Del : SMS
Berlingske Business

Eik Bank undersøges i betændt skattesag til 90 mio. kr.

eik bank
Den danske stat har tidligere reddet Eik Bank fra en konkurs ved at overtage banken og tage et tab på 500 mio. kr. Dette tab forsøger Eik Bank nu at få skattefradrag for, hvilket beløber sig til 90 mio. kr. Arkivfoto. Foto:

Den statsreddede Eik Bank beskyldes for at have fået et skattefradrag til en værdi af 90 mio. kr. på et uoplyst grundlag. Bankens eksterne revisorer afviser at godkende fradraget, og et bestyrelsesmedlem har forladt bestyrelsen. Skattemyndighederne undersøger nu sagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den færøske Eik Bank beskyldes nu for at forsøge at dræne den færøske landskasse for 90 mio. kr. i en omstridt skattesag.

Den danske stat har tidligere reddet Eik Bank fra en konkurs ved at overtage banken og tage et tab på 500 mio. kr. Dette tab forsøger Eik Bank nu at få skattefradrag for, hvilket beløber sig til 90 mio. kr.

Men bankens ledelse og bestyrelse møder stor modstand i sagen. Således afviser bankens eksterne revisorer, KPMG, at godkende fradraget, ligesom et af bankens bestyrelsesmedlemmer har forladt bestyrelsen som en konsekvens af sagen.

jørn astrup

Forhistorien er, at Eik Bank i 2010 gik konkurs og blev overtaget af det statslige selskab Finansiel Stabilitet. Banken blev lagt i et nystiftet selskab, hvori Finansiel Stabilitet indskød to mia. kr. i kapital og indsatte den tidligere bankdirektør i Midtbank, Jørn Astrup, som direktør.

Efter en gennemgang af bankens aktiver fandt Jørn Astrup og Finansiel Stabilitet behov for at nedskrive værdien af aktiverne med omkring 500 mio. kr. Dette tab blev i 2010 dækket af landets øvrige banker i henhold til Bankpakke 1. Dermed var bankens nye egenkapital ikke længere to mia. kr., men små 1,5 mia. kr.

Jeg kunne ikke genkende rekonstruktionsforløbet i bankens regnskab for 2015. Jeg kunne ikke medvirke til at dræne den færøske landskasse for 90 millioner kroner.

Jørn Astrup, tidl. direktør og bestyrelsesmedlem i EIK Bank
DEL CITAT

I 2011 solgte Finansiel Stabilitet 70 pct. af den nye Eik Bank til den færøske forsikringskoncern TF Holding. I den forbindelse overgik Jørn Astrup fra at være direktør til at være repræsentant for Finansiel Stabilitet i bestyrelsen hos Eik Bank. I november 2015 købte TF Holding de resterende 30 pct. af Eik Bank.

Nej til at dræne den færøske landskasse

Den nye skattesag opstår ved, at Eik Banks ledelse og bestyrelse har ansøgt de færøske skattemyndigheder, TAKS, om at få skattefradrag for tabet på de 500 mio. kr. Men ifølge Jørn Astrup er Eik Bank næppe berettiget til skattefradraget. Han afviste derfor at underskrive regnskabet for 2015 og forlod i stedet bestyrelsen 11. januar.

»Jeg var i vinteren 2010-11 af Finansiel Stabilitet indsat som direktør i banken og havde medvirket til rekonstruktionen. Jeg mente da nok at vide, af hvem og hvordan tabet i den konkursramte bank blev afholdt. Jeg kunne ikke genkende rekonstruktionsforløbet i bankens regnskab for 2015. Jeg kunne ikke medvirke til at dræne den færøske landskasse for 90 millioner kroner. Efter min bedste opfattelse uden ethvert grundlag,« siger Jørn Astrup.

01BUSPix-Eik-Bank.jpg

Skattefradraget blev i første omgang godkendt af TAKS, men efter Jørn Astrups opfattelse har TAKS næppe været i besiddelse af de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger i sagen.

»Ganske vist havde banken hos de færøske skattemyndigheder opnået tilladelse til at bringe konkursboets underbalance på en halv mia. kr. til fradrag i den skattepligtige indkomst. Men tilladelsen var efter min bedste opfattelse givet på et uoplyst grundlag. Enhver kan vel sige sig selv, at man ikke kan nedbringe sin skattepligtige indkomst med et tab, som en anden part har afholdt,« siger Jørn Astrup med henvisning til, at Finansiel Stabilitet afholdte tabet i 2010.

01BUSPix-stor-Henrik-Bjerre.jpg

Goodwill, som kunne fradrages

Eik Banks bestyrelsesformand, Torben Nielsen, der er tidligere medlem af direktionen i Danmarks Nationalbank, bekræfter, at Eik Bank har ansøgt om og fået bevilget skattefradraget på 90 mio. kr.

»Vi har haft en diskussion om muligheden for et skattefradrag på basis af den underbalance, som der opstod i banken i forbindelse med, at den overgik til den nye Eik Bank. Det har været forelagt skattemyndighederne på Færøerne, og de medgav, at det kunne betragtes som betaling for goodwill, som kunne fradrages,« siger Torben Nielsen.

Han afviser, at Eik Bank skulle forsøge at få et uberettiget skattefradrag igennem på et uoplyst grundlag.

»Antagelsen, at vi skulle forsøge at få et fradrag, som ikke tilhører Eik Bank, er ikke korrekt. Det kunne vi ikke drømme om. Den her sag bliver fuldt ud belyst, og skulle myndighederne have en holdning om, at de har afgjort den her sag på et forkert grundlag, så får de alle oplysningerne, og så kan de forholde sig til den igen,« siger Torben Nielsen.

Men du siger, at I forud for godkendelsen af skattefradraget har indgivet alle de oplysninger, som I skal, til de færøske skattemyndigheder?

»Ja, det mener jeg. Der er ikke noget, som vi har tilbageholdt for dem.«

Kan du forklare, hvorfor I mener, at det her berettiger et skattefradrag?

»Nej, det vil jeg ikke begynde at begive mig ud i. Ikke i en telefonsamtale. Jeg kan kun sige, at det er den afgørelse, der er truffet af TAKS,« siger Torben Nielsen og tilføjer, at Eik-bestyrelsen efter Jørn Astrups kritik har undersøgt sagen nærmere:

krakket bankne

Myndighedernes afgørelse

»Hvis man kigger på de danske regler, er der ingen tvivl om, at der er fradrag her. Vi har fået lavet et responsum, som siger, at der efter danske regler er fradragsret. Den paragraf, der bruges i Danmark – Ligningsloven § 7B – er ikke implementeret i færøsk skatteret, men derfor kunne man godt forestille sig, at man vil agere, som om den var det. Men det er en afgørelse, som myndighederne træffer,« siger Torben Nielsen.

Det er dog ikke kun Jørn Astrup, der finder skattefradraget uberettiget. Torben Nielsen bekræfter, at bankens eksterne revisorer, KPMG, mener, at »det er tvivlsomt, om der er fradragsret for sådan en sag«.

»I øjeblikket har vi en diskussion med vores eksterne revisorer, om den afgørelse, som TAKS har lavet, er korrekt. Vi har fået en afgørelse fra TAKS, og hvis revisorerne mener, at de er klogere end TAKS, så bliver det en diskussion mellem revisorerne og TAKS,« siger Torben Nielsen.

TAKS er ifølge Torben Nielsen nu ved at undersøge sagen nærmere.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere