6. maj 2010, 05:05

De danske pengeinstitutters nedskrivninger på udlån slog alle rekorder i 2009, men alligevel vurderer Finanstilsynet, at der forsat er behov for, at bankerne er mere velpolstrede end normalt på grund af en fortsat stor risiko for tab.

Pengeinstitutterne nedskrev i 2009 udlånene med historisk høje 58 mia. kr. Det svarer til 2,2 pct. af det samlede udlån, og man skal tilbage til den sidste bankkrise i begyndelsen af 1990erne for at finde lige så store nedskrivninger.

Alligevel advarer Finanstilsynet i en ny analyse af bankerne om, at det nok ikke er slut med de store tab.

»Det er for tidligt at sige, at perioden med høje nedskrivninger er slut. Der er stadig meget store risici, blandt andet inden for udlån til ejendomme, landbrug og små og mellemstore virksomheder. Men også i forhold til private ser vi nu effekterne af de seneste års beskedne vækst. Derfor er der også risiko for fortsatte nedskrivninger på et højt niveau,« siger Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard.

Underskud på 15,3 mia.

Nedskrivningerne betød, at de danske pengeinstitutter samlet set fik et underskud på 15,3 milliarder kr. før skat, mod et underskud på 6,3 milliarder kr. i 2008 og et overskud på 32,7 milliarder kr. i 2007. Alligvel er bankernes samlede solvens steget, fordi staten med Bankpakke 2 har pumpet 35,4 milliarder kr. ind i bankerne i form af risikovillige lån.

»Stigningen i pengeinstitutternes solvensprocent i 2009 skyldes blandt andet, at der er tilført kapital til sektoren i form af hybrid kernekapital indskudt af staten. Pengeinstitutterne har imidlertid fortsat en betydelig kreditrisiko. De sårbare engagementer er fortsat på insitutternes bøger. Derfor forventer Finanstilsynet, at pengeinstitutternes solvensbehov også i 2010 skal ligge på et forholdsvis højt niveau,« skriver Finanstilsynet.

Bankerne havde ved udgangen af 2009 samlet set en solvens på 17,8 pct., hvilket er den stødpude, som bankerne har til at imødegå fremtidige tab sammen med den løbende indtjening.

Tallene kan eksplodere

Der er stor forskel på, hvor store tab bankerne har på deres udlån, men tallene kan under uheldige omstændigheder eksplodere. I EBH Bank, der kollapsede i oktober 2008, er halvdelen af udlånet siden kollapset blevet afskrevet som tabt, og Forstædernes Bank, der i efteråret 2008 blev overtaget af Nykredit, havde alene sidste år nedskrivninger på godt 5,3 milliarder kr., eller 25,4 pct. af udlånet,hvilket ingen selvstændig bank kan overleve på egen hånd.

Intet tyder på, at bankerne foreløbigt kan lægge de store tab på udlånene bag sig. Alene i de første tre måneder af 2010 tabte Danmarks fire største banker, Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Sydbank, tilsammen 4,6 milliarder kr. på deres udlån til danske kunder, eller ca. 77 mio. kr. hver eneste bankdag.

Bankernes første forsvar i håndteringen af tab er de løbende indtægter, og selv om bankernes samlede gebyrindtægter faldt sidste år, så steg nettorenteindtægterne med 15,7 milliarder kr., eller 22 pct. De friske kvartaltal viser dog, at kombinationen af det historisk lave renteniveau og stigende udgifter til sikring af en tilstrækkelig likviditet er begyndt at sætte bankernes primære indtjening under pres.

»Sidst i opsvinget var udlånsmarginalerne kommet ned i et niveau, hvor der ikke var nogen sammenhæng med den reelle risiko bankerne påtog sig, men vores vurdering er, at der nu er en bedre overenstemmelse mellem udlånsmarginalerne og de underliggende risici,« siger Finanstilsynets Ulrik Nødgaard.