Vi kender alle sammen Vestas, A.P. Møller-Mærsk og Danske Bank. Men blandt de 202 børsnoterede aktier findes også selskaber, som nok de færreste har hørt om. Her er de ti, der er mindst værd, eller som der stort set aldrig bliver handlet i.
16. oktober 2009, 06:15
Dantruck A/S
Har du brug for en gaffeltruck? Så ring til Dantruck. De har nemlig gennem fire årtier produceret godt 10.000 gaffeltrucks.
Dantruck har også udnyttet sin status som børsnoteret virksomhed. 7. september skaffede Dantruck nemlig frisk kapital for ca. 10,4 mio. kr. ved at udstede gældsbreve, der kan konverteres til aktier på et senere tidspunkt, til en fastsat aktiekurs.
Finanstransaktionen smittede dog ikke af på selskabets aktieomsætning. I september blev gennemført en eneste aktiehandel, til sølle 325 kr., ifølge Fondsbørsens tal. For årets første ni måneder er der handlet aktier for 1 mio. kr., eller 1 pct. af selskabets samlede værdi.






























































