Ebh Bank har haft en rædselsuge på børsen i København. Fredag faldt aktierne i den Fjerritslev-baserede bank med 25 pct., og dermed er der blevet barberet næsten 50 pct. af bankens markedsværdi den seneste uge.
19. september 2008, 20:14
Ebh Bank nedjusterede den 11. september forventningerne til 2008 med 100 mio. kr. på grund af konkursen i Steen Gude-selskabet Stones Invest.
- Det skyldes den forværring, der er i kølvandet på Roskilde Banks kollaps. Det ser mere mørkt ud, og man bliver mere forsigtig. Der er krise på ejendomsmarkedet, og det gør, at man hele tiden må revurdere tingene for at være ansvarlig. Vi har en øget risiko, og derfor nedjusterer vi, sagde bankdirektør Finn S. Poulsen i forbindelse med nedjusteringen til RB-Børsen.
RB-Børsen






























































