Del : SMS
Berlingske Business

Espersen forsvarer bankpakke-ændring

Banker pressede Espersen: Danmark mistede milliarder LIBYA/
ARKIVFOTO. Foto:

Staten kan have mistet op mod 24 milliarder kroner på grund af en ændring i Bankpakke 2, da Lene Espersen (K) var minister. Hun afviser blankt kritikken.

Artiklen fortsætter under annoncen

24 milliarder kroner er det svimlende høje beløb, som statskassen muligvis er gået glip af, da daværende økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) i 2009 fjernede en såkaldt upsidemodel i Bankpakke 2. Det afslører DR-dokumentaren »Sikke en fest«, der sendes mandag aften, ifølge Politiken.

Lene Espersen afviser nu, at hun er skyld i et milliardtab.

- Kritikken er skudt fuldstændig ved siden af i forhold til den saglige behandling, der fandt sted. Den upsidemodel, som Politiken beskriver, var ganske rigtig på bordet, men holdt ikke i forhold til de præmisser, vi havde opstillet: Nemlig at bankerne skulle behandles ligeværdigt, og at sammenlignelige banker skulle have ensartede vilkår, siger hun i en pressemeddelelse.

Ifølge Politiken var det efter pres fra landets to mest magtfulde bankdirektører, Peter Straarup fra Danske Bank og Peter Schütze fra Nordea, at Lene Espersen i sidste øjeblik for tre år siden fjernede upsidemodellen fra Bankpakke 2, da alle partier undtagen Enhedslisten indgik en aftale om den i januar 2009.

Modellens formål var at sikre, at staten fik del i bankernes fremtidige kursgevinst som betaling for at redde dem. Men økonomi- og erhvervsministeren valgte i stedet en model, hvor gevinsten i stedet tilfaldt bankernes ejere, skriver Politiken.

Lene Espersen pointerer, at bankpakken hvilede på en »forudsætning om fair og ligeværdig behandling«, og at der var flere modeller på forhandlingsbordet, da bankernes kreditklemme skulle løses. Det var ifølge den tidligere minister netop ønsket om ensartede vilkår, der var hovedargumentet for at fravælge upsidemodellen.

Hun afviser dermed blankt Politikens udlægning af hændelsesforløbet. Hun forklarer, at upsidemodellen ikke fungerer, fordi det kun er en mindre del af bankerne, der er børsnoterede, og at også ejerskabsstrukturen i bankerne betyder, at modellen ikke kan bruges.

- Derfor valgte et bredt politisk flertal den anden model, der er kendt som Bankpakke 2. Og vi gjorde præcis det, vi havde sat os for. Vi løste et samfundsproblem og sikrede samtidig, at skatteyderne ikke skulle betale for bankernes fejltagelser. Bankpakke 2 giver pt. et pænt milliardoverskud, siger Lene Espersen.

Det er tidligere overvismand Christian Sørensen, der ifølge Politiken fortæller i dokumentaren, at staten er gået glip af de mange milliarder. Imens kalder Henrik Sass Larsen (S), der dengang deltog i forhandlingerne, forløbet for »danmarkshistoriens største tyveri«.

Centrale kilder bekræfter over for avisen, at Lene Espersen om aftenen 15. januar 2009 mødtes med blandt andre Peter Straarup og Peter Schütze i Økonomi- og Erhvervsministeriet.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere