Del : SMS
Berlingske Business

Det ved vi om Nykredits børsplan

nykredit
Nykredit Flag og Logo på Under Krystallen på Kalvebod Brygge. Foto:

Landets realkreditkæmpe kæmper for at blive børsparat inden for to år i jagten på op mod 25 milliarder kroner. Allerede i næste uge forventer et repræsentantskab at træffe endelig afgørelse om børsnoteringen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Inden for 12-24 måneder skal Nykredit være klar til en børsnotering. Torsdag meddelte landets største realkreditinstitut, at Foreningen Nykredits repræsentantskab allerede 10. februar 2016 vil træffe beslutning om børsnoteringen.

Børsnoteringen skyldes, at Nykredit står over for nye og skærpede kapitalkrav, der er på vej fra internationale myndigheder. Kravene betyder blandt andet, at realkreditkæmpen over de næste fem-seks år skal skaffe op mod 25 milliarder kroner. Foretages der ikke grundlæggende forandringer, fremhæver Nykredit, at kravene selv i en minimumsversion vil være en »væsentlig udfordring for Nykredit i sin nuværende form«.

Nykredit har så småt taget hul på jagten efter de fornødne milliarder i de senere år. I 2014 og 2015 er medarbejderstablen blevet barberet væsentligt ned, og udviklingen fortsætter til og med 2018. Senest i onsdags besluttede Nykredit at sætte koncernens mondæne hovedsædebygninger til salg for i stedet at flytte ind i et billigere og mere effektivt domicil væk fra de høje kvadratmeterpriser.

»Tiden er ikke til dyre adresser midt i København,« som Nykredit-tophefen, Michael Rasmussen, formulerede sig.

Om Nykredit bliver en interessant aktie for investorer, afhænger af resultater, udvikling og det investeringsmæssige DNA, vurderer investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen.

»Vi har ikke noget lignende, som er børsnoteret i Danmark. Selv om bankerne ikke aktuelt er de mest investeringseftertragtede i et nulrentemiljø, er vækstudsigterne inden for realkredit ikke helt så dårlige. Af den grund kan Nykredit, med forbehold for konditionerne, blive vel børsmodtaget,« siger Per Hansen.

Tre nøglepersoner vil komme til at præge toppen af Nykredit i fremtiden. Topchef Michael Rasmussen fortsætter som øverste chef for koncernen, mens Egmont-topchefen, Steffen Kragh, bliver ny bestyrelsesformand for Nykredit Holding, der er holding-selskab for den samlede Nykredit-koncern. Foreningen Nykredit ejer knap 90 procent af aktierne i holding-selskabet, og her ventes professor og tidligere vismand, Nina Smith, at blive ny formand.

Nykredit i fremgang skal spare en kvart milliard om året

Derudover ventes TV 2-topchef Merete Eldrup at blive næstformand i bestyrelsen, hvor det også er værd at hæfte sig ved, at Helge Leiro Baastad, koncernchef i Gjensidige Forsikring, også indtræder som nyt medlem.

»Helge Leiro Baastad har mangeårig ledelseserfaring fra den finansielle sektor og har som koncernchef forestået børsnoteringen af Gjensidige, som netop er kendetegnet ved en foreningsejet struktur med en kundeudbyttemodel,« oplyser Nykredit.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere