Berlingske Business
LIVE: 

De fem største bankskandaler

Milliarder af kroner er forsvundet ud i den blå luft ved flere tidligere skandaler, der minder om situationen for franske Société Générale, der er blevet svindlet for 36 milliarder kroner. En af skandalerne er dansk.

Artiklen fortsætter under annoncen
Bank of Credit and Commerce International:

13 milliarder dollar - det var mængden af midler, som BCCI ikke var i stand til at gøre rede for efter en parallel, ufrivillig revision i USA og UK. Igennem en efterfølgende retssag vidste det sig, at BCCI havde tjent pengene på alt fra skattefusk, hvidvaskning og smugling til salg af våben og atom-hemmeligheder.

Metoden, der gjorde dette hidtil usete omfang af ulovligheder muligt, var et kompleks af selskaber inde i selskaber, proxy-stemmerettigheder, datterselskaber i over 72 lande og en på alle planer inkonsekvent bogføring. Kun selve toppen af BCCI havde overblik over omfanget af organisationens (ulovlige) aktiviteter. En del af ulovlighederne dukkede blandt andet op på skjulte konti hos clearing huse som Clearstream (også involveret i Vatican Bank skandalen).

Det har senere vist sig, at BCCI var finansiel kontakt for diktatorer som Saddam Hussein, Manuel Noriega, Ferdinand Marcos og flere colombianske narkotikakarteller.

Barings Bank:

I en af de vigtigste finansielle skandaler de sidste mange år præsterede Nick Leeson i 1995 at tabe 827 millioner pund eller 1,4 milliard dollar for sin daværende arbejdsgiver Barings Bank.

Den meget anerkendte bank – den engelske dronning var blandt kunderne – havde ansat Leeson som afdelingschef for værdipapirhandel i deres Singapore afdeling. Tilfældet ville, at han samtidig varetog opgaven som chef for den afdeling, der skulle forestå intern revision af værdipapirhandlen. Denne dobbeltrolle åbnede muligheden for at oprette skuffekonti, hvor med han kunne skjule en lang række tabsgivende handler.

Efter nogle specielt slemme tilfælde blev Leeson endelig opdaget – kort efter at han var stukket af fra Singapore. Da størrelsesordnen af svindlen blev offentligt kendt, krakkede Barings, og banken eksisterer ikke længere.

Banco Ambrosiano:

Vatikanet var storaktionær i BA, og bestyrelsesformanden for BA Roberto Calvi blev i løbet af 1970erne kendt som ”Guds bankrådgiver”- Ikke desto mindre blev han i juni 1982 fundet hængt fra en bro i London efter en længere undersøgelse af banken.

Allerede i 1978 var den italienske nationalbank opmærksom på den problematiske situation i BA. Det tog dog lang tid, inden det kom til konkrete anklager, da den magistrat, der førte undersøgelsen - Emilio Alessandrini - blev dræbt af terrorister kort efter, og Marco Sarcinelli, der var tilsynsførende med undersøgelsen, blev fængslet på, hvad der viste sig at være grundløse anklager.

Da undersøgelsen endelig var færdig i 1982, kunne banken ikke redegøre for 1,287 milliard dollar. Pengene var gået til blandt andet at dække dårlige lån, pumpe aktieprisen op og støtte militære diktaturer.

Daiwa Bank:

Den japanske bank rodede sig ind i betydelige problemer på det amerikanske obligationsmarked. En af bankens tradere Toshihide Iguchi tabte 1,1 milliard dollar på spekulation.

Dette kunne lade sig gøre, fordi han bakkede sine egne dårlige handler op med salg af klienters værdipapirer uden klienternes tilsagn. Dette var i sig selv slemt, men banken valgte efterfølgende ikke at rapportere forholdet til de amerikanske finansielle myndigheder. Resultatet var retsforfølgelse af Daiwa Bank for dokumentfalsk, manglende oplysninger og forfalskning af bankudskrifter.

Allied Irish Banks:

John Rusnak nåede at tabe 691 millioner dollar, før AIB reagerede. Som i tilfældet med sine kolleger fra Barings Bank og Daiwa Bank røg Rusnak ind i en spiral af tab. Han var dog dygtig nok til at dække over tabene, uden de interne kontroller i AIB opdagede det.

Uheldigvis var Rusnak ikke en bedre børsmægler, end at han blev ved med at tabe. I de sidste fire år op til januar 2002 kørte denne spiral, indtil han til slut havde tabt 691 millioner dollar.

OG SÅ DEN DANSKE: Jyske Bank:

Som 34-årig blev Jan-Henning Spjeldnæs ansat som chef for Jyske Banks nyeste internationale bud Jyske Bank Gibraltar. Han fik hurtigt opbygget betydelige aktiver, hvorfor moderselskabet skød penge ind i hans spekulationer i jord og ejendomme i Spanien.

Desværre for Spjeldnæs undersøgte Jyske Bank løbende situationen i Spanien. Og herigennem fandt de ud af, at Spjeldnæs lånte op til 800 millioner kroner til engelske ejendomsselskaber, han selv var medejer af. Værre endnu blev det så, da det spanske boligmarked kollapsede, og værdien af investeringerne faldt op til 40 procent.

I 1997 blev Spjeldnæs dømt ved High Court i London og så i 2005 ved Vestre Landsret.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen