Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Jyske Bank-boss giver løfte til privatkunder: »Vi bliver ikke de første til at indføre negative renter«

 Jyske Bank Anders Dam
Foto:

Private bankkunder kan snart komme til at betale for at have penge i banken, men Jyske Banks topchef, Anders Dam, garanterer, at banken ikke går forrest.

Jyske Banks topchef, Anders Dam, har flere gange varslet, at negative renter på private bankkunders opsparing snart kan blive en realitet.

Den melding holder Jyske Bank-direktøren fast i, men han lover nu kunderne, at Jyske Bank ikke bliver den første bank i Danmark, hvor private skal betale for at have plus på kontoen.

»Vi har besluttet os for, at vi ikke bliver de første til at indføre negative renter for private. Tværtimod,« siger Anders Dam til Berlingske.

Jyske Bank

Så sent som i november varslede Jyske Bank-direktøren i sit nyhedsbrev, at negative renter for private godt kan »komme i løbet af et helt til halvandet år«. Men nu understreger han, at det kræver, at en eller flere banker indfører negative renter for private først.

Flere eksperter har tidligere vurderet over for Berlingske, at det kan give alvorligt bagslag for Jyske Bank, hvis den vælger at indføre negative renter på de private kunders bankbøger. Adspurgt, hvorvidt Jyske Bank frygter kundeflugt og imagetab, hvis banken indfører negative renter for private, svarer Jyske Bank-direktøren:

»Nej, det er simpelthen et spørgsmål om at være konkurrencedygtig. Lad os nu se, hvordan konkurrenterne håndterer situationen. Vi har i hvert fald udstukket en garanti om, at vi ikke bliver den første på det her felt,« fastslår Anders Dam.

28BUSAnders-Damhhhygft-1742.jpg

Det er blot to måneder siden, at Jyske Bank indførte negative renter for bankens 38.000 erhvervskunder. De betaler i øjeblikket 0,4 pct. i rente for at sætte penge i banken, dvs. 400 kr. om året for en erhvervskunde med 100.000 kr. på kontoen.

Anders Dam er ikke i tvivl om, at indførelsen af negative renter for erhvervskunder var en upopulær beslutning, men ifølge ham var det en konsekvens af, at banken har et stort indlånsoverskud fra blandt andet erhvervslivet.

Tirsdag præsenterede Jyske Bank årsregnskab for 2016, hvor det fremgik, at bankens indlån var steget med fire pct. til 134 milliarder kr. Dermed udgør bankindlån cirka 23 milliarder kr. mere end bankudlån svarende til 20 pct.

Det store indlånsoverskud er kritisk for banken, da samtlige banker i øjeblikket betaler for at have penge stående. De sætter nemlig selv pengene i banken hos Nationalbanken til en rente på minus 0,65 pct.

Halvårsregnskab fra Jyske Bank Jyske Bank

I Danmark indførte Nationalbanken i 2012 for første gang en negativ rente på den såkaldte indskudsbevisrente, og Den Europæiske Centralbank (ECB) har holdt deres rente negativ i omtrent to år. Ifølge Anders Dam har lavrente-scenarioet været »et mareridt«, men desværre for Jyske Bank-direktøren er der ikke på den korte bane udsigt til, at renten stiger hos Nationalbanken eller ECB.

»Jeg har ikke haft fantasi til at forestille mig, at vi i to år snart har skullet køre med negative renter. Vi har alle sammen håbet på, at de negative renter ville gå væk, således at vi ikke skulle gå ind i den her diskussion,« siger Anders Dam.

Jyske Banks nettorenteindtægter faldt i 2016 fra knap 5,9 milliarder kr. til 5,7 milliarder kr. Udviklingen kan være problematisk for banken på længere sigt, vurderer bankanalytiker fra Danske Bank Markets Asbjørn Nicholas Mørk.

»De faldende nettorenteindtægter er et problem for danske banker, da de udgør en meget stor del af bankernes samlede indtægter. Hvis der er pres på nettorenteindtægterne, rammer det bundlinjen med meget stor kraft. Det er ekstremt vigtigt at holde styr på sin rentemarginal, så man kan håndtere nedskrivninger og tab, der måtte komme på et tidspunkt, samt aflønne aktionærerne,« siger Asbjørn Nicholas Mørk.

24BUSJyske-Bank-scorer-mill.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen