Berlingske Business
LIVE:  God weekend

Eik Bank taber omstridt skattesag til 90 millioner kroner

jørn astrup billede
Jørn Astrup Hansen, pensioneret bankdirektør og den danske stats udsendte mand til at rydde op i Eik Bank, fik ret i, at Eik Bank ikke havde ret til et skattefradrag til en værdi af 90 millioner kroner. Foto:

De færøske skattemyndigheder har underkendt det skattefradrag på 90 millioner kroner, som Eik Bank har forsøgt at få gennemført, efter den danske stat reddede banken. Eik Bank erklærer sig uenig i afgørelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var uberettiget, da den færøske Eik Bank forsøgte at få gennemført et skattefradrag på 90 millioner kroner. Det er de færøske skattemyndigheder, TAKS, netop afgjort.

Den danske stat har tidligere reddet Eik Bank fra en konkurs ved at overtage banken og tage et tab på 500 mio. kr. Dette tab forsøgte Eik Bank at få skattefradrag for, hvilket beløber sig til 90 mio. kr. Ifølge Eik Bank har TAKS afgjort, at der godt nok er tale om en såkaldt skattemæssig goodwill, men TAKS har samtidig vurderet dette skattefradrag til 0 kroner.

»Konklusionen er for det første en konstatering af, at der er tale om skattemæssig goodwill for den nye bank og dernæst, at TAKS og Eik Banki er fagligt uenige om vurderingen af størrelsen af fradraget,« siger Súni Schwartz Jacobsen, adm. direktør i Eik Banki, i en meddelelse.

eik bank

Eik Banks ledelse hæfter sig ved, at revisions- og konsulenthusene PWC og Deloitte ifølge Eik Bank skulle have vurderet, at værdien af skattefradraget ligger på 45-90 mio. kr.

Alligevel vil Eik Bank ikke gøre mere ud af sagen.

»Vi har foretaget en helhedsvurdering af sagen og i samråd med bankens ejer taget afgørelse om ikke at kære TAKS’ afgørelse. Det ærgrer os, at sagen i det offentlige rum har fået den omtale, som den har. Der er tale om en skatteteknisk sag, som der nu er truffet afgørelse i, og for vores vedkommende er sagen nu afsluttet,« siger Súni Schwartz Jacobsen.

Jørn Astrup tog opgøret

Forhistorien er, at Eik Bank i 2010 gik konkurs og blev overtaget af det statslige selskab Finansiel Stabilitet. Banken blev lagt i et nystiftet selskab, hvori Finansiel Stabilitet indskød to mia. kr. i kapital og indsatte den tidligere bankdirektør i Midtbank, Jørn Astrup, som direktør.

billede jørn astrup

Efter en gennemgang af bankens aktiver fandt Jørn Astrup og Finansiel Stabilitet behov for at nedskrive værdien af aktiverne med omkring 500 mio. kr. Dette tab blev i 2010 dækket af landets øvrige banker i henhold til Bankpakke 1. Dermed var bankens nye egenkapital ikke længere to mia. kr., men små 1,5 mia. kr.

I 2011 solgte Finansiel Stabilitet 70 pct. af den nye Eik Bank til den færøske forsikringskoncern TF Holding. I den forbindelse overgik Jørn Astrup fra at være direktør til at være repræsentant for Finansiel Stabilitet i bestyrelsen hos Eik Bank. I november 2015 købte TF Holding de resterende 30 pct. af Eik Bank.

Den betændte skattesag opstod ved, at Eik Banks ledelse og bestyrelse ansøgte de færøske skattemyndigheder, TAKS, om at få skattefradrag for tabet på de 500 mio. kr.

audi

Men Jørn Astrup har hele tiden holdt fast i, at Eik Bank næppe var berettiget til skattefradraget. Han afviste derfor at underskrive regnskabet for 2015 og forlod i stedet bestyrelsen 11. januar 2016.

»Jeg var i vinteren 2010-11 af Finansiel Stabilitet indsat som direktør i banken og havde medvirket til rekonstruktionen. Jeg mente da nok at vide, af hvem og hvordan tabet i den konkursramte bank blev afholdt. Jeg kunne ikke genkende rekonstruktionsforløbet i bankens regnskab for 2015. Jeg kunne ikke medvirke til at dræne den færøske landskasse for 90 millioner kroner. Efter min bedste opfattelse uden ethvert grundlag,« har Jørn Astrup tidligere udtalt til Berlingske.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen