Hvis Letland beslutter at devaluere sin hårdt pressede valuta, kan det give voldsomme tab for Nordens største banker. Hårdest ramt bliver Swedbank, men Danske Bank kan også risikere at nedskrive en tredjedel af lånene.
8. juni 2009, 10:16 – opdateret 18. maj 2012, 05:24
Letland kæmper en brutal kamp for at fastholde landets valutakurs over for euroen. I sidste uge viste det sig umuligt at sælge lettiske statsobligationer, angiveligt fordi den lettiske centralbank har opkøbt så mange lats i markedet, at der simpelthen er mangel på penge.
Det betyder også, at prisen for at låne penge på interbank-markedet en enkelt dag er eksploderet fra 1 pct. 20. maj til nu 14,8 pct. Derfor er der stigende forventning om, at Letland kan blive tvunget til at devaluere valutaen med 30 pct. eller mere.
Analytikerne hos Nordea har regnet på, hvad det vil betyde for de nordiske storbanker, der sidder på langt over halvdelen af den lettiske banksektor.
Voldsomt stigende tab på devaluering
I teorien vil en devaluering være positivt for de nordiske storbanker, fordi hovedparten af indlånet i Letland er i lats, mens det meste af udlånet er i euro.
Det betyder, at værdien af indlånet målt i danske, svenske eller norske kroner vil falde, mens værdien af udlånet vil være uændret.
Praksis er dog en helt anden, for en devaluering vil være gift for de lettiske virksomheder og husholdninger, netop fordi deres lån er i euro, som derfor vil blive markant dyrere at tilbagebetale.
Tabene har Nordeas aktieanalytikere regnet på, men de understreger at det ikke er officielle estimater, men en stress-test af hvad der vil ske, hvis Letland devaluerer sin valuta.
Tab på en tredjedel af udlånet
Generelt set forventer Nordeas analytikere, at de fem førende nordiske banker, Swedbank, SEB, Nordea, DnB NOR og Danske Bank ved udgangen af 2011 vil få nedskrivninger på mellem 14,2 og 16,9 pct. af deres baltiske udlånsportefølje.
Det ændrer sig markant, hvis Letland devaluerer med 30 pt. Så vil tabene eksploderere til mellem 29,2 og 32,3 pct. af udlånsporteføljen, med Swedbank og Danske Bank i front, med tab på henholdsvis 32,3 og 32,0 pct.
Hvis man forestiller sig en devaluering på helt op til 50 pct., hvilket de færreste forventer, så vil de nordiske storbanker formentlig blive nødt til at nedskrive omkring halvdelen af deres baltiske udlån, vurderer Nordeas analytikere.
Mest alvorligt for Swedbank
Særligt Nordea og Danske Bank bliver dog i nogen grad beskyttet af at bankernes udlån i Baltikum, som andel af det samlede udlån, er ret beskedent. Derfor vil det ikke for alvor ramme de to bankes samlede økonomiske polstring.
Hvis Letland devaluerer med 30 pct. vil det reducere Nordeas kernekapitalprocent med 0,4 procentpoint til 8,8 pct., mens Dankse Banks kernekapitalprocent også vil falde med 0,4 procentpoint til 10,6 pct., hvilket isoleret burde påvirke aktiekursen med minus 5 kr.
Værre ser det ud for Swedbank, der ved en 30 pct. devaluering vil få sin forventede kernekapital reduceret med 1,8 procentpoint til 7,0 pct., hvilket isoleret reducerer målkursen fra kurs 76 til kurs 54.
Hvis Letland devaluerer med 50 pct. kan det isoleret set betyde, at Swedbanks kernekapital kan komme ned på 3,1 pct., og dermed under det svenske lovkrav på 4 pct. Selv en halvering af valutakursen vil dog ikke for alvor ramme Nordea eller Danske Bank, ifølge stress-testen.
