Del : SMS
Berlingske Business

De fede indlånsrenter i fare

aaa
Foto:

Det er svært at få økonomi i at holde på kundernes penge. Derfor sænker Danske Bank nu sine indlånsrenter for en del af indskyderne. Også vestjysk rentetrumfer skruer ned for blusset.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den sikre vej til et pænt afkast på formuen er i fare.

Det er bankernes højrentekonti, som er under pres pga. det lave renteniveau. Flere af landets største banker som Danske Bank, Sydbank og Vestjysk Bank er i gang med rentesænkninger på de opsparingskonti, som visse steder har gjort det muligt at at få op mod to pct. i rente, hvis man binder pengene i tre år.

Tendensen bekræftes i en analyse, som Mybanker.dk har gennemført for Berlingske Business.

Her ses det, at man kunne få 3,4 pct. i rente pr. år, hvis man bandt sin formue i tre år i 2011 hos de fem banker, der giver den højeste rente. Nu er vi nede på 1,9 pct. Samme billede ses på konti uden binding.

Udviklingen falder sammen med, at rentesatserne på lån er fortsat ned med den generelt faldende rente. Således nåede renten for et rentetilpasningslån med tre års binding (F3) et nyt bundniveau fredag med bare 0,4 pct. i rente før skat og bidrag hos Realkredit Danmark.

24BUSThomas-Mitchell-Danske.jpg

Hidtil har de største banker holdt igen med at give gode indlånssatser, og det bliver stadig værre. Danske Bank offentliggør således i dag en serie justeringer af indlånssatserne. De betyder kort fortalt, at en gruppe af yngre og studerende kunder får justeret indlånsrenterne op. Mens en række andre kunder står til at få reduceret indlånsrenterne, forklarer Danske Bank-direktør Thomas Mitchell.

»Det er en lille regulering, hvor vi gennemfører nogle tilpasninger, hvor nogle kundegrupper får lidt lavere indlånsrenter på mellem 0,025 og 0,2 pct., og gruppen af unge og studerende får lidt højere renter. Generelt er bankerne pressede af det lave renteniveau, og andre har også justeret deres satser. Vi fintuner, så vi hele tiden er konkurrencedygtige,«

penge

Også Sydbank har netop sænket sine renter på pensionsopsparingsprodukter:

»Vi er i en situation, hvor vi har god likviditet og ikke brug for at tiltrække en masse indlån,« siger Sydbank-direktør Jan Svarre. Det har derimod været de mere pressede banker, der i den seneste tid har leveret de bedste renter.

Det gælder delvist statsejede Vestjysk Bank som ifølge Mybanker.dk p,t, har den bedste rente på 2,15 ved fem års binding. Men også her er man ved at skrue ned for renten.

»Vi er ikke naive. Vi har ikke råd til det høje renteniveau så længe, så vi arbejder på at følge markedet. Men vi vil gerne ligge en spids over de andre banker,« forklarer bankdirektør for Vestjysk Bank, Michael Nelander Petersen. Han vil i den kommende tid sænke sin treårige rente fra to pct. 1,8 pct. Det er i dag primært de udenlandske banker, som holder renterne på indlån oppe. Det gælder f.eks. Ikano Bank, som lover at fastholde sin højrentekonti, som i dag har en rente på to pct., hvis man binder pengene i tre år.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere