Imens Amagerbanken jagter kapital, pisker bankens aktie op og ned som en yoyo.
7. september 2010, 06:11 – opdateret 7. september 2010, 06:14
Så sent som i går tæskede Amager-aktien i vejret og lå en kort overgang til en fremgang på 100 pct. på blot et par timer. Senere faldt kursen igen med lige så høj fart, men lå dog stadig til en fremgang på over 50 pct.
Aktiens markante rutsjebaneture bliver fulgt med interesse hos Fondsbørsen, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten
»På grund af de de markante kursændringer og som situationen er i øjeblikket, er det noget, som vi følger,« bekræfter Jakob Kaule Poulsen, senioranalytiker i handelsafdelingen hos Fondsbørsen.
De markante kurshop hele mandagen igennem betyder ifølge flere af landets førende eksperter, at der er risiko for, at der sidder investorer herhjemme og i udlandet, der bedriver kursmanipulation eller insiderhandel med Amagerbankens aktie.
»Det er oplagt, at man både fra Fondsbørsen og Finanstilsynet holder et vågent øje med, hvem det er der handler med Amagerbankens aktie for tiden. Aktien er billig og ses af mange som en lotteriseddel, så der er stor risiko for insiderhandel og kursmanipulation, hvis folk vil score en hurtig gevinst,« siger ekspert i børsret ved Syddansk Universitet (SDU) Nis Juel Clausen til Jyllands-Posten.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten