Del : SMS
Berlingske Business

Din pensionsformue sendes på usikre eventyr

14BUSSoeren-Dal-Thomsen-CEO.jpg
Overskrift
Søren Dal Thomsen, CEO, AP Pension om innovation og udvikling i den finansielle sektor
 

Skovbrug, solceller og unoterede virksomheder er nogle af de investeringer, som står højt på pensionsselskabernes ønskelister. Pensionsekspert fremhæver, at selskaberne ikke skal tro, at de alternative investering kan fungere som lykkepiller i en tid, hvor renten er i bund.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det foregår meget stille, men det er en af de helt store forandringer af pensionsbranchen, der er på vej. Over en bred kam sender pensionsselskaberne danskernes pensionsformue i helt nye og anderledes investeringer. Det skal være med til at sikre bedre pensioner til danskerne, men det er en farlig vej, selskaberne betræder i deres kamp for at få nye og højere afkast.

pension

Berlingske Business har spurgt 11 af landets største aktører i pensionsbranchen. Med undtagelse af Topdanmark har alle de alternative investeringer højt på dagsordenen. Eksperter fremhæver, at det bliver det nye udskilningsløb blandt pensions- selskaberne med den risiko, at nogle af danskernes pensionskroner risikerer at ryge ned i nogle sorte huller undervejs. Investeringer i solceller, vindenergi, unoterede virksomheder og skovbrug er en helt anden disciplin end at sætte penge i aktier og obligationer. Og for kunderne er der meget på spil, for højere afkast på pensionen giver et bedre liv som pensionist.

Berlingske Business’ rundspørge viser, at AP Pension hører til i førerfeltet og det selskab, som umiddelbart virker mest aggressiv på området.

pensionsformue

»Jeg tror, at vi går mod at have 30 pct. i alternative investeringer i 2030. Det er helt simpelt. Vi skal skaffe vores kunder en større pension. Vi får et bedre afkast på grund af en dårligere likviditet, som vi bliver betalt for. Det kræver indsigt,« siger adm. direktør for AP Pension, Søren Dal Thomsen, der fremhæver, at eksempelvis skovinvesteringerne har skuffet.

»Vi er ikke tilfredse med vores skov-afkast, men det er ikke, fordi træerne er holdt op med at gro. Dem, der styrer det, har ikke gjort det med vores bedste interesser for øje. Det var ikke sket, hvis vi var tættere på dem,« siger Søren Dal Thomsen.

Investeringsdirektør i Industriens Pension, Jan Østergaard, taler direkte fra vindmølleparken Butendiek med 80 møller i den tyske del af Nordsøen, som leverer grøn strøm til mere end 370.000 husstande.

»Hvis vi skal flytte noget af den store eksponering til nogle unoterede investeringer, bliver det f. eks. offshore vind, OPP eller ejendomsinvesteringer. Der skal vi længere end, vi er nu. Uanset at Finanstilsynet siger, at der er nye udfordringer i form af nye risici er der god sikkerhed og afdækning,« siger Jan Østergaard, der erkender, at de alternative investeringer er blevet sværere, fordi alle løber efter dem.

»De investeringer, vi tidligere har lavet i vindkraft, kunne vi ikke lave i dag til det samme afkast. Priserne bliver budt op, og tendensen bliver forstærket af den lave rente,« siger Jan Østergaard.

(Artiklen fortsætter under TV-Indslaget)

 

Lægger an til ny strategi

Det er ikke nyt, at pensionsbranchen sætter en del af danskernes formue i alternative investeringer og ikke kun investere mere traditionelt i aktier og obligationer. Ejendomme er en del af de alternative investeringer, og dem har pensionsselskaberne altid investeret mange penge i.

Men viften af ting, der bliver investeret i, bliver betydelig bredere. Sampension vil over de kommende fem år sætte 15 mia. kr. i alternative investeringer og siger, at den største udfordring bliver at finde egne projekter.

Mens Danica Pension vil bruge et tocifret milliardbeløb på direkte investeringer i virksomheder. Hos landet største private pengetank i form af PFA Pension bliver der i øjeblikket udtænkt en ny strategi for, hvordan de alternative investeringer kan blive øget kraftigt over de kommende år. PFA har indtil videre kun haft meget få penge i alternative investeringer udover ejendomme.

Finansdirektør i PFA Anders Damgaard mener, at selskabet måske vil øge de alternative investeringer inklusive ejendomme med op til 30 mia. kr. over de kommende år.

»Der har været kursmæssig medvind til obligationerne, og nu er der enten vindstille eller modvind. Og så opstår spørgsmålet, hvad vi skal erstatte dem med. Der kommer for eksempel infrastruktur ind i billedet, som er en langsigtet investering med et cashflow. Det samme gælder ejendomme, hvis man kan holde dem udlejede,« siger Anders Damgaard, der ikke kan afvise, at udviklingen med flere anderledes investeringer kan påvirke, hvilke pensionsprodukter, kunderne får tilbudt.

»Det kan ske i form af for eksempel større omkostninger, hvis kunderne flytter udbyder eller produkt,« siger Anders Damgaard.

Spreder sig for meget

Fra to eksperter lyder, at det bestemt er det rigtige, pensionsselskaberne gør, men det er ikke uden vanskeligheder. Adm. direktør Jesper Kirstein fra Kirstein Finans fremhæver, at pensionsselskaberne ikke skal tro, at alternative investeringer er lykkepiller.

»Når man gør det, skal man allokere de nødvendige ressourcer til at arbejde med dem. De selskaber, som tager det alvorligt og gør det meningsfyldt, har succes med det. Dem, som gør det mere for dagen og vejen, gør det mindre godt,« siger Jesper Kirstein.

»Vi hører om alle de projekter, som går godt, men ikke når det går mindre godt. Spørgsmålet er, hvad der holder vand, og hvad der ikke gør. Man ser nogle selskaber, der spreder sig over for meget. De skal være sikre sig på, at de forstår alt det, som de gør,« siger Jesper Kirstein.

Chefanalytiker hos Morningstar Nikolaj Holdt Mikkelsen påpeger, at pensions- selskaberne skal passe på ikke at være de sidste, som kommer med om bord.

»Erfaringen viser, at det sjældent er en god idé at jagte gårsdagens afkast. Udfordringen er, at selskaberne bliver målt og vejet på afkast – hvilket i sagens natur er et stærkt salgsargument over for nye kunder. Selskaberne kunne også forberede kunderne på, at det bliver lidt mere magre år, indtil traditionelle rentebærende aktivklasser igen byder på en acceptabel forrentning. Men konkurrencen blandt de kommercielle selskaber afholder nok flere fra at vælge den vej,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere