Del : SMS
Berlingske Business

Indlån og landbrug tynger de lokale banker

land
Landbrug erklæret konkurs med gæld på 100 mio. - Lerbjerggaard ved Hadsten. Foto:

Landbruget har givet og truer med yderligere store tab til de lokale pengeinstitutter, der samtidig er ramt på indtjeningsevnen, da udlånet falder, og bankerne skal betale for at placere penge i Nationalbanken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når omkring 60 bankdirektører i dag torsdag mødes i Aalborg til årsmøde i foreningen Lokale Pengeinstitutter, vil det for de flestes vedkommende være med positive briller på i forhold til det lurende opsving. Men det vil ganske givet også være med en vis bekymring, for landets lokale pengeinstitutter har fortsat en del at slås med.

Blandt de helt store udfordringer er landbruget, hvor lave afregningspriser og for høj gæld har banket en lang række landmænd økonomisk i knæ. Det har betydet, at bankerne har måttet nedskrive store beløb – i flere tilfælde også større, end de selv mener, er korrekt, eftersom Finanstilsynet presser på og i forbindelse med sidste års julebrev gav bankerne besked på at tage ekstra godt fat.

landbrug

Det kostede en stor del af overskuddet i mange af bankerne, og det kan give yderligere tab fremadrettet. Således forventes mælkeprisen at tage et dyk på op til 20 pct., og det vil ramme de landbrugseksponerede banker. Her ser det særligt slemt ud for banker som Danske Andelskassers Bank, Den Jyske Sparekasse og Vestjysk Bank. De er blandt de otte pengeinstitutter, der skiller sig ud med en forhøjet konkursrisiko i analysen fra BankResearch, som Berlingske Business beskrev mandag, og de er samtidig blandt de pengeinstitutter, der har den største andel af deres samlede udlån rettet mod landbrug.

»En høj landbrugseksponering er ikke nødvendigvis et udtryk for, at pengeinstituttet har problemer. Det viser analysen. Men det er bekymrende, at landbruget har det så skidt, og hvis man ser på de 30 pengeinstitutter, der har den højeste eksponering mod landbruget, så fanger man syv af de otte, som ligger med et risikoindeks over 500,« siger Nicholas Rohde fra BankResearch.

07BUSlandbrug_ny.jpg

Hos Vestjysk Bank siger adm. direktør Jan Ulsø Madsen, at landbruget er bankens største udfordring.

»Vi forventer stadig en basisindtjening i år på 350-400 mio. kr., så vores dieselmotor fungerer. Men det er nedskrivningerne, og helt præcis er det landbrugsnedskrivningerne, der er vores største udfordring. Der er kun én vej, og det er hårdt arbejde. Og det yder vi fra morgen til aften. Der er ikke nogle lette geværgreb, hvad det her angår,« siger han.

Danske Andelskassers Bank har udlånt knap 22 pct. af bankens samlede udlån til landbrugskunder. Direktør Jan Pedersen påpeger, at banken er kommet fornuftigt ud af 2014 efter seks år med underskud, og at Finanstilsynet på et tilsynsbesøg i slutningen af 2014 ikke fandt behov for yderligere nedskrivninger, hvilket ellers er set hos en række andre banker. Alligevel arbejder banken på at nedbringe landbrugseksponeringen.

»Hvis man tager en akademisk tilgang til det, så er det jo bedst for et pengeinstitut at have en stor risikospredning. Og der kunne det da have været rart ikke at have en så stor eksponering mod en enkelt sektor. Vi prøver at få mere udlån til privatkunder, for det vil udvande eksponeringen mod landbrug. Men det er lettere sagt end gjort, for der skal jo være låneefterspørgsel, og det kniber det altså lidt med i de områder, hvor vi driver pengeinstitut,« siger Jan Pedersen.

05BUSlandbrugspakke.jpg

Indlån koster bankerne penge

En anden problemstilling, der fylder hos de lokale banker, er toplinjen i form af renteindtægter. Efterspørgslen på udlån er beskeden, og udlånet sker til stadig lavere renter. Ifølge analysen fra Den Danske Pengeinstitutsektor 2014 er det særligt de mindste pengeinstitutter – de 21 såkaldte gruppe 4-institutter, der har en arbejdende kapital på mindre end en mia. kr. – der rammes på dette område. Deres udlån faldt fra 2013 til 2014 med 12,4 pct., mens den gennemsnitlige udlånsrentesats faldt fra 7,47 pct. til 7,29 pct., hvilket kostede bankerne 145 mio. kr. i indtægter.

Dertil kommer, at indlån i mange tilfælde er et problem. Har bankerne indlånsoverskud, kan de inden for en vis grænse kaldet foliorammerne placere overskudslikviditeten hos Nationalbanken til nul pct. i rente. Når rammerne er udnyttet, betaler bankerne en rente på 0,75 pct. for resten af pengene, der placeres i Nationalbanken.

Landmænds gæld skræmmer banker

Det rammer indtjeningen i mange banker, såsom Danske Andelskassers Bank.

»Vi har et meget stort indlånsoverskud her i banken, og vi synes da, at det er rigtig træls, at vi skal betale 0,75 pct. i rente for at få placeret vores penge i Nationalbanken, og det påvirker os selvfølgelig rent driftsmæssigt. Men omvendt må vi sige, at vi har haft glæde af det her renteniveau i forhold til vores kunder, herunder landbruget, der har haft lave renter i en årrække,« siger direktør Jan Pedersen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere