Del : SMS
Berlingske Business

FIH-direktørers aktie-manøvre vækker politisk vrede

Henrik Sjøgreen og Bjarne Graven Larsen
Henrik Sjøgreen og Bjarne Graven Larsen Foto:

FIH Erhvervsbanks topchefer, Bjarne Graven Larsen og Henrik Sjøgreen, fik oprettet deres helt egen aktieklasse, der kunne sikre dem stor million-gevinst, hvis den statsstøttede redning af banken lykkes.

Artiklen fortsætter under annoncen

To gange er staten trådt til og med milliardlån hjulpet med at holde den pressede FIH Erhvervsbank flydende.

Derfor provokerer det politikere fra begge sider af Folketingssalen, at de to FIH-direktører Bjarne Graven Larsen og Henrik Sjøgreen i 2011 fik oprettet deres helt egen aktieklasse, som vil kaste store gevinster af sig, hvis den statsstøttede redning lykkes. De købte hver aktier til en værdi af 9 mio. kroner i den særlige aktieklasse, og det vil kunne kaste store tocifrede milliongevinster af sig, skriver Børsen.

"Det her lyder helt vildt. Det vækker stof til eftertanke. Jeg vil have rejst denne sag i forligskredsen omkring bankpakkerne. Spørgsmålet er så, om der er noget, vi kan gøre," siger erhvervsordfører for Socialdemokraterne Benny Engelbrecht til Børsen.

Hans kollegaer hos Venstre, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti finder det heller ikke rimeligt, at de to direktører står til at score på statens redningsaktion af banken.

"Vi har løftet nogle af de dårlige investeringer ud af FIH Erhvervsbank for at højne investortilliden til den resterende bankdrift. Så synes jeg selvfølgelig ikke på nogen måde, at det er rimeligt, at de to direktører har den slags gunstige aftaler. Og det skal der luges ud i," siger erhvervsordfører for Dansk Folkeparti Hans Kristian Skibby til Børsen.

De to eks-direktørers aktieordning kom i stand, da den krakkede islandske bank Kaupthing solgte FIH Erhvervsbank til ATP, PFA, Folksam og C.P. Dyvig & Co. i januar 2011. Henrik Sjøgreen var allerede dengang direktør i banken, mens Bjarne Graven kom til banken fra ATP. Staten stillede en garanti på 50 mia. kroner i forbindelse med overtagelsen. Samtidig gjorde en lovændring det muligt for den statslige pengetank ATP at eje op til 100 pct. af en finansiel institution.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere