Del : SMS
Berlingske Business

Her er bankernes værste hovedpine i landbruget

26BUS20090615-111611-5.jpg
Der er sorte udsigter for mange landmænd, efter at afregningspriserne på mælk og svinekød er banket helt i bund. Afvikling af hundredevis af landbrug kan koste bankerne mange millioner i 2015. Arkivfoto: Annelene Petersen

Banker og realkredit får svært ved at hente værdier ved salg af landbrugets bygninger og produktionsanlæg, når en gruppe af landets hårdest ramte land-mænd skal ud af erhvervet. Det giver store tab, advarer nogle af landets mest erfarne bankfolk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ruiner, forfald og spøgelsesagtige bygningsskeletter fra en uddød landmandsdrøm. Det tegner til at blive en væsentlig konsekvens af den eskalerende krisesituation i landbruget, for alle banklån til en landbrugsejendom kan meget vel være tabt, hvis bedriften ikke skal føres videre. Det giver øgede lomme-smerter for en række i forvejen pressede banker, som ser ind i et år, hvor dansk landbrug igen kommer til at trække blodrøde spor gennem regnskaberne.

Problemet er, at bankerne, realkreditselskaber og landmænd i fællesskab står over for at afvikle en del af landets landbrugsbedrifter med fokus på svine- og mælkeproduktion som følge af, at bunden er gået ud af priserne på svinekøb og mælk.

Sidste mandag satte Danish Crown for eksempel afregningsprisen per kilo svinekød yderligere ned – godt nok på grund af sæsonudsving, men alligevel er det yderligere et slag i ansigtet på den hårdt pressede landbrugssektor.

Ifølge den seneste statistik fra landbrugets videncenter Seges er »945 bedrifter i fare-zonen for ikke at kunne fortsætte i erhvervet«.

For en af landets mest garvede bankdirektører, topdirektør John Fisker fra Ringkjøbing Landbobank, udgør dette et særdeles nærværende problem for hele banksektoren. For det kan give virkeligt store tab, når en landmand skal lukkes ned.

»Vi ser, at det er muligt at omsætte jord og skov også til rimelige priser, men det svære er naturligvis en gård, der har haft mælke- eller svineproduktion. For er der tale om en gård, der ikke fortsat skal være produktion på, så er det meget svært at sætte værdien af disse bygninger til ret meget. For hvad skal du så have i staldene?«

Jorden er nemt omsættelig

John Fisker forklarer, at der er købere til landbrugsjord, og det er endda ret let at omsætte. Men da en gård typisk er belånt samlet, så realkreditselskaberne har de sikre inderste lån, er det typisk de svært omsættelige gårdbygninger, som banken hænger på, mens realkreditselskaberne får pengene, når jorden er solgt. Derfor er det helt afgørende for bankens tab på lånene, om man har lånt ud til en gård, der skal drives videre eller ej.

»Det afgørende er, om der fortsat skal produceres på ejendommen. De godt indrettede gårde, som er miljøgodkendte, kan godt sælges, men har du fire gårde, og kun de tre skal drives videre, falder værdien af den fjerde gård. Derfor er det så vigtigt at have lånt ud til de rigtige landmænd,« siger han.

I en af landets største udbydere af realkreditlån til landbruget, DLR, fastslår direktør Jens Kr. A. Møller, at det typisk er ejendomme med lidt mindre og dårligt vedligeholdte staldanlæg, som kommer til at give tab.

»Vi kommer også i realkreditten til at have tab på landbruget, hvis situationen fortsætter gennem 2015. Det bliver typisk i dette segment. Vi kan normalt godt omsætte jorden til fornuftige priser, og vi kan også sælge stuehuset. Værdien af et slidt staldanlæg er typisk en »garageværdi«. Derfor er det meget svært at få gælden dækket ind på ejendomme med den type anlæg. Det er både bankerne og realkreditten, der har penge til gode i sådanne ejendomme. Bankerne står yderst, men i den type sager kan vi nok heller ikke helt undgå tab.«

I den seneste uge har en række banker taget store millionnedskrivninger på den kritiske udvikling i landbruget. Det gælder Vestjysk Bank, Spar Nord, Skjern Bank, Salling Bank og Lollands Bank. Særligt kritisk er situationen i Vestjysk Bank, der har staten som hovedaktionær, og hvor overdækningen i forhold til myndighedernes krav til pengetankens størrelse svinder ind, fordi banken ender med underskud på grund af nedskrivningerne i landbruget.

Klare regler om lån til landbrug

Konstitueret direktør Michael Nelander Petersen oplyser, at man endnu ikke har set store prisfald på landbrugsprodukter sætte sig i priserne på gårde og jord:

»Hvis der pludselig ikke længere er omsættelighed i det her, og de lave afregningspriser sætter sig i den værdisætning af landbrug, som er givet fra Finanstilsynet, kan du med de mange milliarder af kroner i aktiver i landbruget regne med, at det vil være helt andre tal i nedskrivninger. Og så vil det ramme rigtigt mange banker; ikke kun Vestjysk Bank.«

Årsagen til de mange nye nedskrivninger på landbrug skal blandt andet findes i Finans- tilsynets julebrev, som løftede en pegefinger om, hvorvidt bankerne har taget højde for de lavere afregningspriser, og om man har nedskrevet tilstrækkeligt på netop landbrugets produktionsejendomme, oplyser Lars Stage, underdirektør i Finanstilsynet.

»Vores regler og praksis om landbrugsejendomme er ret klar. Bankerne skal værdisætte dem til det, de regner med at få for dem. Julebrevet sendte vi ud for at gøre opmærksom på, at de svære sager er blevet dårligere. Det er blevet sværere at få økonomi i tingene, hvis man er landmand,« siger han.Er bankerne konservative nok?

»Det er svært at sige noget generelt om. Du kan se, at der fra tid til anden er nogle banker, der mangler nedskrivninger også på landbrug,« siger han.Hvad betyder det, hvis et landbrug ikke føres videre produktionsmæssigt?

»Bankerne skal gøre sig den overvejelse, hvad kan man få for jorden og for bygningerne? Bankerne skal tage stilling til, om ejendommen ikke skal føres videre. Når bankerne frem til den erkendelse, skal det indgå i deres regnestykke.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere