30. oktober 2009, 10:44 – opdateret 30. oktober 2009, 11:06

Amagerbanken har selv ment, at en økonomisk polstring på 2,4 milliarder kr., eller 9,48 pct. af de risikovægtede aktiver pr. 30. juni, var tilstrækkeligt til at sikre mod uventede tab, mens Finanstilsynet lå langt højere, og krævede 3,5 milliarder kr., eller 13,6 pct. af aktiverne.

Erhvervsankenævnet har nu givet Finanstilsynet fuldstændigt medhold, og en redegørelse fra Finanstilsynet afslører nu, hvad tilsynet og banken var så grundlæggende uenge om.

De handler i korthed om, at Amagerbanken mener, at midlertidige problemer er uden betydning for kunderne, hvis man tager langsigtede briller på. Og det er Finanstilsynet lodret uenige i.

Hidsige diskussioner
Finanstilsynets undersøgelse af banken begyndte allerede sidste efterår, men redegørelsen fra tilsynet viser klart, at Amagerbanken gennem hele forløbet har været voldsomt uenig med tilsynets undersøgelser.

Grundlæggende har banken ment, at tilsynet ikke selvstændigt kunne eller måtte vurdere bankens risikoopgørelse, men skulle tage udgangspunkt i de metoder og tal, som banken selv har brugt. Det har Finanstilsynet været lodret uenig i, hvilket tilsynet altså nu har fået fuldstændigt medhold i.

Dermed har Amagerbanken udtømt sine muligheder for at fastholde sit eget skøn, der er langt lavere end finanstilsynets.

Langsigtede briller
Det er ingen hemmelighed, at Amagerbanken har en massiv eksponering mod hovedstadsområdets ejendomsmarked. Hele 37 pct. af udlånet er ifølge bankens egne oplysninger ejendomsrelaterede.

Det har skabt stor opmærksomhed, dels fordi ejendomsmarkedet netop i hovedstaden efter flere års fest har fået voldsomme tømmermænd, og dels fordi alle de banker, der er kollapset det seneste års tid, herunder Roskilde Bank, EBH Bank, Løkken Sparekasse, Fionia Bank og Gudme Raaschou Bank netop knækkede halsen på ejendomsudlån.

Men Amagerbanken mener, ifølge redegørelsen, at der ikke skal reserveres penge til tab, dels fordi banken kan støtte trængte kunder med nye lån indtil krisen er overstået, og dels fordi banken er parat til selv at overtage ejendommene.

Banken mener, at man vil kunne fastholde ejendommene, direkte eller via kunderne, længe nok indtil priserne har rettet sig. Men det mener Tilsynet ikke.

Skal sælges på et halvt år
Et afgørende punkt i diskussionerne har været, hvad de ejendomme, som Amagerbanken har sikkerhed i, egentlig er værd. Finanstilsynet har baseret prisen på hvad ejendommene kan sælges for i det fri marked på ca. et halvt år, og altså ikke hvad ejendommene kan sælges for på tvangsauktion.

Amagerbanken har generelt brugt en langt højere værdi, og det er et af kardinalpunkterne i uenigheden. For hvis man bruger Amagerbankens tal, så er sandsynligheden for at en kunde går ned mindre, og det tab der vil opstå hvis kunden går ned, vil være mindre, på grund af bankens sikkerheder.

Det kaldes på banksprog "probability of default" og "loss given default", og det er de to helt centrale tal, hvor tilsynet og banken kommer til vidt forskellige resultater.

Tilsynet understreger dog, at både tilsynets egne tal og Amagerbankens nødvendigvis må være baseret på et skøn, men ifølge Erhvervsankenævnet er Finanstilsynets skøn altså mere troværdigt end Amagerbankens.