Del : SMS

»Fik at vide, at jeg var godt dum, hvis jeg ikke købte aktier«

04BUSJane-Pia---indvendig.jpg
Jane Pia Jørgensen med hesten Max.

Jane Pia Jørgensen blev med egne ord tvunget og presset og investerede til sidst sin kapitalpension i Roskilde Bank-aktier. Men hun er ikke omfattet af det forlig som sikrer nogle aktionærer en delvis erstatning for deres tab.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jane Pia Jørgensen ville ikke have flere aktier i Roskilde Bank, så hun svarede ikke på brevene, der blev sendt til hende med opfordringer til at investere mere. Hun havde i forvejen en portion aktier, men hun var forsigtig, og kapitalpensionen skulle i hvert fald stå i fred.

I 2008 oplevede hun, at markedsføringen blev mere aggressiv. Og i april – bare fire måneder før banken gik ned – blev hun ringet op af sin bankrådgiver, som igen ville have hende til at sætte de 40-50.000 kroner på pensionskontoen i Roskilde Bank-aktier.

»Jeg gik rundt ude i haven, og jeg husker lige så tydeligt, hvordan jeg sagde nej og nej og nej i telefonen. Jeg sagde det tre gange, og jeg bad hende lade pengene stå. Hun sagde:

»Du er godt dum Jane, der sker jo ikke noget. Der er intet, der kan gå galt, det vil være en force majeure-situation, og det sker ikke i Danmark,« fortæller Jane Pia Jørgensen.

oprydderen.jpg
LÆS MERE : Oprydderen

»Det var det, de kaldte rådgivning,« siger hun og beskriver, hvordan hun følte sig presset og truet. Til sidst svarede hun rådgiveren, at hun ville tænke over det og maile sit svar næste dag, men fik at vide, at det var for sent, at der var en deadline for at købe papirerne, og at den deadline var nu. Så hun investerede pengene.

»Det foregik hen over hovedet på mig. Det var tvang,« siger Jane Pia Jørgensen.

pix_rosKILDE_bUSINESS

Fire måneder senere stod det klart, at Roskilde Bank ikke kunne overholde solvenskravet. Banken blev overtaget af Nationalbanken og Det Private Beredskab – og aktiekapitalen var tabt. For Jane Pia Jørgensen drejede det sig om cirka 80.000 kroner.

Hun er ikke omfattet af det forlig, som statens afviklingsselskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, mandag indgik med Forbrugerombudsmanden. Med det får private investorer, der har købt aktier i to afgrænsede perioder i 2006 og 2007 erstattet 60 procent af deres tab. Forliget er bygget op omkring to af de breve, der blev brugt til at markedsføre bankens aktier. Her skriver Roskilde Bank blandt andet, at man forventer en fortsat stigende aktiekurs og tilbyder kunderne lån til at finansiere aktiekøb.

Investorer, der har købt aktier uden for de to perioder, får imidlertid ingen erstatning. Forældelsesfristen for at føre sager er suspenderet, så man kan føre privat søgsmål mod Finansiel Stabilitet, men Forbrbugerombudsmanden betragter sit arbejde med Roskilde Bank for afsluttet.

Henrik Bjerre-Nielsen

For Jane Pia Jørgensen har det endnu ikke været aktuelt at anlægge søgsmål. Hun har haft alt for travlt med at redde det, som blev slået i stykker, da banken gik ned med både hendes opsparing og en stor del af kundegrundlaget i hendes rengøringsfirma.

»Jeg røg ud i store vanskeligheder. Samtidig med at jeg selv tabte penge, mistede jeg to af mine største erhvervskunder, som også var kunder i banken. Mange ville have valgt at lukke deres firma, men jeg valgte at kæmpe videre,« siger Jane Pia Jørgensen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere