Del : SMS
Berlingske Business

Ejendomsmæglere bruges til hvidvask

ejendomme

Bagmandspolitiet advarer om, at handel med fast ejendom kan bruges til pengevask, blandt andet fordi boliger gerne må betales kontant. Også pengeoverførsler til terror via vekselkontorer sættes på dagsordenen

Artiklen fortsætter under annoncen

Penge fra hashkriminalitet begået i Danmark blev i stor stil brugt til at købe ejendomme i Bulgarien og Portugal. Ejendommene er i dag konfiskeret af myndighederne, efter at Østre Landsret 8. september 2011 idømte en dansk mand ti års fængsel for omfattende hashkriminalitet.

Sagen bruges af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, i daglig tale bagmandspolitiet, til at vise, hvordan udbytte af kriminalitet bliver kanaliseret ind i investeringer i fast ejendom. Det er særdeles relevant, fordi bagmandspolitiets særlige afdeling for hvidvask får overraskende få henvendelser fra danske ejendomsmæglere.

»Der er nogle sektorer i Danmark, der er omfattet af hvidvaskloven, men som reelt ikke sender hvidvaskunderretninger til os. Det er bekymrende, fordi det kan være, at de ikke er opmærksomme på deres pligter,« siger Per Fiig, vicestatsadvokat i bagmandspolitiet, der henviser til, at erfaringerne fra økonomisk kriminalitet i andre lande viser, at ejendomsmarkedet er velegnet til hvidvask.

»De samme teknikker til hvidvask af penge i ejendomssektoren vil kunne finde anvendelse i Danmark. Det er en meget global verden, vi lever i.«

Hvidvaskloven siger ellers, at man ikke må købe genstande – eksempelvis biler – for mere end 100.000 kroner kontant. Men det gælder ikke for fast ejendom, for en sådan regnes juridisk ikke for en genstand, forklarer Per Fiig. Derfor har bagmandspolitiet rettet henvendelse til en brancheorganisation for ejendomsmæglere for at finde ud af, hvorfor der ikke kommer flere henvendelser om hvidvask. For generelt kommer der flere og flere indberetninger. Derfor undrer det Per Fiig, at man ikke får flere fra ejendomsmæglerne.

»Vi kan nu se, at særligt bankerne giver rigtig mange indberetninger, og der er en meget massiv stigning i indberetninger fra dem. Derfor undrer det os noget, at der er nogle brancher, vi næsten ikke hører fra.«

Vekselkontorer overfører penge til terror

I Dansk Ejendomsmæglerforening melder cheføkonom Troels Theill Eriksen imidlertid hus forbi, idet lovgivningen inden for hvidvask er en del af pensum på ejendomsmægleruddannelsen, og mæglerne bliver løbende instrueret i udviklingen på området:

»Det er vores klare indtryk, at ejendomsmæglerne overholder lovgivningen. Årsagen til, at der er få sager i Danmark, er, at proceduren omkring bolighandel sikrer mod hvidvaskning i forbindelse med ejendomshandel. Handler går via pengeinstitutter og realkreditinstitutter, og vi har offentlig ejerregistrering. Dermed er der en solid screening mod hvidvask i forbindelse med ejendomshandler i Danmark.«

Ejendomme er bare én branche, som bagmandspolitiet går efter for at finde eksempler på hvidvask. I den netop offentliggjorte årsrapport fra Hvidvasksekretariatet nævnes især vekselkontorer som et sted, hvor man kan spore pengeoverførsler til terrorister:

»En analyse af disse sager viser, at virksomheder inden for sektoren (pengeoverførselsvirksomheder og vekselbureauer, red.) både har medvirket bevidst og uforvarende i hvidvasktransaktioner og finansiering af terrorisme. Risikoen for hvidvask relaterer sig både til virksomhedernes kunder, ejere af virksomhederne og virksomhedernes agenter.«

I Danmark bliver bankerne stadig bedre til at opfange og indberette mistænkelige overførsler. Det er ikke nogen selvfølge, for Finans-tilsynet var i begyndelsen af året ude med en voldsom kritik af, at Arbejdernes Landsbank slet ikke havde godt nok styr på kundernes identitet og pengeoverførsler. Finanstilsynet konkluderede derfor, at banken vurderedes at have en betydelig risiko for at blive misbrugt til hvidvask og finansiering af terrorisme.

Opsnappede penge til Iran

Et eksempel på, at den slags mistænkelige overførsler bliver opfanget, opstod, da indberetninger fra to pengeinstitutter viste, at en person i Danmark pludselig ændrede forretningsmodel. I en årrække havde han ellers i stort omfang overført penge fra flere danske banker til konti i Iran. Men i 2010 blev der indført yderligere finansielle sanktioner mod Iran, så pengeoverførsler til landet på mere end 10.000 euro nu skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen før gennemførelsen, ligesom overførsler til Iran på mere end 40.000 euro kræver forudgående tilladelse fra Erhvervsstyrelsen.

Indberetningerne viste, at den danske forretningsmand pludselig ændrede adfærd, efter at de finansielle sanktioner blev indført, så pengeoverførslerne nu skete via tredjelande. Den pågældende forretningsmand blev anholdt og sigtet, ligesom indeståender på hans konti blev beslaglagt. Bagmandspolitiet opfordrer de finansielle aktører i Danmark til at være særligt opmærksomme på pengeoverførsler til og fra Iran. Gennemføres overførslerne alligevel, risikerer pengeinstituttet en straf.B

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere