Del : SMS
Berlingske Business

Forbrugerrådet: Swap burde aldrig sælges til private

Reviewing financial figure
»Som byretten også anfører, så må en renteswap betragtes som et kompliceret finansielt produkt, som de fleste vil have svært ved at forstå indholdet og konsekvenserne af. Der påhviler derfor banken en særlig rådgivningsforpligtelse, hvor der rådgives korrekt og fyldestgørende, og der påhviler ifølge byretten også en forpligtelse for banken til at sikre sig, at foreningens repræsentanter rent faktisk har forstået rådgivningen,« påpeger Nina Dietz Legind, professor ved SDU.

Forbrugerrådet er kritisk over for den type swapaftaler, bankerne har solgt til bl.a. andelsboligforeninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den kommende retssag i landsretten i Viborg vil vise, om spillereglerne for bankernes opførsel over for private kunder – god skik-reglerne – er gode nok. Det mener seniorøkonom i Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen.

Sagen skal endeligt afgøre striden mellem Jyske Bank og den økonomisk nødstedte andelsforening Engskoven, som på grund af en swapaftale har set værdien af andelsboligerne fordufte. Kernen i striden er, om banken fortalte alt om den voldsomt komplicerede swapaftale – og især om den fortalte om de negative konsekvenser, den kunne få og fik for andelsboligforenigen. Banken tabte sagen i både ankenævnet og byretten.

»Denne aftale ser ud til at være skrevet med bankens interesser for øje. Men banken har et særligt ansvar for dens udformning – et ansvar for, at man ikke udnytter den svage part i et forhold. En andelsforening har jo ikke de samme kompetencer som en professionel bestyrelse. Derfor ligger der et særligt ansvar for at oplyse om, hvad sådan en aftale indebærer,« siger Morten Bruun Pedersen.

Lund Poulsen swap sag

Egner sig ikke

Han synes slet ikke, at bankerne burde sælge denne type finansielle produkter til private kunder, som en andelsforening består af.

»Jeg synes ikke, denne type produkt er egnet til en andelsboligforening. De fleste går nok ind i det for at dække sig af mod noget risiko – for at få en fast husleje med konstante finansielle udgifter. At der så kommer sådan en sag lige i nakken med negativ markedsværdi, det havde de jo ikke regnet med. Almindelige forbrugere gør jo sådan noget for at sikre sig – ikke for at spekulere,« siger han.

Professor ved SDU Nina Dietz Legind har været formand for Udvalget om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter, og hun peger også på bankers særlige ansvar i denne type sager.

»Som byretten også anfører, så må en renteswap betragtes som et kompliceret finansielt produkt, som de fleste vil have svært ved at forstå indholdet og konsekvenserne af. Der påhviler derfor banken en særlig rådgivningsforpligtelse, hvor der rådgives korrekt og fyldestgørende, og der påhviler ifølge byretten også en forpligtelse for banken til at sikre sig, at foreningens repræsentanter rent faktisk har forstået rådgivningen,« påpeger hun.

11BUSEtageejendom#2.jpg

Hvem har bevisbyrden?

Det nævnte udvalg kom frem til, at spørgsmålet om, hvem der har bevisbyrden, har stor betydning for forbrugernes retsstilling og dermed forbrugerbeskyttelsen – og at de finansielle virksomheder er nærmest til at dokumentere den rådgivning, de selv har ydet.

»Udvalget noterede sig, at bevisbyrden i både domstols-praksis og praksis hos de finansielle ankenævn, særligt Pengeinstitutankenævnet, er blevet vendt i en række tilfælde. Denne praksis er af hensyn til forbrugerbeskyttelsen afgørende, da den sikrer, at forbrugere får et tilstrækkeligt erstatningsretligt værn i de situationer, hvor rådgivningsreglerne ikke er fulgt. Som eksempel nævnte udvalget, at bevisbyrden er blevet vendt i sager om investeringer i komplekse produkter. Det er derfor interessant at se, om landsretten vil pålægge banken bevisbyrden i denne sag, og om banken kan bevise, at den har ydet tilstrækkelig rådgivning i forbindelse med, at den har afsat den konkrete swap-aftale,« vurderer hun.

Morten Bruun Pedersen har også en løftet pegefinger til forbrugerne:

»Man skal som forbruger og andelsboligforening ikke kun gå efter de korte gevinster – man har også en forpligtelse til selv at undersøge tingene,« siger han.

boligboble

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere