Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ejendomskøb selvmål for Riskær

For præcis en måned siden afslørede Berlingske, at Riskær fra fængslet havde købt luksusejendom for 50 mio. kr. Handlen indikerer, at der er penge at gå efter for kreditorerne hos den fallerede finansmand

Det overraskede hele det danske erhvervs-establishment, da Berlingske i sidste måned kunne afsløre, at den fængslede finansmand, Klaus Riskær Petersen fra sin fængselscelle i Sdr. Omme Statsfængsel havde købt en fashionabel ejendom på Gammel Strand i det indre København til en pris af 50 mio.kr.

Riskær bor selv i ejendommen, når han er på udgang fra fængslet. Rent faktisk læger han beslag på ikke mindre end 750 kvm. af de 1.425 kvm. i ejendommen eller over halvdelen af det samlede boligareal.

Kort efter, at Berlingske skrev om den overraskende ejendomshandel, meldte en af Riskærs gamle kreditorer,Sydbank, sig med fornyet interesse for den fallerede finansmands privatøkonomi, og den opsigtsvækkende handel satte således fokus på værdierne ovenpå hans konkurs mange år tidligere.
"Hvis jeg var Sydbank eller Danske Bank, som er to af de banker, han skylder penge, ville jeg tænke lidt over, hvor Klaus Riskær Petersen får pengene fra," vurderede professor og lic. jur. på CBS, Morten Samuelsson.

Riskær købte ejendommen på Gl. Strand af Sparekassen Vendsyssel, som få måneder før havde overtaget den på tvangsauktion, hvor adskillige ejendomme, som var finansieret gennem den fynske pantebrevshaj, René Müller, var under hammeren. I forbindelse med transaktionen overtog Klaus Riskær Petersen et realkreditlån i DLR Kredit på knap 45 mio. kr.

Ejendomseksperter vurderede, at prisen var høj, og Klaus Riskær Petersen gav da også udtryk for, at han godtd vidste, at han ikke havde gjort århundredets forretning: "Der er tale om enmeget attraktiv ejendom, som jeg ved mange har været interesserede i. Så nu kan du ringe til dem og spørge dem om, hvem der i dag ejer ejendommen - det gør jeg," sagde Klaus Riskær Petersen.
  

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu