Del : SMS
Berlingske Business

Goldman Sachs er historien om grådighed og finanskriser

Lloyd Blankfein
Goldman Sachs’ formand og CEO Lloyd Blankfein under en senatshøring i Washington i april 2010. Foto: Jim Young/Reuters

Nævn Goldman Sachs for amerikanerne – og de bliver rasende.

Artiklen fortsætter under annoncen

WASHINGTON: Det er ikke en populær gruppe med et godt omdømme, der nu har tænkt sig at opkøbe 26 procent i det danske olieselskab DONG. Goldman Sachs er stadig på top 10- listen over banker og investeringsselskaber, som amerikanerne ser med overordentlig skepsis på.

Vreden har nemlig ikke forladt amerikanerne efter finanskrisen i 2007. Slet ikke når talen falder på store bank- og finanseringselskaber som Goldman Sachs, Morgan Stanley, Merrild Lynch, Lehman Brothers og mange andre. Topcheferne er kun i få tilfælde blevet straffet for deres »grådighed« og for det ansvar, de har haft for krisen, mener mange amerikanere. Og man kan tilføje, at det sker i øvrigt heller aldrig, da fristen for at lægge sag an er ved at løbe ud.

Og Goldman Sachs er absolut et af de selskaber, der har haft en lang række sager efterfølgende, men som økonomisk er sluppet billigt. På grund af dygtighed. Utvivlsomt. Men også med metoder, som der den ene gang efter den anden er blevet stillet alvorlige spørgsmålstegn ved.

Dong Energi vender skuden

Scene 1. En lørdag aften i en boghandel i Washingtons nordlige del. En af forfatterne bag bogen »After The Music Stopped«, økonomen fra Princeton universitetet Alan Blinder, har netop afsluttet sit foredrag om sin nye bog om finanskrisen og de selskaber, der slap nemt igennem krisen, da han skal til spørgerunden fra salen.

De to første stiller ham direkte spørgsmålet, hvorfor ingen er stillet til ansvar for den finanskrise, der har betydet tab af arbejdspladser, tab af hus og hjem og efterladt mange amerikanere i gæld til op over begge ører. Blinder er svar skyldig. Men det mest interessante er, at det er det absolut bedre borgerskab, der er mødt op denne lørdag til foredraget i bogklubben. Man kan høre, at også de er blevet hårdt ramt enten på hus, på lån eller på aktier, som de har købt i tiltro til, at alt fungerede pænt og efter bogen. Det har været en brat opvågning, ikke alene for amerikanerne, men for millioner af mennesker rundt om i verden. Som den gamle danske revy-vise »Hvad i helvede gør de i banken efter tre« antyder, så ved man ikke, hvad der foregår i bankerne eller i investeringsselskaberne i det hele taget. For det var ikke altid noget, der tålte dagens lys.

Dong Energi vender skuden

Goldman Sachs var en af de banker, der reddede sig ud af krisen ikke kun med omfattende støtte fra den amerikanske regering, men også fordi selskabet var en smule smartere end andre. Men skatteyderne var alligevel med til at poste milliarder ind i den skrantende bank for at forhindre, at hele systemet ville bryde sammen. Andre gik ned som Lehman Brothers eller blev opkøbt af andre banker som Merrild Lynch, som blev opslugt af Bank of America.

Så Goldman Sachs reddede livet af mange grunde. Dels var de dygtige og slap af med betændte papirer i tide, selv om de godt vidste, hvad de ejede. Og dels var de dygtige til at handle i et marked, hvis de hele tiden var et skridt foran i at forudsige krisen. Men æren. Næppe. Ikke hvis man spørger amerikanerne. Der står virksomheden stadig sammen med en række andre i et særdeles dårligt lys, fordi de bar et ansvar for krisen og tav om væsentlige ting i forbindelse med virksomhedens økonomiske transaktioner. Heller ikke blandt andre selskaber på Wall Street står Goldman Sachs med et godt omdømme. Men pudsigt nok i det her tilfælde, fordi det lykkedes for investeringsselskabet at slippe af med en række betændte lån, før det for alvor brød løs.

US-STOCKS-1929-FINANCE-FILES

Snød Goldman Sachs sine kolleger? Tjah. Den mistanke er der mange der har, og nogle mener at have ført bevis for det. Under en Kongreshøring blev selskabets direktør, Lloyd Blankfein, ristet, da kongresmedlemmerne havde fået fingre i en række emails fra nogle af selskabets dealere, der afslørede, at de vidste, at de i 2007 rent ud sagt solgte næsten værdiløse værdipapirer til andre. Som der malende stod beskrevet i en af mailene, der beskrev en af Goldman Sachs gældsobligationer, så var den ikke det papir værd, den var trykt på. Eller som der stod: Den var »en elendig handel«. For de, der købte altså. Ikke for Goldman Sachs, som af samme grund slap ud af krisen, selv om de i 2008 var blandt dem, der modtog mest hjælp fra den amerikanske stat. Fordi de i tide omdannede selskabet til et bankselskab og derfor kunne modtage den støtte, de havde brug for. Men penge blev der tjent, også for nogle af de ledende direktionsmedlemmer – penge til dem selv. Og det er en af de ting, amerikanerne ikke har let ved at acceptere – at nogle i Goldman Sachs slap ud af krisen og blev velhavende ovenikøbet.

