Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Danske Banks nye chef kritiserer medierne

Eivind Kolding er træt af øgenavne og ensidigt negativ omtale.

30 Kommentarer

Han er selv blevet særdeles godt modtaget af medierne, og han beskrives alle vegne som den rigtige mand til jobbet. En analyse fra Infomedia viser, at han lægger ud med en særdeles positiv score på PR-barometeret.

Alligevel langer Danske Banks nye ordførende direktør Eivind Kolding i et interview på Borsen.dk ud efter de danske medier, som han kritiserer for unuanceret og negativ kritik.

"Det er for nemt at ringe til en provinsbanks analytiker og spørge, hvordan Danske Bank skal køres og tro, at han på en femminutters telefonsamtale kan lægge planen ud, når der her sidder et ledelsesteam i flere måneder med de bedste konsulenter prøver at finde frem til samme svar," siger Eivind Kolding.

Eivind Kolding er som Peter Straarups afløser blot den femte topchef i banken de seneste 50 år og den første i bankens historie, der rykker ind i hjørnekontoret fra et job uden for banken - han har netop forladt Esplanaden og posten som chef for verdens største containerrederi Maersk Line.

Han er klar over, at tonen kan være noget anderledes over for Danske Bank, end den for det meste er over for A.P. Møller - Mærsk, men at hans forgænger ligefrem bliver kaldt "gebyrgribben", mener Eivind Kolding er en tand for skrapt.

"Jeg kan jo kun komme med et noget naivt ønske om, at avisen og bladverdenen vil hæve sig op over at skulle give bankdirektører øgenavne. Mig bekendt kan jeg ikke komme på, at man inden for andre brancher sætter sådant et plagiat på en direktør. Det er ikke noget, som jeg er herre over, og måtte det komme, så kommer det. Det betyder nok ikke så meget for den værdiskabelse, som jeg er sat til at skabe i banken," siger Eivind Kolding til Borsen.dk.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Planøkonomi

Et frit initiativ på et frit marked.
Dvs. kun indtil det går galt.
Så må der god, gammel planøkonomi og solidaritet til.
Under kapitalismen tilhører opturen individet, mens nedturen
foræres til kollektivet.

Jeg tror der er noget du ikke har fanget.

Som jeg ser det, så er der realøkonomien og finansverdenen.
Realøkonomien er produktion af varer og tjenester - og disses efterspørgsel.
Finansverdenen skal tage sig forskydningerne i tid - altså forskellen mellem indtægter og indbetalinger/ omkostninger og udgifter - groft sagt.

Realøkonomien den kan man udmærket være liberal her kan nogenlunde ligeværdige parter lave aftaler.

Finansverdenen hænger ikke sådan sammen. Du betror din opsparing til en pensionskasse; men du er så langt fra herre over, hvad den udbetalte pension bliver værd.
Her er det mere end almindeligt på sin plads med et sadistisk og brutalt samfundstilsyn.

@ Christensen

Det er jeg da helt enig med dig i.
men alternativet til liberalismen er jo kommunismen, og det har jo slet ikke ført noget godt med sig.

Storhedsvanviddet fejler ikke noget i Danske Tab.

"Det betyder nok ikke så meget for den værdiskabelse, som jeg er sat til at skabe i banken,"

Lad os håbe at det bliver en mindre oppustet vækst end den forgængeren stod for.

Der er jo ikke nogen værdiskabelse

Det kolde faktum er, at det der holder lyset tændt på kontorerne er administrationen af tabte fordringer.
Her må man så se, hvad der kan reddes.

Det ville være befriende...

hvis kunderne faktisk ikke skulle betale for alle bankens fejldispositioner - både over skatten og i form af ringe og faldende renter på indlån og stigende renter på udlån. Hvad med om topcheferne ikke steg i løn og aktionærerne faktisk selv betalte prisen?

@ M.Nielsen

Siger du at det ville være dejligt hvis aktionærerne betalte? jamen det gør de da i allerhøjste grad, aktien på en Danske bank i år 2007 kostet 250 kr og nu er den nede på under 100 kr. og mig bekendt var det ikke Danske Bank eller andre banker der lavet Bank pakkerne som gjorde at hvis der skulle ske en konkurs at det var skatteyderne der skulle betale

Så det vil da være befriende med dine egne ord hvis du gad at undersøge inden du skriver sådan en gang vås!

Det kommer de heller ikke til

Alle de gode kunder flygter jo - tilbage bliver kun dem, der hverken kan eller vil betale. Så enkelt er det.

Tag en tudekiks!

At kalde Peter Strårup en gebyrgrib, er i virkeligheden et understatement af dimensioner.
Hvis man ser på PSs evner til at skabe værdi for aktionærerne og hans evne til at skabe værdi for sig selv, så falder regnestykket ensidigt ud til den afgåede direktørs fordel. Hvem har betalt? Kunderne via gebyrer og en forøget rentemarginal. Staten har også hjulpet Strårup i en periode med 26 mia. da Danske Bank synes at se svag ud rent kapitalmæssigt på grund af en for voldsom ekspansion ude og hjemme. Evind Kolding er kommet på en særdeles vanskelig mission med at genrejse Danske Bank og dens renomme. Evind Kolding bærer et vist ansvar for at PS har dirigeret rundt med banken efter forgodtbefindende. Det kræver enddog meget store anstrengelser at rette op på de mange uheldige forhold der er resultatet af seneste 10 års måde at drive bankforretning på. Alf Duch er Eivind Koldings forgænger i formandsembedet og om nogen eksponent for den voldsomme ekspansion Danske Bank har foretaget siden år 2000. Her hviler også et stort ansvar. Alf Duch er for nyligt stødt fra tronen i Group4, efter at have fejlbedømt mulighederne for yderlig ekspansion gennem fusioner. Tankevækkende!

Meget enig

Der hviler et tungt ansvar på den tidligere bestyrelse.

Det, der er problemet med regeringens redninger af Danske Bank - fortrinsvis - er at situationen er jo reelt ikke bedre end i oktober 2008.

Danske Bank har humpet videre; men for bevare illusionen om berettigelse til pladsen i respiratoren, så har man smadret realkreditten uden for alt håb. Man gjorde jo det at man skubbede de dårlige udlån over på realkreditten - hvorefter man køber de usælgelige realkreditobligationer op med penge lånt fra måned til måned - uge til uge.

30 december 2011 fik kunderne at føle, hvad det vil sige at Danske Bank er gået i betalingsstandsning. Det krævede jo ambulance indgreb fra Nationalbanken på 24 milliarder (læg mærke til det tal, det går igen og igen i lidt forskellige forklædninger: Du har det som 26 mia.) - tallet har jeg fra de pengepolitiske udlån pr. 02 januar 2012: Så var Nationalbanken så elskværdig at efterdatere det lån med én bankdag. I første omgang figurerede det den 30 december.
Så ses det ikke på årsregnskabet ;) - fortalte de dig det? Hva' Kolding?

Nu prøver man så at optage de lån i ECB via sine udenlandske afdelinger - ikke sandt? Så tror I ikke man kan finde det! Måske får i ret; men jeg tvivler på at Onkel Nils i Nationalbanken gouterer Danske Bank humor.




Markedet lige nu