Del : SMS
Berlingske Business

Ekspert: Minister ansvarlig for at Amagerbank gik ned

uffe
Uffe Gardel er forfatter til bogen »Amagerbanken – en unødvendig undergang«, som udkommer på Berlingske Media Forlag.

Amagerbanken kunne være reddet, og det er i sidste ende økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsens (K) ansvar, at det gik så galt, som det gjorde. Det fastslår forfatter til ny bog om Amagerbanken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er langtfra kun Amagerbankens tidligere ledelse, der har ansvar for, at banken krakkede. Uffe Gardel, som er forfatter til en ny bog om Amagerbanken, slår fast, at kollapset er uden skurke, men en konsekvens af en række dårlige beslutninger.

I flere måneder har Uffe Gardel, som i snart 25 år har været erhvervsjournalist på Berlingske, kulegravet krakket i Amagerbanken, og 12. september udkommer bogen »Amagerbanken - en unødvendig undergang« på Berlingske Media Forlag.

Hvad ser du som den reelle forklaring på, at Amagerbanken gik ned?

»Banken havde i midten af forrige årti givet for mange og for store lån til nogle kunder, som var meget følsomme over for konjunkturernes udsving. Det var især kunder i ejendomssektoren, men også i andre brancher,« siger Uffe Gardel.

Hvem har ansvaret for, at Amagerbanken krakkede?

»Det er selvfølgelig i sidste ende direktionen og bestyrelsen, der har ansvaret for, hvordan det går med et privat selskab. Men ansvaret for, at banken gik ned på den helt katastrofale måde, den gjorde, det er politisk. Og det politiske ansvar ender hos Brian Mikkelsen, som så til, mens banken gik ned. Men loven om Bankpakke 3 var helt ny, og han har vel følt sig tvunget til at bruge den. Det havde krævet en stærkere minister end Brian Mikkelsen at undgå krakket,« siger Uffe Gardel.

Skulle staten have holdt hånden under Amagerbanken?

»Det havde nok været en bedre forretning for staten, ja. Men igen: Det havde krævet en stærkere minister end Brian Mikkelsen, for så skulle han jo hjem og forklare de andre politikere, at han havde brugt en milliard eller to på at redde en bank og forhindre en katastrofe. Brian Mikkelsen opererede i et miljø, hvor de politiske partier kappedes om at straffe ban kerne, og det ville have krævet sin minister at gå imod strømmen,« siger Uffe Gardel.

Hvad savner du i Finanstilsynets redegørelse?

»Finanstilsynet går meget hårdt til bankens direktør Jørgen Brændstrup, som havde en uheldig dobbelt- eller tredobbeltrolle som direktør, erhvervschef og kunderådgiver. Men den dobbeltrolle er altså bankens bestyrelses ansvar. Det synes jeg ikke, der står så meget om i redegørelsen,« siger Uffe Gardel.

Har vi fået afklaret, hvilken rolle Finansiel Stabilitet spillede i forhold til Finanstilsynet?

»Det er en anden ting, tilsynet godt kunne have skrevet lidt mere om, men man får dog et indtryk af, at de to har været meget, meget uenige, og at Finansiel Stabilitet efter tilsynets mening kom med nogle helt vilde krav om nedskrivninger. Tilsynet fortæller for eksempel, at ikke engang bankens nye ledelse, som Finansiel Stabilitet stod bag, ville tage alle de nedskrivninger, som Kruse & Co. krævede i foråret 2010,« siger Uffe Gardel.

Kunne Karsten Rees redningsmission være lykkedes, hvis han havde valgt en anden bestyrelse?

»Man havde i hvert fald kunnet forlænge bankens liv betydeligt, for nedskrivninger i bankregnskaber er ikke nogen eksakt videnskab. Der er et betydeligt element af skøn i det. Og det havde nok været bedre for Ree, frem for bare at sætte nogle folk ind, som trak bundproppen ud på banken,« siger Uffe Gardel.

Er Brændstrup den virkelige skurk?

»Der er ingen skurke; der er nogle mennesker, som traf nogle temmelig ukloge beslutninger. Og den vigtigste af dem har været død i årevis, nemlig bankens gamle direktør, Knud Christensen,« siger Uffe Gardel.

Kunne Amagerbanken være reddet?

»Ja, det kunne den muligvis godt. Ved at nedskrive meget forsigtigt kunne man nok have undgået et krak lige nu, for uanset hvad tilsynet gerne vil fortælle os nu, så er nedskrivninger altså ikke en eksakt videnskab med entydige resultater. Formentlig var banken så gået ned senere, især sådan som økonomien har udviklet sig siden foråret. Men så havde man da vundet noget tid til at finde en mere fornuftig løsning end den, det endte med,« siger Uffe Gardel.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere