7. oktober 2009, 05:00

Trods finanskrisen og den megen fokus på bankerne og deres problemer, så har den finansielle sektor sagt farvel til forholdsvis få medarbejdere.
Ansatte i industrien har haft større grund til at frygte for deres job, og sammenlignes med prikkerunderne under bankkrisen først i 1990erne, så udgør dagens bankfyringer kun en brøkdel heraf.

»Det er langt fra så dramatisk, som det vi så i begyndelsen af 1990erne. Specielt når vi tager den voldsomme vækst i antallet af ansatte i årene op til krisen i betragtning. Vi er jo slet ikke tilbage på det niveau, som vi var på for ganske få år siden,« siger direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Steen Rasmussen.

Staten har hjulpet
I sidste uge rundede antallet af fyringer i den finansielle sektor siden sidste sommer 2.000 ifølge en opgørelse fra Finansforbundet.

Til sammenligning nåede omkring 14.000 medarbejdere at få fyresedlen under bankkrisen først i 1990erne. Det er staten, som har holdt hånden under de bankansatte denne gang:

»Krisen begyndte i den finansielle sektor, som i dag holdes oppe af en massiv indsprøjtning fra den offentlige sektor. Det havde man ikke i 1990erne. Pengene fra staten er helt sikkert hovedforklaringen på, at der ikke er fyret flere i denne omgang,« siger professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet,

Han forklarer, at bankerne tilmed nyder godt af, at deres kunder stadig har brug for dem. Det samme gør sig ikke gældende i andre brancher:

»Industriens fyringsrunder er forårsaget af det kraftige fald i eksporten, som virksomhederne omgående reagerede på. Finanssektoren er noget andet. Der er ikke sket et markant fald i efterspørgslen efter dens produkter. Selv om nogle virksomheder lukker, er der stadig masser af virksomheder, som efterspørger rådgivning og likviditet,« siger Flemming Ibsen.

Venter flere fyringer
Hos Finansforbundet, der repræsenterer de ansatte, påpeges det, at 2.000 fyringer også er mange, og det er tilmed for mange:

»Vi sætter stadig spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at fyre 2.000, eller nærmere 3,000. De 2.000 er kun massefyringerne. Det er sket med et meget kortsigtet fokus. På langt sigt vil der igen være høj efterspørgsel efter arbejdskraft i sektoren.

Samtidig viser de finansielle virksomheders nøgletal stadig en stigning i gebyr- og renteindtægter, så på mange måder går det godt,« siger næstformand i Finansforbundet, Kent Petersen.

Han venter, at den kommende tid vil byde på flere fyringsrunder, ikke mindst når banker lægges sammen.

»Det er svært at vurdere omfanget af fyringer i fremtiden, men vi er sikre på, at der kommer flere. Meget tyder på en konsolidering i sektoren, og det er kommer til at afhænge af hastigheden heraf, men finanskrisen vil sikkert skubbe på,« fortæller Kent Petersen.

»Vi er ikke færdige«
På den anden side af bordet, hos arbejdsgiverne, er det også opfattelsen, at flere vil miste deres job, selv om der er stille lige nu.

»Det er svært at sige, om vi er igennem, eller om vi står i en pause mellem første og anden halvleg. Mit personlige bud er, at vi ikke er færdige. Lige nu er vi inde i en mere rolig periode. Vi har ikke så mange henvendelser fra medlemsvirksomheder, der ønsker rådgivning, og vi har ikke flere forhandlinger med Finansforbundet om de store kollektive afskedigelser,« siger Steen Rasmussen.