Klaus Riskær Pedersen er som en korkprop, der altid flyder ovenpå og klarer sig godt, uanset hvor mange tæv han må tage imod undervejs. Men selv for Riskær er der en grænse. Forfølger myndighederne og kreditorerne ham på urimelig vis?
21. februar 2010, 13:45 – opdateret 21. februar 2010, 14:06
"Hvis man ødelægger mig igen - så bliver jeg liggende".
Sådan siger Klaus Riskær Pedersen i et stort søndags-interview med Berlingske Business. Med andre ord; hvis Riskær Pedersen skaber en ny formue og den efterfølgende beslaglægges af kreditorerne, så er den danske entreprenør og finansmand færdig med at stable forretninger på benene, så orker han simpelthen ikke mere.
Med udsagnet ligger Riskær Pedersen op til en debat om den måde vi i her i landet vurderer og samarbejder med folk, der er gået ned med en virksomhed og som efterfølgende prøver at komme igang igen med nye forretninger. Et mundheld - der rummer en vis sandhed - blandt iværksættere og venturekapitalister siger, at man i USA kan få svært ved at skaffe bank-finansiering og finde investorer, hvis du ikke kan dokumentere, at du mindst én gang er gået ned med en virksomhed og har lært af de fejltrin, du begik dengang.
Sådan er det ikke ligefrem i Danmark.
Her er det særdeles vanskeligt for folk med en konkurs på bagen at finde en bank, der vil hjælpe med kreditterne, mens der også er hele det juridiske aspekt i forhold til staten, som udstikker retningslinjerne for, hvornår folk skal slippe ud af lænkerne fra tidligere konkurser.
Det er den problematik, Klaus Riskær Pedersen ønsker debatteret med sine udtalelser i Berlingske Business.
Har manden ret - at vi i Danmark fejlagtigt fastholder folk i tidligere tiders fiaskoer, fremfor at slippe dem løs og lade dem prøve at skabe nye arbejdspladser og skatte-indtægter til statskassen? Eller er det blot patetiske udsagn fra en finansmand, der har svært ved at forstå det simple faktum, at han skylder en række kreditorer nogle penge, uagtet det er en gæld, der nu er meget gammel.
Skriv din mening her nedenfor.
Eller læs Jens Christian Hansens skarpe blog om sagen, hvor han peger på, ar Riskær til at starte med skulle prøve at blive voksen.




































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten