Nykredit har hensat 4,8 milliarder kr. eller hele 21 procent af hele udlånet hos Forstædernes Bank til tab, viser nyt regnskab.
11. februar 2010, 12:55
Nykredits køb af Forstædernes Bank har udviklet sig til en yderst dyr forretning.
Købet blev da også foretaget på det noget nær værst tænkelige tidspunkt, nemlig stort set på samme dag, som den amerikanske finansgigant Lehman Brothers krakkede i septembert 2008, og finanskrisen som følge heraf blev forværret på dramatisk vis.
Det er hele 21 procent af udlånet, som nu er hensat til tab. Det svarer til en nedskrivning på 4,8 milliarder kroner. Normalt anses nedskrivninger på bare et par procent af udlånet for at være et højt niveau.
Sidste år nedskrev Nykredit også en stor milliardsum på Forstædernes Bank.
Nykredit køb af Forstændernes Bank skete ved at tilbyd aktionærerne er en overkurs på 79,5 pct. Køb købstilbuddet kom kostede en aktie i Forstædernes Bank 58,5 kr. Nykredit betalte 105 kroner for hver aktie i banken. Det betød, at banken havde en værdi på ca. 1,8 mia. kr. ved købet.
"I 2. halvår er samtlige engagementer i Forstædernes Bank gennemgået og revurderet i lyset af konjunktursituationen. De samlede nedskrivninger i 2009 udgør herefter 4,8 mia. kr. eller 21 procentaf udlånet. Processen har været meget omfattende - og meget dyr - men banken er nu klar til fusionen med Nykredit Bank i foråret," hedder det ordret i regnskabet.






























































