Del : SMS
Berlingske Business

Danske banker er på vej ud af krisen

Efter flere års krise er der nu for alvor positive tegn i den danske finansielle sektor.
Efter flere års krise er der nu for alvor positive tegn i den danske finansielle sektor. Foto:

De danske pengeinstitutter er nogle af de mest solide i Europa, viser nye data fra Den Europæiske Centralbank. Udviklingen bekræftes af økonomer, og Nationalbanken udfaser kriselån.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter flere års krise er der nu for alvor positive tegn i den danske finansielle sektor.

Nedskrivningsprocenterne falder, effektiviteten stiger, og samtidig er solvensen høj, hvilket gør de danske banker til nogle af de bedst polstrede i Europa. Det fremgår af bankdata for alle EU-lande indsamlet af Den Europæiske Centralbank (ECB).

Tallene viser udviklingen til og med første halvår 2013 og tegner et billede af en stærk dansk sektor.

Særligt nedskrivningerne på grund af store tab på udlån, som har været en plage i de danske bankregnskaber de senere år, falder markant. I international sammenhæng ligger Danmark fortsat højt, hvad angår nedskrivninger, men tabene falder, og spændet indsnævres i forhold til de lande. vi normalt sammenligner os med, viser ECBs tal.

Danske Bank på Frederiksborggade ved Nørreport i København.

»De danske banker er på vej ud af krisen, men det går langsomt. Når vi ser på nedskrivningerne er det tydeligt, at den danske penge-institutsektor har været hårdt ramt af krisen både i sig selv og i forhold til andre lande. Nu kan vi se, at det er begyndt at vende,« siger Jesper Rangvid, professor i finansiering ved Copenhagen Business School.

Jesper Rangvid var formand for det såkaldte Rangvid-udvalg, der afdækkede baggrunden for og konsekvenserne af finanskrisen i Danmark. Han fastslår, at de danske banker er markant bedre rustet til at klare finansiel og økonomisk uro end tidligere.

»Set i forhold til for et eller to år siden, ser det tydeligvis mere positivt ud, og de danske banker er generelt bedre polstrede til at modstå tilbagefald, end de var, da krisen ramte, og de er bedre til at modstå eventuelle stød end banker i andre lande,« siger Jesper Rangvid.

Stabiliteten i sektoren betyder da også, at Nationalbanken i december annoncerede en udfasning af det sikkerhedsnet af særligt attraktive lånemuligheder, som har været stillet til rådighed for bankerne under krisen.

GERMANY-FINANCE-ECB-EUROZONE-ECONOMY-RATE-MEASURES

Det mest markante sundhedstegn er, at de danske banker ligger i top blandt bankerne i Europa på solvens, som udtrykker bankernes evne til at betale kreditorer og indskydere, der har lånt banken deres penge. Jo højere solvens, jo sundere bank.

De danske banker har en gennemsnitlig solvensratio på 19,3 procent, og den stiger. Sverige, som er et af de lande, vi normalt sammenligner os med, har en solvensratio på 12,1 procent, mens Tyskland er godt med med 18,3 procent, men altså stadig lavere end den danske sektor.

De danske banker er dog forsat ikke gode nok til at få deres egenkapital til at vokse, særligt sammenlignet med de svenske banker. Men kurven er knækket, og efterslæbet mindskes i en sådan grad, at vi næsten har indhentet Tyskland og Holland og har Frankrig og Finland inden for rækkevidde.

fweffwef

Når man ser på, hvor store omkostninger bankerne har per tjent krone, gør danske banker det bedre end i 2010 og 2011, men de ligger fortsat midt i feltet blandt bankerne i de lande, vi normalt sammenligner os med. Men det er også okay, mener Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

»De her tal bekræfter, at de danske banker har det godt. Vores omkostninger per indtjeningkrone er ikke blandt de laveste, men jo mere stabil, man er, jo bedre kan man tillade sig at ligge højt dér,« siger han, og tilføjer, at danske banker skal tjene penge under hårdere betingelser end mange andre europæiske banker.

»Vi har haft et finanstilsyn, som har været mere nidkært, og vi har den regulering, der skal til,« siger han.

Gennem krisen har de danske banker endvidere kæmpet med højere omkostninger for at låne penge på de internationale kapitalmarkeder. Men priserne er generelt kommet ned i forhold til den fastfrosne situation, da krisen buldrede højest, og de danske banker har fået lettere adgang til finansiering.

»Prisen er kommet betragteligt ned for velfungerende banker det seneste halve år, særligt for de gode performere,« siger Lars Krull, som i 2012 udgav en større analyse af bankernes finansieringsomkostninger.

Prisfaldet tolkes som en indikation af, at det går bedre både med de danske banker og med de internationale finansmarkeder generelt.Der er dog stadig begivenheder, der kan spænde ben for de danske bankers begyndende genrejsning.

»Der er usikkerhed. Hvis Grækenland alligevel går rabundus, hvis gældskrisen blusser op, eller hvis Kinas vækst bliver så meget mindre, at det får effekt på verdensøkonomien, er situationen ikke mere stabil, end at det også kan vende for de danske banker,« siger Jesper Rangvid.

Nets_salg_Business

Finn Østrup, professor i finansiering ved CBS, er også bekymret for den høje private gældsætning og bankernes sårbarhed over for udsving i boligmarkedet, hvor en stor del af bankernes sikkerheder ligger – en bekymring, der deles af kreditvurderingsinstituttet Standard & Poor’s.

»Ser man på egenkapitalen i forhold til de samlede aktiver, ligger de danske banker ikke særlig højt. Solvensen er høj, men det skyldes, at en stor del af de danske lån bliver givet med sikkerhed i fast ejendom, og vi så i forbindelse med finanskrisen, at der kan være store prisudsving. Det betyder, at sikkerheden i nogen udstrækning bliver overvurderet,« siger Finn Østrup.

Han tør derfor ikke afblæse krisen, før han har set, hvordan en rentestigning vil påvirke boligpriserne og dermed bankerne.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere