Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Forsikringsbranchen overdriver klimaskader

Forsikringsselskaberne overdriver ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten, når de igen og igen hævder, at de mange skader på grund af klimaændringer gør det nødvendigt at hæve præmierne.

Blandt andet har topchefen i TrygVesta, Stine Bosse, bebudet, at forsikringsselskabernes udgifter som følge af storme, regnskyl og indtrængen af vand vil blive øget med et milliardbeløb. En regning, der bliver sendt videre til kunderne i form af højere præmier.

Udgifterne til dækning af vejr-relaterede skader vil stige 25-50 pct. inden 2020, lyder vurderingen.

En nærmere gennemgang af de seneste års udbetalinger fra danske forsikringsselskaber viser imidlertid, at de klimarelaterede skader udgør en meget lille del af de samlede udbetalinger fra bygnings- og løsøreforsikringer.

I årene 2006 - 2008 har klimarelaterede skader skybrud, storm osv. gennemsnitligt kostet de danske forsikringsselskaber 618 mio. kr. om året. Det svarer til 7 pct. af de gennemsnitlige årlige skadesudbetalinger på 8,8 mia. kr.

Selv hvis disse tal fremskrives med de mest dramatiske dommedags-scenarier, vil de årlige udgifter for den samlede danske forsikringsbranche kun stige 300 mio. kroner, skriver Jyllands-Posten.

 




Markedet lige nu