29. april 2009, 21:29 – opdateret 29. april 2009, 22:44

EU bryder nu med den 100-årige tradition for aftalefrihed på det danske arbejdsmarked ved at fastlægge nye regler for bankansattes løn.

Det sker i kølvandet på den omfattende, internationale finanskrise, der har afsløret elendige lønaftaler hos bankerne. Derfor forlanger EU bedre sammenhæng mellem lønnen til den enkelte ansatte og den gevinst eller det tab, som medarbejderen påfører banken, så det ikke længere belønnes at løbe en stor risiko.

Det skal ske ved at lægge bånd på lønningerne til de ansatte og desuden mindske friheden for arbejdsgivere og lønmodtagere i den finansielle sektor, når de indgår nye kontrakter.

I dag kan bankansatte blive belønnet med blandt andet bonusudbetalinger og aktieoptioner, hvis de med held laver risikable forretning på vegne af banken eller bankens kunder.

Farlig glidebane
Finanssektorens Arbejdsgiverforening er rasende over EUs planer, som blev offentliggjort i går:

»Det strider mod vores danske aftalemodel, når man tager fat i alle medarbejdere og griber ind i eksisterende kontrakter og overenskomster,« siger foreningens direktør, Steen Rasmussen.

Hos lønmodtagerne, der er organiseret i Finansforbundet, mener forbundsformand Allan Bang, at EU bevæger sig ud på en farlig glidebane.

I første omgang er der tale om retningslinjer fra EU, men dem plejer Danmark at følge. Arbejdsmarkedets parter skal ikke vente, at der gøres en undtagelse denne gang. På Christiansborg vil end ikke Socialdemokraterne værne om aftalefriheden:

»Vi er nødt til at få dresseret den finansielle sektor, fordi den trækker hele samfundsøkonomien med ned. Hensynet hertil tæller højere end til aftalefriheden,« siger partiets finansordfører, Morten Bødskov.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K).