24. september 2007, 09:00

Så er bolden givet op til en mammutsag, som kan komme til at løbe over flere år. Som kan vende op og ned på forvaltningen af de mange milliarder, som foreningsdanmark har sparet sammen igennem mere end 100 år, og som i dag ligger herreløse i forskellige fonde.

Trygsagen vil næppe trække mange overskrifter i populærpressen - dertil er den for indviklet og for grå. Det er imidlertid en sag, som ikke bare handler om, at en million forsikringskunder i Tryg nu vil forsøge at få fingre i 28 mia. kr. i Tryg i Danmark-fonden. Den må endvidere forventes at få principiel betydning for pengekasser rundt om i Danmark, som har samlet over 100 mia. kr. sammen. Penge som i dag ligger og simrer i ingenmandsland.

Lad det være sagt med det samme. Trygsagen med den tidligere bankdirektør Jørn Astrup Hansen i spidsen kan få problemer med sin sag, fordi det handler om omdannelsen af Tryg tilbage i 1991. Altså en 16 år gammel sag. Og det taler ikke til Trygsagens fordel, at man har ventet så længe med at få prøvet juraen.

Men nu har de utilfredse Tryg-forsikringskunder så fået fri proces til at køre sagen, og dermed må man formode, at Procesbellingsnævnet har anset denne sag som alt for vigtig til bare at skyde ned med henvisning til forældelse. Det betyder, at Trygsagen får råd til at hyre advokatbistand.

I korthed går sagen ud på, at utilfredse forsikringskunder i Tryg samlet i foreningen Trygsagen stævner Tryg i Danmark for de penge, som de mener er deres, nemlig 28 mia. kr. Tryg i Danmark ejer i dag 60 procent af det børsnoterede forsikringsselskab TrygVesta. Forsikringskunderne fremhæver, at de igennem årene har været kunder i et gensidigt forsikringsselskab, og at disse penge således tilhører dem. Og skal man tage det gensidige for pålydende, så er det da også tale om et andelsselskab, hvor kunder og ejere er de samme. Skabes der således overskud, skal pengene tilbage til kunderne.

Man må forvente, at den kommende retssag også i vid udstrækning kommer til at handle om det demokrati - eller som nogen udtrykker det, det manglende demokrati - i foreninger som bla. Tryg i Danmark. Godt nok har man et repræsentantskab, som vælger en bestyrelse. Men når selvsamme bestyrelse så udpeger medlemmer til repræsentantskabet, ja så ender det hele i for meget indavl.

Men er der da ingen til at varetage forsikringskundernes interesse? Nej. Formanden i Tryg i Danmark, Mikael Olufsen, er nemlig også formand for det børsnoterede TrygVesta, hvor han først og fremmest skal varetage aktionærernes interesser. Jørn Astrup Hansen & Co. hævder, at forsikringspræmierne uretmæssigt er blevet hævet for at fede aktionærerne.

Mikael Olufsen har hidtil - temmelig arrogant må man tilføje - fejet de utilfredse forsikringskunder til side med en bemærkning om, at sagen er for gammel og at demokratiet i øvrigt fungerer ganske udmærket i Tryg-familien. Det får Mærks Mc-Kinney Møller-svigersønnen nu mulighed for at uddybe i retten.

Selv om det umiddelbart virker som Davids kamp mod Goliath, kan det dog være farligt for Tryg-toppen med Mikael Olufsen i spidsen at negliere sagen. Det er før set, at små sager har vokset sig til store sager.

Således blandt andet i den langstrakte Hafnia-sag, som endte i Højesteret. En lille aktionær i Hafnia Holding mente, at Danske Bank havde snydt på vægten i forbindelse en meget omstridt kapitaludvidelse i Hafnia, blot fire uger inden Hafnia gik i betalingsstandsning. Den lille aktionær vandt først en klar sejr i Sø- og Handelsretten, men i appelsagen i Højesteret faldt sagen på bevisets stilling.

I en anden sag var Nykredit involveret. I forbindelse med en fusion mellem Nykredit og Industriens Realkreditfond først i 1990erne fik for foreningen IRF en lille post aktier i Nykredit. Men trods milliarder i overskud hvert år i realkreditselskabet Nykredit var der intet udbytte til ejerne, herunder blandt andet foreningen IRF. I over to år har der så været et par sager under forberedelse til afgørelse i retten, indtil Nykredit-styret så pludselig for nogle uger skiftede mening, og erkendte det fornuftige at udbetale udbytter. En tvist som således endte i et kompromis.

Det handler om at være tryg, hedder det i Tryg-koncernens markedsføring. Den kommende retssag vil vise, om forsikringskunderne også kan være trygge ved ledelsen i Tryg.