15. september 2009, 06:15

Finansvikingen over dem alle, tidligere Magasin-ejer Jón Ásgeir, er som bankejer og storskyldner i islandske banker hængt ud som medansvarlig for Islands økonomiske kollaps. Men der er stadig en stor chance for, at han tjener penge, når islændinge går i supermarkedet, i biografen eller køber musik.

Gennem selskabet Hagar ejer han fortsat over 100 butikker i Island, herunder den største supermarkedskæde, den største kioskkæde og modebrands. Samtidig ejer han også fortsat Islands største avis, islandsk TV2 og adskillige radiostationer.

Ásgeir har disse besiddelser til trods for, at hans Baugur-imperium er krakket med et hul i kassen på knap 12 mia. danske kr. - et tab, som hovedsageligt de krakkede og nu nationaliserede islandske banker hænger på.

Mens tingenes tilstand er opsigtsvækkende nok i sig selv, så var det endda Islands største bank Kaupthing, der overhovedet gjorde det muligt for Ásgeir. Det fremgår af Kaupthing lånebog, der i sommers blev lækket på Internettet.

Lånte til opdeling
Baggrunden for den paradoksale – men formentlig helt lovlige - situation i Island er en opdeling af Baugur-impeiret, som Ásgeir satte i værk i foråret 2008.

Her købte Ásgeir-familien de islandske butikker i Hagar af Baugur. Transaktionen blev finansieret med et afdragsfrit lån på 30 mia. islandske kr. - svarende til ca. 1,25 mia. danske – fra Kaupthing. Det skete blot fire måneder inden Kaupthings kollaps og et lille år inden Baugurs gigantkrak.

Banken fik bl.a. sikkerhed i Hagar-aktier og i Baugurs aktiver. Baugur brugte samtidig pengene fra salget til at nedbringe gælden til Kaupthing med 25 mia. islandske kr., mens fem mia. gik til Ásgeirs husbank, Glitnir.

Umiddelbart blev alle glade: Bankerne fik mindsket eksponeringen over for Baugur-imperiet, der allerede på det tidspunkt havde kurs mod afgrunden, mens Ásgeir og familie fik lavet en effektiv opdeling af forretningerne, som gjorde, at alt ikke ville gå ned med Baugur.

Hvad nu?
Når islandske iagttagere nu ser med kritiske øjne på transaktionen, så handler det frem for alt om den sikkerhed, som Kaupthing fik for lånet.

De ca. 35 pct. af Baugurs aktiver, som Kaupthing tog som sikkerhed, er værdiløse; Baugur var allerede voldsomt gældsat, og aktiverne dækker blot ca. ti pct. af det samlede krav på 317 mia. islandske kr.

Hagar var i udgangspunktet heller ikke nok værd til at sikre lånet og er endda blevet yderligere gældsat siden – og det helt store spørgsmål er, hvad Hagar er værd, og hvad der er tilbage af aktiver i selskabet, når lånet skal indfries. Som nævnt var lånet afdragsfrit, et såkaldt »bullet loan«, hvor der først skal penge på bordet, når det forfalder to år efter transaktionen.

Kaupthing kan ikke udtale sig om kundeforhold, men kilder tæt på oplyser, at banken har tre mand, der arbejder inde i Hagar for at sikre, at der ikke bliver driblet aktiver ud. Det har Hagar dog hidtil afvist.