I Island klarer ét enkelt finanshus sig glimrende. Det er stiftet af kvinder og investerer »feminint« – og nu er finanskvinderne gået sammen med sangeren Björk om en private equity-fond, der skal genrejse øen efter machoinvestorernes fiasko.
Krisen er skabt af finansverdenens alfahanner, der har kørt verdensøkonomien i sænk med overdreven risikovillighed og kortsigtede investeringer drevet af gigantbonusser og jagt på papirprofit. Vejen ud af moradset er derimod »feminine investeringer« med fokus på risici og værdiskabelse, der rækker ud over bundlinjen.
Sådan lyder det kontante budskab fra Halla Tómasdóttir, medstifter og bestyrelsesformand i finanshuset Audur Capital. Og der er grund til at lytte, for finanshuset klarede sig fint, mens resten af Islands økonomi kørte ud over afgrunden. Ja, faktisk mere end fint, for siden bankkollapset i oktober har Audur Capital tredoblet sin forretning.
Det succesrige koncept trækker fortsat investorer fra både ind- og udland, og senest har den verdenskendte sanger Björk henvendt sig for at samarbejde om en private equity-fond, der kan støtte bæredygtige virksomheder på Island.
»Finansverdenen var nok de sidste til at tage os seriøst, og der blev vist også grinet lidt i krogene. Men vi tjener penge, er gældfri og har kapital at investere, så vores forretningsmodel har bevist sit værd,« siger Halla Tómasdóttir i telefonen fra Island.
Trods en let islandsk diktion er hendes engelsk usædvanligt sikkert. Det er da heller ikke tillært i Island, men derimod gennem ti år i USA, hvor hun arbejdede for Mars Inc. og senere Pepsi Co. – og dermed også antydet, at de to kvindelige stiftere af Audur hverken er gammeldags rødstrømper eller filantropiske blomsterbørn.
Historien om det utraditionelle finanshus begynder tidligt i 2007, da Halla Tómasdóttir var adm. direktør for det islandske handelskammer, mens medstifteren og Audurs adm. direktør, Kristin Petursdóttir, arbejdede i London som vicedirektør for investeringsbanken Kaupthing Singer & Friedlander.
»Vi havde begge gode job, men vi besluttede os for at starte selv, fordi vi ikke troede på, at det kunne blive ved med at gå. Dengang buldrede alting stadigvæk derudad, men vi oplevede begge to, at de maskuline værdier dominerede finansverdenen med ekstrem risikovillighed og et meget kortsigtet fokus, der sjældent rakte længere end til næste kvartal,« fortæller Halla Tómasdóttir om den spæde start.
20 års erfaring
Begge kvinder var omkring de 40 år, begge havde ca. 20 års erfaring som erhvervskvinder på højeste niveau, og så var de enige om, at der var brug for andre værdier i finansverdenen.
»Vores investeringer bygger på fire værdier, som jeg mener er feminine: Vi er opmærksomme på risici – og det var virkelig umoderne i begyndelsen – vi siger tingene ligeud, vi giver uafhængig rådgivning, og så kommer vi med følelsesmæssig kapital. Og med følelsesmæssig kapital mener jeg, at forretningen på den ene eller anden måde skal give mening ud over profitten,« forklarer hun.
God timing
De besluttede sig for en forretningsmodel med formueforvaltning, private equity-fonde og corporate advisory – altså et klassisk finanshus, snarere end en investeringsbank. Det tog noget tid at rekruttere folk, få licenserne på plads og skabe de finansielle værktøjer, men først i 2008 åbnede Audur Capital sin første fond. Den rummer 1,5 mia. danske kroner og investerer i virksomheder med feminine værdier.
Fondens første investering er et godt eksempel på, hvad det betyder i praksis: Fonden købte en tredjedel af et islandsk modefirma, som tre kvinder havde stiftet otte år tidligere. I al den tid havde de aldrig fået tilført kapital udefra, men efterhånden gik 80 pct. af salget til udlandet, og virksomheden var ved at vokse dem over hovedet.
»Der er simpelthen et uudnyttet forretningspotentiale i at satse på kvinder. De dominerer de højere uddannelser, stifter flere og flere virksomheder, bliver stadig mere formuende og kontrollerer 80 pct. af købekraften,« siger hun.
Med dette fokus og en ganske konservativ stil har Audur altså klaret sig igennem den islandske krise, hvor næsten alle andre har fejlet. Men perspektivet rækker langt videre.
Globalt problem
»Det problem, vi tager fat på, er ikke kun islandsk. Island er et oplagt eksempel, fordi det gik så galt så hurtigt, men vi har selv oplevet det samme i England og USA. Se bare på amerikanske AIG, hvor ledelsen får kæmpebonusser, mens selskabet får statshjælp - jamen, det er jo helt vildt!«
»Spørgsmålet om, hvilke værdie der skal herske i finansverdenen, er helt centralt for at komme ud af krisen igen. I bund og grund er likviditetskrisen en tillidskrise. Der er en række tekniske grunde, men i sidste ende er det menneskers adfærd, der har skabt krisen,« siger Halla Tómasdóttir.
Men der er jo trods alt nogle kvinder i finansverdenen?
»Det er der helt oplagt, og det er for simpelt at sige, at mænd har skylden – og vi har da også mænd ansat. Men det handler om at finde en balance mellem maskuline og feminine værdier, og den har altså ikke været der. Når det så er sagt, er det bare et faktum, at der er meget få kvinder, der træffer de endelige beslutninger, og de, der endelig er på direktionsgangen, er ofte nødt til at følge alfahannen.«
Björk som business angel
Det handler altså ikke om mænd og kvinder, men om værdibaserede investeringer. Det er bl.a. kommet til udtryk i samarbejdet med Björk, der skal genrejse Islands økonomi på et bæredygtigt grundlag.
Sammen har de derfor stiftet fonden Björk, der skal rejse godt én mia. danske kr. Parterne har tilsammen skudt lidt over fem mio. danske kr. ind i fonden, mens resten af pengene kommer fra islandske investorer og enkelte udenlandske.
Lang tid før både Audur og krisen har Björk nemlig arbejdet knaldhårdt for bæredygtig brug af Islands natur og enorme ressourcer.
»Der er mange gode forretningsideer, men mangel på kapital. Derfor henvendte Björk sig til os, og sammen har vi etableret fonden, fordi vi deler hendes vision,« siger Halla Tómasdóttir.
Det er ikke venture kapital, de tilbyder, og virksomhederne skal være lønsomme. Men endemålet er ikke profit.
»Det er ideen med emotionel kapital. Og så vil jeg hellere bo i et land med den slags iværksættere end i ét, hvor alle er bankfolk,« siger Halla Tómasdóttir.
