Del : SMS
Berlingske Business

Europæiske banker i bedre forfatning, men er det nok?

Analyse
Deutsche Banks topchef, John Cryan, forsikrede forleden, at den kriseramte tyske storbank er bundsolid. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters

Alene det, at så stor en bank som Deutsche Bank tvinges ud på denne planke med verbal opbakning – og så kun fra dens egen topchef – er skræmmende i en stund, hvor verdens finansielle markeder ryster.

Artiklen fortsætter under annoncen

Chefen for en af verdens største banker, John Cryan fra Deutsche Bank med domicil i finanscenteret i Frankfurt, måtte i denne uge ud og berolige omverdenen med en forsikring om, at banken var supersolid. »Rock solid,« som topchefen udtrykte det i internationale medier.

Alene det, at så stor en bank som Deutsche Bank tvinges ud på denne planke med verbal opbakning – og så kun fra dens egen topchef – er skræmmende i en stund, hvor verdens finansielle markeder ryster. Havde det så været en opbakning fra den europæiske centralbank ECB kunne det have givet noget bundklang. Men chefens vurdering af egen soliditet giver ikke meget troværdighed om den kriseramte tyske storbank. Banker handler med tillid, og hvis en bank ikke ved sine regnskabstal og ageren kan overbevise omverdenen om, at alt er i fineste orden, ja, så er der risiko for, at der er noget ravruskende galt.

Danske aktier tager historisk stort fald

Tilliden til John Cryans beroligende udmelding har kunnet aflæses i denne uges pris på, hvad det koster at forsikre sig mod et krak i Deutsche Bank. Altså hvis storbanken ikke kan betale renterne på sine obligationslån. Forsikringspræmien på de såkaldte »Credit Default Swaps« piskede i vejret til det højeste i flere år. Troværdigheden til John Cryan er stort set lig nul.

EUROPE-BANKS/STOCKS

Problemet er, at John Cryan og Deutsche Bank ikke står alene. Tyske, franske, engelske og italienske storbanker har fået tæsk på aktiekursen i den forløbne del af 2016. Og mere tæsk end aktiemarkederne generelt har fået. Frygten er, at de europæiske storbanker ikke har tilstrækkelig kapital til at stå imod med, at for mange af disse storbanker fortsat har for mange dårlige lån i bøgerne, og at det har skabt mindelser om september 2008, hvor krakket i den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers fik hele verdens finansielle system til at fryse fast. De store bankers tillid til hinanden forsvandt i løbet af et splitsekund, og så lukkede bankerne ned for de helt nødvendige likviditetsstrømme internt i banksystemet.

Først da nationalstaterne gik ind med kapital og opbakning, herhjemme med Folketingets bankpakke et og bankpakke to, løsnede systemet op igen. Men lige siden har det internationale banksystem været yderst sårbart med flere efterfølgende kriser. Blandt andet i forbindelse med den græske finanskrise, hvor ikke mindst tyske banker havde enorme milliardbeløb i klemme.

Det er tankevækkende, at Deutsche Bank, der i omsætning, balance og medarbejdere er mange gange større end de nordiske banker, i dag handles på børsen til en discountpris. Det mest synlige bevis på storbankens krise. De to mest værdifulde banker i Norden, Nordea og Danske Bank, har i dag en højere børsværdi end Deutsche Bank. Ja, faktisk er prisen på en aktie i Deutsche Bank nu presset så langt ned, at den samlede børsværdi på Tysklands største bank ligger på niveau med nordiske banker som Svenska Handelsbanken, Swedbank, SE Banken og Den Norske Bank på 140-150 mia. kr.

SWEDBANK-RESULTS/

Dels udtrykker det tillid til de store nordiske banker, der har fået rekapitaliseret sig selv efter krisen, dels udtrykker det stærk mistillid til Deutsche Bank. I denne uge var der i øvrigt en pudsig historie ude om, at Deutsche Bank overvejede at købe nogle af sine egne obligationsudstedelser tilbage til en rabatpris. Fordi kursen var faldet betydeligt på disse Deutsche Bank-obligationer.

Børsmarkederne syntes, det var en superidé, men grundlæggende vidner det om, at man fordrer hunden med sin egen hale. Og under alle omstændigheder er det et krisetegn af de helt store.

Danske Bank BM

Den europæiske centralbank ECB offentliggjorde i efteråret 2014 en helbredstilstand for de 130 største europæiske banker. Denne stress­test viste, at 25 af disse banker dumpede, og de fik så en periode til at få kapitalgrundlaget på plads. De fire danske, såkaldte systemiske banker, Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank og Sydbank (Nordea er svensk) klarede sig fint igennem denne test.

Men en ting er en teknisk stesstest, noget ganske andet er, hvad der foregår ude i den rå virkelighed. Og her synes tilliden til stresstesten i disse dage ikke overvældende. I en rapport fra 2015 vurderede finanshuset Berenberg, at bankerne i eurozonen manglede 1.700 mia. kr. i kapital. Det såkaldte Eurostoxx 600-bankindeks over de ledende banker i Europa er faldet 20 procent den seneste måned.

Med til at stabilisere i hvert fald de danske banker er, at indlånsunderskuddet i sektoren på 500 mia. kr., da krisen var på sit højeste, nu er forvandlet til et indlånsoverskud i størrelsesordenen 150-200 mia. kr. Og hvad betyder det så? Det betyder i hvert fald, at hvis banksystemet igen fryser til is, så bliver det ikke helt så dramatisk for den danske banksektor som ved krisen i 2008-2009, hvor panikken bredte sig, da bankerne ikke kunne refinansiere deres indlånsunderskud.

DNB

For halvandet år siden trådte den såkaldte Bankunion i kraft. Danmark er ikke med. Det er et fælleseuropæisk regelsæt, der skal gælde ved krak blandt de store banker. Således at banksystemet selv behandler sine syge medlemmer uden at bede statskassen om hjælp. I korthed handler det om, at ud over bankaktionærerne skal også kreditorerne i banken holde for.

Endnu har vi dog til gode at se, hvordan det vil udmønte sig i praksis, hvis en af de helt store europæiske banker truer med at styrte sammen og smadre samfundsøkonomien omkring sig. Om de respektive stater så tør »lade falde, hvad ikke kan stå.«

Skal man kigge efter lyspunkter i disse dage, falder projektørlyset på den amerikanske tidligere bankdirektør Jamie Dimon. Han var tidligere topchef i JP Morgan Chase. I denne uge købte han af egen pengepung aktier i JP Morgan for 26 mio. dollars – ca. 175 mio. kr. Måske et vidnesbyrd om, at det ikke ser helt så sort ud for amerikanske og europæiske banker, som den seneste måneds styrtdyk på aktiemarkedet kunne tyde på.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere