27. juli 2010, 09:09

Den uhyre magtfulde Basel-komité, der fastlægger globale retningslinjer for reguleringen af banker, har i stort omfang lagt sig fast på de længe ventede Basel-3 regler, og der er godt nyt i posen til de danske boligejere.

Det står nemlig klart, at skrappe regler, der skal tvinge bankerne til i højere grad at matche løbetiden på deres finansiering og udlån, reelt er blevet taget af bordet. Netop disse regler, "net stable funding ratio", kunne i praksis gøre det umuligt at udstede de helt korte et-årige flex- og rentetilpasningslån. For bortset fra lige når de bliver udstedt, så har flekslån en løbetid på under et år, hvilket i praksis ville have gjort obligationerne langt mindre attraktive for bankerne, der hidtil har været de primære købere.

Ingen risiko for fleksobligationerne

Både Finansrådet, Realkreditrådet, Nationalbanken og Finanstilsynet har advaret om, at likviditetsreglerne kunne ramme de danske fleksobligationer. Men ved et kompromis godkendt af 26 ud af 27 lande, vil det nye likviditetskrav være i en "observationsfase" indtil i hvert fald 2018, og vil derfor i praksis være uden betydning indtil da. Og i øvrigt foreslår Basel-komiteen, at realkreditinstitutter får en særlig rabat i forhold til det nye langsigtede finansieringskrav.

Læs også: Danskerne stormer mod fast rente

Samtidig fastslår Basel-komiteen, at ikke kun statsobligationer, men også erhvervsobligationer af høj kvalitet kan regnes som en del af likviditetsbufferen for bankerne. Det var stort set præcis, hvad de danske myndigheder og finanssektoren har kæmpet for at få ændret. Det eneste land der har sagt nej til det nye kompromisforslag er formentlig Tyskland, som muligvis vil skrive under senere i år. Danmark er ikke medlem af Basel-komitéen, men følger komiteens regler slavisk.

Danske banker kan opfylde krav

Basel-komiteen har også besluttet, at en såkaldt "leverage ratio", der skal måle bankernes kapital i forhold til deres samlede aktiver, vil være i en "testfase" indtil slutningen af 2017, og at minimumsgrænsen i øvrigt skal være på 3 pct., hvilket både de danske banker og realkreditinstitutter formentlig vil kunne leve op til uden voldsomme problemer.

Læs også: Regeringen får kritik for realkredit-opgør

Komiteen har dog endnu ikke besluttet, hvor stor kernekapital bankerne fremover skal have i forhold til deres risikojusterede aktiver. Den beslutning ventes at blive taget i løbet af efteråret.

Stadig en vis risiko

Der er dog dryppet noget malurt i bægeret, set med danske øjne. For oprindeligt ville Basel-komiteen ikke give mulighed for at bankerne kunne inkludere realkreditobligationer i deres kortsigtede likviditetsberedskab. Det får de mulighed for nu, men kun op til 40 pct. af deres samlede likviditetsbeholdning, og hvis de har realkreditobligationer, skal værdien af obligationerne reduceres med 15 pct.

Læs også: Bedste timing for boligkøb i fem år

Hertil kommer, at der skal være tale om obligationer, som ikke er udstedt af banken selv. Og det kan blive et problem, for typisk køber Nykredit, Danske Bank og BRF Kredit store mængder egne obligationer ved de årlige fleks-auktioner, hvilket er med til at presse efterspørgslen op, og dermed prisen ned.

Så de nye regler kan godt gå hen og betyde, at renten på fleksobligationer ikke bliver helt så attraktiv fremover.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar til de nye regler fra de danske brancheorganisationer.