Del : SMS
Berlingske Business

Gebyrer på boliglån steg 10.000.000.000 på 12 år

Boligejerne er blandt vinderne i finanslov boliglån
Det bliver stadig dyrere for danskerne at betale gebyrer på deres boliglån. De såkaldte bidrag til realkreditselskaberne skyder i vejret. Arkivfoto. Foto:

Tilbage i 2003 betalte danskerne 5,06 mia. kr. i gebyrer på deres boliglån. Sidste år var de samlede bidrag vokset til 14,93 mia. kr. Realkreditselskaberne begrunder det med øgede kapitalkrav, men det tror Forbrugerrådet Tænk og privatøkonomisk rådgiver ikke helt på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det bliver stadig dyrere for danskerne at betale gebyrer på deres boliglån. De såkaldte bidrag til realkreditselskaberne skyder i vejret.

Tilbage i januar 2013 var den gennemsnitlige bidragssats på 0,52 pct. I januar i år var den vokset til 0,82 pct. i gennemsnit. Samlet betalte danskerne i 2003 5,06 mia. kroner i bidrag. Sidste år lød den samlede betaling af gebyrer på boliglånene på 14,93 mia. kroner. Og i januar i år betalte danskerne i alt 1,22 mia. kroner i bidrag. Det er dog en anelse mindre end samme måned i 2014.

Økonomer

Det viser tal fra Danmarks Nationalbank. Bidraget er et slags administrationsgebyr, som de danske boligejere betaler på deres realkreditlån. Det bliver betalt løbende sammen med renter og afdrag som en vis procentdel af restgælden.

Hos realkreditselskabernes branche­forening, Realkreditrådet, begrunder man de hastigt stigende priser med markant øgede kapitalkrav. Selskaberne skal have flere penge på kistebunden for at kunne låne penge ud.

»Der er tale om krav fra EU. Kravene til selskabernes kapital er blevet mere end fordoblet, og den del af det, som skal være egenkapital, er blevet mangedoblet. Samtidig har myndighederne ønsket, at vi skal nedbringe mængden af rentetilpasningslån og afdragsfrie lån. Det betyder, at bidraget er steget mest for de afdragsfrie lån og rentetilpasningslånene. Realkreditselskaberne går ind og sætter en pris, som afspejler den risiko, som der er,« siger direktør i Realkreditrådet, Ane Arnth Jensen.

nn

Dyrt at skifte

Hele problemstillingen med de øgede gebyrer på boliglån blev for alvor aktuel, efter at Nykredit har bebudet kraftige stigninger i bidragene. Det bliver begrundet med, at Nykredit snart skal børsnoteres. De større bidrag rammer kun kunderne i Totalkredit, der er et datterselskab ejet Nykredit.

Hos både privatøkonomisk rådgiver og direktør hos Confida Marianne Thørs og seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen bliver væksten i gebyrerne mødt med stærk skepsis.

»Den skal selvfølgelig holdes op mod de kapitalkrav, selskaberne bliver udsat for. Kun ved at se på dem kan man finde ud af, om der er tale om et reelt behov med det højere bidrag, eller om der er tale om, at selskaberne også skummer en del af fløden selv. Jeg har ikke belæg for at sige det, men noget kunne tyde på, at realkreditselskaberne benytter sig af chancen til at forbedre bundlinjen,« siger Marianne Thørs, der fremhæver, at det største problem ved de større gebyrer er, at det er både dyrt og besværligt at skifte realkreditselskab.

»Det koster typisk 20.000 kr. at flytte selskab. Det tager mange år at tjene de penge hjem, og det kan som regel kun betale sig at skifte realkreditselskab, hvis man flytter bank. Jeg har set eksempler på, at banker er villige til at betale for en flytning for en kunde,« siger Marianne Thørs.

27BUSTroels-Lund-Poulsen-17.jpg

Bankerne får deres del

Morten Bruun Pedersen tror heller ikke på, at de mange ekstra millioner i bidrag udelukkende går til dækning af kapitalkrav.

»Vi kan se, at der også ryger noget ud af bagdøren til bankerne, så det kan ikke kun være kapitalkrav. Pengene kører videre til realkreditselskabernes samarbejdspartnere. Hvis man tager Nykredit, så hæver de bidraget og lover samtidig, at man giver nogle af pengene tilbage kunderne, men det kan ikke være meget. Det er en mærkelig maskine, de sætter op. Det ville være meget nemmere at lade være med at hæve bidragssatserne,« siger Morten Bruun Pedersen.

Troels Bülow-Olsen

Ane Arnth Jensen afviser, at det er for dyrt at skifte realkreditselskab, og at det hæmmer konkurrencen.

»Det er en del af de omkostninger, der er forbundet ved at have de obligationslån, vi har. Det koster det samme at omlægge et lån, som det koster at flytte institut. Sidste år var der 140.000 danskere, som lagde deres lån om. Jeg ved ikke præcis, hvor mange der skiftede institut samtidig. Men tidligere undersøgelser har vist, at det kun sker meget sjældent ved låneomlægningerne,« siger Ane Arnth Jensen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere