Del : SMS
Berlingske Business

Danskerne hænger på problem-rente

nationalbank_business
Nationalbanken, Danmarks Nationalbank tegnet af Arne Jacobsen. Foto:

Den omstridte bankrente er ikke sådan lige at skifte ud - verdens centralbanker presser på for alternativer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den internationale renteskandale spreder sig som en steppebrand i disse dage, og herhjemme er tilliden til bankernes fællesrente, CIBOR, også voldsomt svækket. Men den udskældte rente - som erhvervslån og private boliglån for samlet omkring 500 milliarder kroner herhjemme er bundet op på - er kommet for at blive. Det fastslår Nordeas topchef Christian Clausen, der også er formand for de europæiske banker.

Som han fortalte i Berlingske Business i sidste uge, ser han gerne på forbedringer af systemet, der kan genskabe tilliden til fællesrenterne, men en afvikling af dem er ikke en mulighed.

»Jeg tror, at LIBOR og CIBOR skal fungere i årtier fremover, for der er trilliarder af dollarkontrakter globalt, der fastsættes i forhold til dem. Man kan ikke forestille sig, at det ikke findes, men det kan være, at vi skal forbedre processen omkring det. LIBOR og CIBOR skal eksistere, og hvis der skal en ny referencerente til, så kommer den oveni. Man kan ikke klippe elledningerne over til samfundet, før man har gravet nogle nye ned i jorden. Det ville svare til at kappe finansforsyningen,« siger Christian Clausen.

Ingen lette løsninger

Verdens største centralbanker mødes til september for at diskutere alternativer til og »radikale reformer« af fællesrenterne, men problemerne kan ikke løses ved et trylleslag, understreger Clausen.

»Man kan godt forestille sig, at der kommer en ny referencerente, men man skal bare være klar over, at det hurtigt bliver meget teknisk og kompliceret. Det er svært at forestille sig, at LIBOR eller CIBOR ikke stadig vil være referencerenter. De store brugere er jo erhvervslivet, og der findes meget effektive og gigantiske swap-markeder mellem fastforrentede lån og LIBOR-satser, og de virker godt. Det findes der ikke på samme måde for CITA eller EONIA (Nationalbankens og ECBs alternative referencerenter, red.) eller andre renter, som man kunne forestille sig at bruge,« siger Christian Clausen.

Danmarks Nationalbank forlod sidste år samarbejdet omkring CIBOR, fordi Nationalbanken ikke mener, at man kan fastslå, om de priser, bankerne stiller, er de rigtige. I stedet har Nationalbanken introduceret den såkaldte CITA-rente som en supplerende referencerente, men den bruger bankerne ikke, når der sælges nye lån.

Rente banket i bund efter kritik

Kritikken af CIBOR er taget yderligere til, efter den svenske storbank SEB i en analyse vurderede, at CIBOR har været fastsat op mod 0,6 procentpoint for højt, og at låntagerne dermed har betalt op mod to milliarder kroner for meget før skat i løbet af et år.

Det er også kommet frem, at de danske banker konsekvent har indberettet højere rentepriser end de udenlandske banker, der bidrager til fastsættelsen af CIBOR. Og Forbrugerrådets bekymringer blev kun større, da Berlingske Business i sidste uge kunne fortælle, at der er private boliglån for omkring 200 milliarder kroner bundet op på CIBOR.

Erhvervsminister Ole Sohn (SF) har bebudet en redegørelse om bankernes fastsættelse af CIBOR, som ventes til september.

Siden kritikken er taget til, er CIBOR-renten blevet banket i bund, og fredag nåede tremåneders CIBOR det laveste niveau nogensinde i 0,3575 procent, mens den til sammenligning lå på 1,6750 procent for et år siden.

John Norden, adm. direktør i den finansielle prissammenligningsportal Mybanker, mener også, at det bliver svært at afskaffe CIBOR.

»Du kan ikke bare nedlægge CIBOR. Du kan ikke tage en låneportefølje på et sted mellem 700-800 milliarder kroner og lægge om til en anden regulering. Det går ikke rigtig,« siger han.

»Det er utroligt vigtigt at finde ud af, hvad der er op og ned i denne sag, men det vigtigste er fremadrettet at finde en regulering, som alle anerkender som god nok. Det kan ikke alene være baseret på otte banker, som melder ind, hvad de mener, at en rente kunne have været. Det er simpelthen ikke godt nok. Det er for nemt at angribe, og det er også for nemt at sætte en forkert pris, fordi der ikke er et marked,« tilføjer John Norden, som forventer, at der fremover skal laves en løsning, der er markedsbestemt.

For få banker fastsætter CIBOR

Bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, Lars Krull, mener, at det måske er tid til at overveje at droppe de danske løsninger og i stedet benytte den fælles europæiske rente EURIBOR, der også undersøges i forbindelse med den internationale renteskandale. Han mener dog ikke, at der kan manipuleres med EURIBOR, som hele 43 banker indberetter til, mens kun otte banker er med til at fastsætte CIBOR.

»Der er store fordele ved at benytte EURIBOR i stedet for en særlig dansk rente. Den er der simpelthen så mange deltagere i, at den ikke kan manipuleres med, og troværdigheden er i top. På den måde vil man få noget meget sporbart, og når markedet er så effektivt, som det er for EURIBOR, vil det være unødvendigt med tilsyn med rentefastsættelsen,« siger Lars Krull.

Han vurderer, at der måske skal laves et dansk tillæg eller et dansk fradrag til renten, fordi fundingsituationen for de danske banker ofte vil være anderledes end for de europæiske over én kam.

»Det ville samtidig gøre det meget lettere for udlændinge at komme ind på det danske marked. De kan komme ridende på deres hvide EURIBOR-hest, hvis de synes, at Danmark er et attraktivt marked, hvor der kan tjenes penge. De kan også lade være,« siger Lars Krull.

S afventer redegørelse

Socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht, afventer ministerens redegørelse, før han vil tage stilling til, om der således skal arbejdes med alternativer til CIBOR.

»I første omgang er vi interesserede i at finde ud af, i hvilket omgang der eventuelt kan være manipuleret med CIBOR, inden vi begynder at træffe konklusioner om, hvad der skal ske med CIBOR,« siger han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere