Berlingske Business

Fondsforvalter frygter skatteskandale i familiefond

12BUS20170111-170600-3-1844.jpg
Leif Skov, advokat og bestyrer af Aage V. Jensen Naturfond. Foto: Ida Marie Odgaard

Skatteforhold spiller en væsentlig rolle i forvaltningen af byggematadoren Aage V. Jensens fond. Fonden må ikke fremstå som forvaltet fra Danmark, advarer afdøde Aage V. Jensens betroede mand, advokat Leif Skov.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den afdøde byggematador og rigmand Aage V. Jensens omdiskuterede familiefond ligger i skattely i Liechtenstein. Derfor må fonden ikke kunne siges at være ledet fra Danmark, advarer fondsforvalter og advokat Leif Skov i fortrolige dokumenter, Berlingske har set.

Familiefonden har i 30 år støttet byggematadorens søskende og venner med omkring 50 mio. kr. Men fra 2016 kan Aage V. Jensens børnebørn også kan søge om penge, og derfor vil der komme fokus på fonden fra Skat.

aage v. jensen

»Det er vigtigt, at der er et flertal af bestyrelsesmedlemmer uden for Danmark af hensyn til at undgå dansk beskatning af fonden. Vi har for nylig opnået godkendelse i Liechtenstein af, at fonden alene skal betale 1.200 CHT (schweizerfranc svarende til godt 8.000 kr., red.) årligt i skat, og det bør sikres, dette ikke sættes over styr...« skriver Leif Skov i en mail til nogle af Aage V. Jensens efterkommere.

Skat i Liechtenstein

Leif Skov forklarer reglerne over for Berlingske således:

»Hvis der er overtal af danskere i bestyrelsen, så er udgangspunktet for Skat, at ledelsen foregår i Danmark. Men der må godt være to danskere og to udlændinge. Bestyrelsen er meget opmærksom på, at ingen af de to danske bestyrelsesmedlemmer foretager sig noget her i landet, der kan betragtes som administration, og at ledelsen dermed foregår i Danmark. Bestyrelsesmøder og administration foregår i Liechtenstein, hvor bestyrelsesformanden, advokat Guido Meier, alene kan tegne fonden,« siger Leif Skov og tilføjer:

»Det var Aage V. Jensens ønske, at familiefondens skattebetaling skulle minimeres. Og hvad tror du, oldebørnene ville sige, hvis vi så stort på det? Det er jo deres penge. Hvis fonden lå i Danmark, skulle den have betalt 24 pct. i skat,« siger Leif Skov.

aage v. jensen

Den liechtensteinske advokat Guido Meyer har i mange år siddet i bestyrelsen ligesom Aage V. Jensens søn af første ægteskab Vagn Forring, som bor i England. Eneste danske medlem var indtil for nylig Leif Skovs yngste datter, Malene Skov Stolborg, som fratrådte som bestyrelsesformand sommeren 2016.

Ved samme lejlighed indtrådte advokat Sys Rovsing, som er kendt som tidligere formand for Advokatrådet samt partner i Bech-Bruun, og advokat Irene Wittrup i bestyrelsen. Nogle af Aage V. Jensens efterkommere har henvendt sig til Sys Rovsing for at få oplysninger om fonden, men hun har netop henvist til Leif Skov af skattemæssige årsager. Leif Skov sidder ikke i bestyrelsen, og Skat kan derfor ikke hævde, at han er en del af ledelsen, forklarer han i fortrolige dokumenter.

Leif Skov

Alligevel er der forvirring om, hvem der udtaler sig på vegne af familiefonden. Leif Skov afviste den 3. januar på Berlingskes forespørgsel at udtale sig om fonden, fordi han ikke har mandat til at udtale om konkrete forhold på vegne af bestyrelsen, Han henviste i stedet til familiefondens formand, Guido Meier.

Guido Meier har imidlertid ikke før 11. januar besvaret Berlingske mail-henvendelse. Til gengæld modtog avisen forinden en mail fra de to danske bestyrelsesmedlemmer, advokat Sys Rovsing og advokat Irene Wittrup, vedrørende forhold i familiefonden. Sys Rovsing deltog ligeledes sammen med Leif Skov i et interview med Berlingske om familiefonden 10. januar.

Leif Skov
LÆS MERE : Naturens rige onkel

Danmarks største jordbesidder

Leif Skov er også på anden vis optaget af skattespørgsmål vedrørende familiefonden. Han frygter nemlig en offentlig skandale omkring Aage V. Jensen-koncernen, der er Danmarks største private jordbesidder og ejer en stribe danske naturperler gennem Aage V. Jensen Naturfond. Ifølge mailkorrespondancer, som Berlingske har set, skyldes det, at nogle af modtagere af de i alt 50 mio. kr., som Aage V. Jensens Family Foundation har udbetalt gennem de sidste 30 år, muligvis ikke har opgivet de modtagne donationer til Skat.

»Det er grundlæggende ikke mit problem, hvis nogle af beneficianterne ikke har opgivet donationer til Skat. Men jeg vil selvfølgelig være ked af, hvis nogle ikke har opgivet til Skat, som de skulle. Det vil i givet fald være kedeligt for først og fremmest de pågældende, men også for fonden, hvis der på det grundlag kommer en skattesag,« siger Leif Skov.

Leif Skov

Leif Skov har af samme årsag foreslået bestyrelsen i familiefonden, at den først begynder at uddele penge til oldebørnene i 2016, så Skat først får kendskab til donationerne i 2017. Den sidste af Aage V. Jensens søskende modtog nemlig penge i 2011, hvilket i 2017 ligger mere end fem år tilbage.

»Det er klart, at Skat vil tage fat i familiefonden, så snart fonden begynder at udbetale penge til Aage V. Jensens oldebørn,« siger han.

»Nye regler i Liechtenstein betyder, at alle udbetalinger foretaget efter 1. januar 2017 automatisk bliver indberettet af de liechtensteinske myndigheder til det danske skattevæsen. Det er klart, at Skat derfor vil checke disse indberetninger, så snart fonden begynder at udbetale penge til Aage V. Jensens oldebørn,« siger Leif Skov.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Macrons franske valgsejr kan sikre Tysklands rolle som det europæiske lokomotiv.Emmanuel Macrons sejr i det franske præsidentvalg er godt for eurozonens stabilitet. Et fransk-tysk samarbejde politisk...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen