30. oktober 2009, 22:21 – opdateret 31. oktober 2009, 07:58

Finansmanden Karsten Ree får nu kritik fra både regeringen og oppositionen. Rees krav om at få en garanti for, at Amagerbanken får 1,4 milliarder kr. fra Bankpakke II for at han selv vil komme med en halv milliard kr., klæder ham ikke, mener SFs finansordfører, Ole Sohn.

»Man skal passe på, at det ikke kommer til at ligne pengeafpresning,« siger han.
Ole Sohn henviser til, at der i Bankpakke II ligger en helt klar procedure for, hvordan pengene skal bevilges. Opfylder Amagerbanken Finanstilsynets solvenskrav, kan den få et statsligt kapitalindskud.

Men i dag mangler banken ca. 650 mio. kr. i kassen for at leve op til kravet, og Karsten Ree er parat til at komme med en halv milliard kr., men kun hvis der ligger en ubetinget garanti for, at Amagerbanken efterfølgende kan få 1,4 milliarder kr. fra statskassen.

»Man kan sagtens forestille sig, at Amagerbanken og Finanstilsynet vurderer forskelligt, men staten kan ikke skride ind bare fordi, der kommer en mand med en pose penge. Sådan et pres kan vi ikke ligge under for,« siger Ole Sohn.
»Vi skal huske på, at hvis det hele går i orden, er det her en særdeles god forretning for Karsten Ree. I det lys burde han have haft mere pli,« tilføjer han. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) vil ikke forholde sig konkret til Karstens Rees krav.

Ikke ministerens bord
»Det er ikke muligt at kommentere på den konkrete ansøgning om statsligt kapitalindskud, idet jeg er underlagt en lovbestemt tavshedspligt i forhold til behandlingen af ansøgningerne,« skriver ministeren i en pressemeddelelse.
Ifølge professor Finn Østrup fra Handelshøjskolen CBS kan Lene Espersen imidlertid godt give Amagerbanken de nødvendige midler, selvom banken ikke opfylder Finanstilsynets solvenskrav. Den fortolkning er ministeren imidlertid lodret uenig i.

»Jeg kan dog oplyse, at det er et absolut lovkrav, at et pengeinstitut, der modtager statsligt kapitalindskud, er solvent,« fortsætter Lene Espersen.
Hun får fuld opbakning fra partikollegaen, den konservative finansordfører Mike Legarth.

Ordføreren mener desuden ikke, at Karsten Rees krav lader sig gennemføre i virkeligheden.

Kravet er adresseret forkert, lyder det:

»Det er Finanstilsynet alene, der vurderer, om en bank lever op til solvenskravene for at kunne låne penge af staten. De høje krav er netop opstillet for at sikre skatteydernes penge,« siger han og understreger, at Økonomi- og Erhvervsministeriet ikke skal blande sig i den del af sagen.

»Jeg mener netop, at vi skal gøre brug af armslængdeprincippet, så vi undgår, at vi som politisk system skal forholde os til en enkelt person eller virksomhed,« siger Mike Legarth.

Han bakkes op af finansordførerne Anders Samuelsen fra Liberal Alliance og Frank Aaen fra Enhedslisten.

»At begynde at bøje sig for en bankdirektør in spe, er jo bare at gå direkte mod den næste krise. Selvfølgelig skal Finanstilsynet holde fast i sine krav til banken,« siger Aaen.

Den radikale finansordfører Morten Østergaard og Venstres Tina Nedergaard ønsker ikke at kommentere sagen.

Solvenskrav
Selv om Finn Østrup mener, at Lene Espersen godt kan give pengene, så fremgår det ret klart af bankpakkelovens paragraf 8, at en bank skal overholde lovens solvenskrav for at få penge. Det giver da også god mening, da en bank, der ikke overholder solvenskravet ganske enkelt får frataget sin banklicens, hvis solvensen ikke bliver styrket.

Det specielle er, at Amagerbanken inddrager Bankpakke II-pengene som en del af sin redningspakke og kræver en forhåndsgaranti for at få pengene. Det er ikke umiddelbart klart, hvor i loven der overhovedet åbnes for at kunne give sådan en garanti, og i øvrigt er Karsten Rees halve milliard kr. i sig selv ikke nok til, at Amagerbanken kan leve op til det solvenskrav, som Finanstilsynet har stillet og fået medhold i hos Erhvervsankenævnet.