Del : SMS
Berlingske Business

Erhvervslivet frygter ny bidragsbølge fra Nykredit

Nykredit lægger tallene frem for kritiske politikere
I kølvandet på Nykredits seneste pris­forhøjelser for private kunder råber erhvervslivet nu også vagt i gevær, fordi store danske virksomheder frygter, at en bølge af bidragsstigninger vil skylle ind over dem i den kommende tid. Og kigger man på de seneste års udvikling i landets realkreditinstitutter, er der grund til bekymring. Foto:

Der vil drypvist ske prisstigninger på realkreditlån til erhvervskunder, vurderer ekspert. Flere organisationer advarer mod at hæve bidragssatserne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke kun private boligejere, der risikerer at komme op i det røde felt over udsigten til stigende bidragssatser på ejendomme.

I kølvandet på Nykredits seneste pris­forhøjelser for private kunder råber erhvervslivet nu også vagt i gevær, fordi store danske virksomheder frygter, at en bølge af bidragsstigninger vil skylle ind over dem i den kommende tid. Og kigger man på de seneste års udvikling i landets realkreditinstitutter, er der grund til bekymring.

I perioden 2013 til 2015 har de private kunders bidragssats i gennemsnit været 0,06 procentpoint højere end erhvervskundernes. Et tal, der måske ikke lyder af meget, men det svarer til en forskel på otte procent. Det viser tal fra Nationalbankens Statistikbank. Hvis den nogenlunde konstante forskel skal forblive den samme i fremtiden, vil det nødvendigvis betyde en prisstigning for erhvervskunderne, når Nykredit netop har hævet priserne for privatkunderne.

05BUSTroels-Lund-Poulsen-18.jpg

Individuel forhandling

Bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, Lars Krull, understreger, at erhvervskunder modsat privatkunder kan forhandle priser individuelt, men at der formentlig også er en ekstraregning på vej til erhvervskunderne.

»Det er min vurdering, at der drypvist vil komme prisstigninger over for den enkelte virksomhed med lån i Nykredit. Jeg forventer dog først, at den uro, der i øjeblikket er i Nykredit, skal falde lidt til ro, før priserne også stiger for erhvervskunder,« siger Lars Krull.

Ligesom for privatkunder er erhvervskunders bidragssatser eksploderet siden finanskrisen. I de seneste syv år er den gennemsnitlige bidragssats på realkreditlån til erhvervskunder mere end fordoblet fra 0,37 procent til 0,76 procent fra 2009 til 2015, viser beregninger, som Dansk Erhverv fremlagde i december. Stigningen i bidragssatserne er imidlertid fladet ud i løbet af det seneste år, men samlet set har realkreditinstitutterne fra 2009 til juni 2015 sendt en ekstraregning ud til erhvervskunderne på knap ni milliarder kroner, når der korrigeres for stigningen i udlånet over perioden.

»Der har været en voldsom stigning i bidragssatserne for virksomhederne siden 2009. Der er ingen tvivl om, at en øget regulering er en del af forklaringen, men vi føler os langt fra sikre på, at det er hele forklaringen. Ud fra de tal, vi kan se, er alle realkredit­institutter tilpas kapitaliseret i forhold til de krav, der vil være gældende i 2019, og derfor havde vi egentlig en forventning om, at bidragssatserne ville falde. Nu sker der så noget for boligejerne, som går i den anden retning, og i øjeblikket ved vi ikke, om det går den ene eller anden vej for erhverv,« siger Geert Laier Christensen, underdirektør i Dansk Erhverv.

Folketingets Erhvervsudvalg mødes med Nykredit

Han advarer om, at øgede bidragssatser for erhvervskunder vil have store konsekvenser.

»Mange virksomheder er i en klemt situation, hvor de har problemer med at låne. Flere af de små virksomheder, som har været så heldige at kunne stille sikkerhed, og derfor har kunnet optage et realkreditlån, er havnet i en situation, hvor man på trods af den lave rente har betalt stigende bidragssatser. Det betyder simpelthen noget for investeringer, og for nogle virksomheder er det et spørgsmål om overlevelse,« siger Geert Laier Christensen.

Den konklusion er Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, enig i.

»Det vil være skadeligt for erhvervslivet, hvis der kommer prisforhøjelser. Da det var svært at få banklån, konverterede en del virksomheder deres bankbelåning til realkreditbelåning, og hvis sidstnævnte pludselig skal stige, uden at virksomhederne i øvrigt har en anderledes risikoprofil, har man en betydelig forklaringsopgave,« siger Torben Liborius.

03BUSMichael-Rasmussen-1608.jpg

Bondefanget

Nykredit holdt fredag møde med Folketingets erhvervsordførere, hvor ledelsen fremlagde dokumentation for politikerne og forsøgte at overbevise dem om, at det er nødvendigt at hæve bidragssatserne for private kunder til sommer. Her fortalte Nykredits koncernchef, Michael Rasmussen, at real­kreditkæmpen i værste fald får brug for 114 milliarder kroner på grund af nye internationale krav, og at en kommende børsnotering og højere bidragssatser derfor er strengt nødvendigt.

Torben Liborius fra Dansk Byggeri anerkender, at ny international regulering også stiller helt andre krav til eksempelvis Nykredit.

»Men det ændrer ikke på, at den nødlidende vækst, vi har lige nu, ikke bliver bedre af, at man suger kapital ud af virksomhederne. Så hvis realkreditbelåning får en ordentlig prisstigning, er der nogle virksomheder, der vil føle sig bondefanget,« siger han.

edit-sagen på to minutter.jpg

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) meddelte fredag, at han nu vil »kigge på realkreditmarkedet«. Derfor bliver der bl.a. nedsat et ekspertudvalg, som skal belyse hele realkreditmarkedet, herunder erhvervslånene.

»Det er vigtigt for mig at sige, at de fremlagte initiativer ikke kun gælder boligejerne. Jeg tror, at nogle af de mest voldsomme bidragsstigninger bl.a. har været i landbruget, hvor nogle er kommet til at betale rigtig mange penge. Så det bliver hele det danske samfund, der bliver analyseret. Erhverv er et lige så stort et tema som boligejerne,« siger Troels Lund Poulsen til Berlingske.

Nykredit har af »konkurrencemæssige årsager« ikke ønsket at svare på, om erhvervskunder med realkreditlån ligesom privatkunder har udsigt til bidragsstigninger. Søren Holm, koncerndirektør i Nykredit, oplyser dog til Berlingske, at prisstigningerne hidtil har ramt begge kundegrupper.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere