Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Dom over Jyske Bank: Medarbejder hjalp advokatbrødre med millionsvindel på Gibraltar

Jyske Bank
Jyske Bank må notere et nederlag ved Højesteretten i Gibraltar. Foto:

Jyske Bank er blevet kendt skyldig ved højesteretten i Gibraltar, efter en medarbejder »bevidst og uærligt« har assisteret tre advokatbrødre med at tømme klientkonti for et større millionbeløb.

Opd. 20:20: Tidligere fremgik det, at det var Jyske Bank, der havde handlet »bevidst og uærligt.« Det er nu præciseret, at det drejer sig om en medarbejder i banken.

Jyske Bank har i dag, onsdag, fået alvorlige ridser i lakken i Gibraltar.

Højesteretten i den britiske forpost på Spaniens sydspids har således kendt den danske bank skyldig i at have medvirket i en opsigtsvækkende svindelsag.

Sagens omdrejningspunkt er de tre advokatbrødre Benjamin, Isaac og Solomon Marrache, som i 2014 ifølge Gilbraltar-mediet GBR News selv blev idømt længere fængselsdomme for at have tømt klientkonti og svindlet 27 mio. britiske pund fra klienter i advokatfirmaet Marrache & Co, som efterfølgende kollapsede.

28BUSJyske-Bank-Gibraltar.jpg

I februar i år blev der så anlagt sag ved højesteret mod Jyske Bank. Sagsøger var konkursboets likvidator, som blandt andet hævdede, at Jyske Bank handlede uærligt ved at hjælpe brødrene med at overtræde deres forpligtelser, og at banken ikke rapporterede brødrene til de relevante myndigheder.

Ingen kommentarer - endnu

Nu har retten så i en 104 sider lang dom kendt Jyske Bank skyldig. Dommeren Adrian Jack giver her udtryk for, at en medarbejder i den danske bank »bevidst og uærligt« har assisteret brødrene med at stjæle klientmidler. Hos Jyske Bank er juridisk direktør Peter Stig Hansen forundret over dommen, men vil derudover have tid til at læse dommen ordentligt igennem, før han udtaler sig mere uddybende.

»Jeg kan ikke se, at det kan være rimeligt, at man forholder sig til en dom på over 100 sider, uden at man virkeligt har haft lejlighed til at læse og sætte sig ind i den. Så det må vi forbeholde os vores mening om lidt endnu,« siger han.

Dommen er at sammenligne med det, der herhjemme kaldes en anerkendelsesdom. Det betyder, at banken er erstatningsansvarlig, og nu påbegynder en proces, hvor der skal foretages en opgørelse af tabets størrelse.

Jyske Bank vil endnu ikke forholde sig til, hvorvidt man vil anke dommen. Banken kan i givet fald anmode højesteretten om at få lov til at appellere, og hvis man ikke får den tilladelse, kan man gå til appelretten og bede om at få lov.

Jyske Bank

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen