Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Gates og Buffett til milliardærkolleger: Aflever formuen

To af verdens rigeste mænd, Microsoft-stifter Bill Gates og storinvestor Warren Buffett, forsøger at overtale deres milliardærkolleger til at aflevere mindst halvdelen af deres formue til velgørenhed.

2 Kommentarer

Med en kreditkort-fluesmækker i den ene hånd og en pisk i den anden, forsøger Microsoft-milliardæren Bill Gates og storinvestor Warren Buffett, at overtale en håndfuld milliardærkolleger til at aflevere mindst halvdelen af deres formue til velgørenhed.

De to har netop sat fart på en kampagne, der skal overtale kollegerne til at finde kreditkort og kontater frem og lægge dem i kasserne, hos en række velgørende organisationer.

Bill Gates og Warren Buffett har begge lovet, at de vil give den absolutte hovedpart af deres formuer til velgørenhed. En del af de mange milliarder udbetales løbende, mens resten kommer til udbetaling, når de engang er gået bort.

Warren Buffett var allerede i 2006 ude og love, at ville give 99 pct. af sin formue til velgørenhed. Planen er, at værdipapirer og virksomhedsbesiddelser til en værdi på i dag 46 mia. dollar, skal gå til velgørenhed når han er væk.

Bill Gates og Warren Buffetts har talt med en række milliardær-kolleger og flere har sagt ja til at følge opfordringen. Lykkes Gates og Buffett med planen, vurderes det, at man kan hente omkring 600 mia. dollar alene fra de rigeste amerikanere. Sidste år gav amerikanere i forvejen omkring 300 mia. dollar til velgørenhed.

I USA er der en lang tradition for, at de rigeste familier giver store, endog meget store, beløb til velgørenhed. Tendensen blev indledt af Carnegie- og Rockefeller-familierne tilbage i 1900-tallet og siden har det været en slags regel, at rige amerikanske familier giver dele af formuen til velgørenhed.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Det sidste jakkesæt!

Jeg mener at det er et meget godt initiativ, fra verdens rigeste mænd. I levende live at kunne bruge og se at deres hårdt indtjente penge, bliver brugt på en måde, som de kan være stolte af! De har så mange penge at de kun ved dårlige investeringer kan miste dem. På denne måde, kan de nyde at se deres formuer blive brugt fornuftigt, for i det sidste sæt tæj, er der ingen lommer! Godt gået!!!

Kom så Mærsk, Bestseller, Ecco & CO

pung ud - I kan ikke tage pengene med i graven !




Markedet lige nu