Del : SMS
Berlingske Business

Danske banker: Hastværk med bankunion kan koste os dyrt

pix_råd
Finansrådet advarer mod at gå ind i en bankunion for tidligt. Foto:

Finansrådet mener, at de danske politikere skal slå koldt vandt i blodet og vente med at træffe beslutninger om bankunionen, indtil de øvrige europæiske banker har hældt skeletter ud af udlånsbøgerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kan koste danske banker dyrt, hvis de bliver tvunget ind i en bankunion, hvor flere af de andre medlemmer er halvsyge i forvejen.

Sådan lyder budskabet fra Finansrådet, der opfordrer de danske politikere til at slå koldt vand i blodet og vente med at beslutte, om Danmark skal være med i unionen eller ej.

»Det, der bliver afgørende, er, hvor højt man sætter barren for at deltage. Og vi vil meget gerne have, at der bliver tale om sunde banker, så man starter ud på en frisk og der ikke ligger udbetalte regninger tilbage fra finanskrisen,« siger Louise Mogensen, der er vicedirektør i Finansrådet.

Hun peger på, at Den Europæiske Centralbank først til næste efterår offentliggør resultaterne af en stor undersøgelse af kreditkvaliteten i lånebøgerne hos alle de banker, der har mulighed for at være med i unionen.

»Det er vigtigt for os at se de resultater, før man kan tage endelig stilling. Vi ønsker ikke at betale to gange. Nu har de danske banker betalt for håndteringen af krisen i Danmark og været med til rydde op. Det synes vi også, at man skal tage hånd om i de andre lande, der skal være med,« siger Louise Mogensen.

Professor: Bankunion gør kriseløsning svært

Den nye bankunion bygger på et princip om, at skatteyderne i fremtiden skal friholdes for regninger i forbindelse med bankkrak. Hvis en bank går ned, er det derfor i første omgang aktionærer og kreditorer, der lider tab. Derefter træder bankerne til via en ny fondsstruktur.

Uanset om Danmark vælger at være med i unionen, skal de danske banker betale til to forskellige fonde. Det er indskydergarantifonden, der sikrer bankkunder indskud på op til 100.000 euro i tilfælde af krak og en national krisehåndteringsfond, der skal betale regningen for afviklingen af en bank.

Hvis Danmark tager skridtet fuldt ind i unionen, vil en del af den nationale fond flyttes over i en ny fælleseuropæisk fond, der gradvist over de næste 10 år skal opbygges til 410 milliarder kroner og overtage ansvaret for at betale for at afvikle banker.

Samlet set vil fondene koste de danske banker omkring 17 milliarder kroner. En høj pris, mener Finansrådet.

»Det er penge, som bankerne skal indbetale og have stående i tilfælde af, at en bank skal krisehåndteres. Vi synes, at det er relativt meget at belaste sektoren med at bygge fonde for så store beløb, når man formentlig ikke kommer til at trække på dem, fordi regningen først og fremmest bliver sendt til aktionærer og kreditorer,« siger Louise Mogensen.

Professor på Handelshøjskolen Cbs, Finn Østrup mener omvendt, at 410 milliarder kroner er et relativt lille beløb til en fælles fond,

Han peger på, den nye bankunion kan gøre det vanskeligt at håndtere fremtidige finanskriser, fordi den bygger på et princip om ikke at bruge offentlige midler på at redde banker.

»Hvis eksempelvis Nykredit eller Danske Bank skulle komme i vanskeligheder, så ville der i dag være en meget stor sandsynlighed for, at den danske stat går ind og støtter. Men med en bankunion, så kan man kun yde sådan en støtte, hvis der er enighed blandt medlemmerne om det«, siger han til Berlingske Business og fortsætter:

»Og det er meget sandsynligt, at der ikke vil være enighed om det. For hvis Danmark skal begynde at støtte en bank, så skal andre lande også have lov. Så det vil nok være sværere at komme igennem med bankløsninger,« siger han til Berlingske Business.

Professoren spår derfor, at den nye struktur paradoksalt nok vil skabe større usikkerhed omkring bankernes situation, og derfor betyde, at det bliver dyrere for dem at låne penge på de internationale lånemarkeder.

»Hvis Danmark går med i bankunionen, kan man godt risikere kan man godt risikere, at der bliver tale om højere låneomkostninger herhjemme også,« siger han.

Hos Finansrådet understreger Louise Mogensen, at man ikke vil tage stilling til bankunionen, før den er færdigforhandlet i alle EUs institutioner.

»Det er for tidligt at lave konsekvensberegninger af præcis, hvad fordelene og ulemperne er, « siger hun.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere