De mange nye regler for banksektoren giver Finanstilsynet mere magt, men med magt følger ansvar. Udviklingen giver bankerne større mulighed for at fralægge sig deres eget ansvar.
6. marts 2010, 05:01
Finanstilsynet skal vurdere, om en banks forretningsorden er holdbar. Finanstilsynet kan bestemme, at en bankdirektør er uegnet og afsætte ham. Finanstilsynet kan sætte grænser for, hvor stor en andel af bankens udlån, der må gå til særlig følsomme brancher. Finanstilsynet kan kræve handling tidligt i forløbet, hvis en bank synes at være truet.
Finanstilsynet kan i det hele taget en masse ting med de nye regler, som bankerne præsenteres for som følge af finanskrisen. Dermed bliver tilsynet en aktiv spiller, og bankens egen ledelse kan fristes til at lægge ansvaret fra sig.
»Vi har overvejet, hvad det her paradigmeskift betyder for ledelsens ansvar. Vi mener ikke, at det er et enten eller. Det, at vi træder endnu mere frem på banen, betyder ikke, at det ikke er ledelsen, som først og fremmest er ansvarlig for, hvad der sker i bankerne,« siger direktør i Finanstilsynet Ulrik Nødgaard.
Den ekstra magt til tilsynet og de mange nye regler, der sætter grænser for bankerne, kan dog næppe hindre en ny krise. Det, der skal til, er derimod ansvarlige folk i bankerne.
»90 procent af den finansielle stabilitet handler om ledelsen. Forstår den sin opgave? Og ved den, at det er den, som har ansvaret, hvis banken går ned? Det er markedsdisciplin, vi skal have fat i,« siger Anders Grosen, der er professor ved Aarhus Universitet.
Han afviser ikke, at der er behov for nye regler, tvært imod, men han anfører, at det må være en balancegang.
»På den ene side har vi mere tilsyn, mere Basel og mere regulering. På den anden side har vi mere markedsdisciplin og mindre regulering. Jeg mener, at vi bør have lidt af begge dele, og vi skal i hvert fald ikke nøjes med at satse på det ene,« siger Anders Grosen.
Han kan godt frygte, at Finanstilsynet går hen og bliver en skyggeledelse i banken, hvis de nye regler giver det alt for mange beføjelser.
Bankerne erkender, at de selv står i første række, når ansvaret for bankernes ve og vel skal placeres. Omvendt mener de, at Finanstilsynet også må stå til ansvar, hvis det får for meget magt.
»Alt afhængig af, hvordan tilsynet vil administrere reglerne, så kan det komme til at tiltage sig så mange ledelsesmæssige beføjelser, at man kan diskutere, om det har et ledelsesmæssigt ansvar, hvis der så sker noget, og banken går ned,« siger underdirektør i Finansrådet Susanne Dolberg.
Grænsen krydses for alvor, når tilsynet skal vurdere bankens forretningsmodel.
»Det bør ikke være Finanstilsynets opgave. Hvem skal sikre sig, at forretningsmodellen er holdbar? Det må være aktionærerne, bestyrelsen og ledelsen i øvrigt,« siger Søren Plesner, der er direktør i undervisnings- og konsulentvirksomheden Basispoint, og som for nylig skrev en artikel om den fremtidige regulering i tidsskriftet Finans/Invest.
Han frygter, at den detaljerede regulering vil virke stik mod hensigten. Politikerne bør i stedet arbejde for et banksystem, hvor bankerne er så små, at samfundet kan tåle, de går ned, og så lade dem arbejde under mere almindelige markedsvilkår.
»Vi skal sikre en effektiv finansiel formidling, og det gør vi ikke ved at udstyre »too big to fail-bankerne« med et sæt ekstra store bremseklodser og en regulatorisk medchauffør på bagsædet, men ved at indrette banksystemet på en sådan måde, så konkurrence og markedsdisciplin får lov til at virke,« siger Søren Plesner.
Finanstilsynets direktør erkender, at der er mange nye regler på vej, men han mener også, at de er nødvendige:
»Der er en generel og relevant forventning om, at vi går ind og forholder os kritisk til bankerne. Derfor skal vi have instrumenterne, som gør, at vi i sidste ende kan trække en streg i sandet,« siger Ulrik Nødgaard og henviser til de mange fortilfælde, hvor bankerne overhørte tilsynets advarsler, uden at det fik konsekvenser.
Samtidig erkender han, at der kommer til at ske lidt af et skift, for tilsynet vil få en helt ny rolle i forhold til bankerne.
»Det væsentligste er ikke, at vi sikrer, at alle paragrafferne altid er overholdt ud i mindste hjørne, men derimod, at vi forholder os til, at det, der foregår i bankerne er holdbart,« siger Ulrik Nødgaard.






























