Goldman Sachs klarer sig godt i dag, men var en af de bank- og finanseringsselskaber, der fik omfattende støtte, fordi de var for store til at falde. »Too big to fail« var et af de udtryk, der blev brugt om en række selskaber, som den amerikanske regering besluttede måtte overleve næsten for enhver pris, hvis ikke hele samfundet skulle kastes ud i et kaos. Og Goldman Sachs var en af dem. Flere af Goldman Sachs tidligere ledende direktører står på flere mediers lister over de personer, der bærer et ansvar for krisen ved at vikle kunderne ind i et kompliceret kasinospil med svært gennemskuelige transaktioner og lån. Og med en viden om, at værdipapirerne var farlige at beholde og derfor solgte, inden de for alvor kom til at udgøre et problem. »Goldman Sachs var en af dem, der satte krisen igang med subprimelån«, som det hedder i Wall Street Journal. Og Goldman Sachs benyttede underselskaber i skattely til at sælge deres produkter videre. Oven i det spekulerede de imod markedet og tjente også penge på det, selv om de til dels selv kunne dirigere, i hvilken retning markedet skulle gå.

GOLDMAN-RESULTS/

Scene 2. Den tidligere nationalbankdirektør Alan Greenspan sidder i en velpostret stol på et podie i den nationale presseklub i Washington D. C. og taler til et veloplagt publikum om sin nye bog »The Map And The Territory«. Greenspan havde forladt direktørstolen, inden finanskrisen brød ud for alvor, men han tillæges et stort ansvar for de finansielle bobler og ikke mindst degeuleringen af markedet, der gjorde det muligt at vikle lån ind i uendelige risikopapirer.

Også han får spørgsmålet, hvorfor ingen er stillet til ansvar, men svarer ikke på det. Til gengæld lykkes det ham til et par stykker i forsamlingens store fortrydelse den ene gang efter den anden at tale sig uden om problemerne ved at gentage, at ingen kunne forudsige boblerne. Tilhørerne, hvoraf flere er økonomer, er ikke tilfredse med svarene, og Greenspan beskyldes af mange for at være en af de hovedansvarlige for deregulering af systemerne, som Goldman Sachs benyttede sig af. For deregulering af hele markedet var noget af det, som Goldman Sachs blev rige på. Og selv europæerne har kritiseret Goldman Sachs mere end en gang, især fordi virksomheden er blevet beskyldt for også at være med til at camouflere grækernes enorme gæld, hvilket var en af årsagerne til den europæiske krise.

Hvordan har Goldman Sachs så klaret krisen med de enorme milliarder, der er i overskud og det faktum, at alle lån optaget under krisen er betalt tilbage. Analytikere påpeger, at de traditionelle investeringsbankfunktioner, som Blankfein den ene gang efter den anden fremhæver, kun udgør en lille del af Goldman Sachs operationer. David Stockman, som var budgetdirektør for præsident Ronald Reagan, mener, at 75 procent af Goldman Sachs aktiviteter og overskud ikke kommer fra at servicere kunder, men fra deres egne konti, hvor der handles med valuta, aktier og råvarer. Stockman mener, at Goldman Sachs er en »hedgefond« maskeret som en bank.

Ingen tvivl om, at Goldman Sachs har mange fjender. Sagerne har stået i kø, men mange er endt i forlig, og Goldman Sachs står i dag utroligt stærkt på markedet. Selskabet har i dag over 31.000 ansatte, og nettoindtjeningen i år er godt ni mia. dollar. Så det er en virksomhed i kraftig vækst, som kæmper for at få sit image forbedret. For der er ingen tvivl om, at Goldman Sachs har været ekstremt dygtige til krisehåndtering i det skjulte, som flere kongresmedlemmer udtrykte det under høringen i 2010. Men Goldman Sachs har ligesom en række andre af de store banker og investeringsselskaber været med til at sætte finanskrisen igang med de resultater, vi ser i dag.

Men de har ikke været alene. Og kigger man på tidskriftet Times opgørelse over ansvarlige for finanskrisen, er der mange med. Ja, Goldman Sachs er nævnt. Men det er Alan Greenspan også sammen med en lang række direktører i banker, investeringsselskaber og såmænd også præsidenterne Bill Clinton og George Bush, i hvis præsidenttid grundlaget for finanskrisen blev lagt. For ikke at glemme forbrugerne, som også står med et ansvar. Alle ville gerne have en bid af kagen, da huspriserne gik op, og det gik rigtigt stærkt. Men det var Goldman Sachs og andre lignende virksomheder, der var dygtige nok til at slippe fra det. Fordi de vidste, hvad næste skridt ville blive.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere