Del : SMS
Berlingske Business

Finanskrisens sande oprydder svarer på kritik

piX-rolle
Departementschef Michael Dithmer svarer tilbage på kritik af hans rolle i Rangvid-udvalget. Foto:

Departementschef i Erhvervs - og Vækstministeriet, Michael Dithmer svarer nu igen på kritikken af, at der er store fejl og mangler i den såkaldte Rangvid-rapport om finanskrisen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han bliver kaldt finanskrisens sande oprydder, fordi han var ansvarlig for Erhvervs - og Økonomiministeriets krisehåndtering under finanskrisen.

Nu svarer departementschef i Erhvervs - og Vækstministeriet, Michael Dithmer tilbage på heftig kritik af både hans deltagelse og rolle i det såkaldte Rangvid-udvalg og selve den næsten 500-siders rapport omkring årsagerne til krisen.

sengsted

Som Berlingske Business skriver i dag, peger to landets førende forskere på finansområdet, professor Tom Engsted og lektor Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet i en ny forskningsartikel på en række fejl, mangler og områder der ikke bliver belyst i Rangvid-rapporten.

Forskerne undrer sig blandt andet over, at krisehåndteringen af Danske Bank - som Berlingske beskrev om i artikelserien »Falder bankerne, falder Danmark.« - kun er beskrevet med ganske få linjer i rapporten.

rangvid

»Hvem havde ansvaret for at »mandsopdække« Danske Bank – måske frem til forsommeren 2009? Skal vi i denne forbindelse fæste lid til Berlingskes oplysninger (2013)(artikelserien »Falder Bankerne, falder Danmark, red.) eller de få og upræcise oplysninger i rapporten,« spørger Tom Engsted og Johannes Raaballe i deres fælles artikel,«

Men Michael Dithmer er ikke enig i, at der er mangler i rapporten om forløbet omkring Danske Bank.

»Jeg mener, at det fremgår af Rangvid-rapporten, at myndighederne fulgte Danske Bank ganske tæt, « siger han til Berlingske Business.

rangvid analyse

Tom Engsted og Johannes Raaballe mener heller ikke, at Rangvid-rapporten forholder sig til, at grunden til, at vi fik hele fem bankpakker var, at både bankpakke et og bankpakke to ikke virkede efter hensigten.

Det skal vi lære af, så vi kan ramme rigtigt første gang i forbindelse med kommende kriser, mener de to forskere, der derfor efterlyser mere åbenhed omkring processen op til bankpakkerne.

»Vedrørende krisehåndteringen bringer rapporten desværre ikke meget faktuelt nyt. Hvordan var eksempelvis krisehåndteringen organiseret i praksis? Hvem sad for bordenden?,« skriver Tom Engsted og Johannes Raaballe.

Men ifølge Michael Dithmer er der i lovgivningen principper omkring fortrolighed, som betyder, at eksempelvis referaterne fra krisehåndteringsmøderne i ministeriet ikke kan udleveres.

»Jeg tror, at alt det vi kunne udlevere, er blevet udleveret. Vi har haft mange og lange aktindsigtsbegæringer. Så det har været nøje gennemgået gennem årene,« siger han til Berlingske Business.

Men ifølge de to forskere er der altså stadig mange oplysninger og dokumenter, der mangler at komme for dagens lys. De peger på, at udvalgets sammensætning kan forklare, at Rangvid-rapporten er blevet mangelfuld. Hele fem ud af udvalgets 11 medlemmer er nemlig embedsmænd fra Erhvervs - og Vækstministeriet, der altså til en vis grad har skulle evaluere deres eget arbejde med at håndtere krisen.

Tom Engsted og Johannes Raaballe føler dem ikke overbevidst om, at embedsmændene, deriblandt Michael Dithmer, har holdt dem til deres officielle rolle, som var at servicere Rangvid-udvalgets øvrige medlemmer med informationer og dokumenter.

»Man må formode, at Økonomi- og Erhvervsministeriets departementschef (Michael Dithmer, red.) gennem kriseforløbet har spillet en aktiv rolle og måske ligefrem været »ham for bordenden« skriver de i deres forskningsartikel og fortsætter:

»For os rejser de manglende oplysninger spørgsmål om transparens og mulige interessekonflikter,«

Men de forskellige roller medførte ifølge Michael Dithmer ikke en interessekonflikt.

»Det mener jeg faktisk ikke. Vi har i tilrettelæggelsen af udvalgsarbejdet været meget opmærksomme på, at vores involvering skulle foregå på den måde, at vi servicerede udvalget, og jeg har selv ikke blandet mig i hvordan rapporten og beskrivelsen så ud,« siger han.

Også Jesper Rangvid afviser i dag kritikken fra Tom Engsted og Johannes Raaballe. Han påpeger blandt andet, at hvis udvalget havde været helt uafhængigt af ministeriet og embedsmænd, så ville det være sværere at nå frem til nogle anbefalinger, som rent faktisk kan gennemføres.

» Havde der siddet et uafhængigt udvalg, kunne man sidde oppe i et højt træ og råbe højt og skingert, men det får man ikke indflydelse af,« siger han til Berlingske Business.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere