Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Danske Bank-storkunde konkurs i Irland

Den kontroversielle rigmand og Danske Bank-kunde Sean Quinns konkurs efterlader et slagsmål om en milliardgæld.

1 Kommentar

Sean Quinn er blevet billedet på den irske tigerøkonomis storhed og fald.

I december kastede han håndklædet i ringen i Nordirland for at udnytte, at konkurslovgivningen her er magen til den britiske og dermed mere lempelig end den irske - og den danske for den salgs skyld.

Men det blev forhindret af retten i Belfast, og i denne uge blev han så erklæret konkurs i Dublin, og efterlader sig en gæld på 2,9 milliarder euro - eller knap 22 milliarder kr. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

som kreditorerne herunder bankerne nu skal forsøge at få dækket. Sean Quinn var kunde i den Danske Bank-koncernens irske bank National Irish Bank, og dermed er den danske storbank også eksponeret mod ejedomsmatadorens fald.

Ifølge irsk lov, må en person, der er gået konkurs, ikke oprette eller drive en virksomhed i mellem fem og 12 år. For Sean Quinn, der opbyggede et imperium af vindfarme, cementfabrikker og hoteller i forskelligartede lande som Indien, Sverige og Ukraine, er det en hård kamel at sluge.

"I dag opnåede Anglo deres mål - at sørge for, at jeg aldrig kommer til at skabe endnu et job. Den irske skatteyders forhold kunne være blevet forbedret betydeligt, med en mere fornuftig tilgang til tingene," lød kommentaren fra Sean Quinn, der ikke selv var til stede i retten.

Anglo er den kollapsede, irske storbank Anglo Irish Bank, der nu har skiftet navn til Bank Resolution Corp. Banken blev overtaget af staten i 2009 og har fået kapitalindskud på adskillige milliarder euro.

Sean Quinn blev indtil for tre år siden regnet for Irlands rigeste mand med en formue omkring 60 milliarder kroner. Nu er det slut.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Bare Jeg var Journalist....

Så kune jeg tilsyneladende opretholde et fair betalt job uden nogensinde at skulle forholde mig til hvad jeg skriver og/eller hvad andre tænker. Indholdet er betydningsløst for 5 Mill Danskere eller ?????
En Mand går konkurs i Irland. Har nu påført hans bank som er ejet af DDB et tab på 22 Milliarder Kroner.
ALLE læsere vil øjeblikkeligt tænke: Hvad betyder det for DDB Danmark, aktiekursen og Bankens pensionskunder.

Men så langt tænker en journalist ikke for der skal bare copy/pastes nogle pladderord, så er lønnen jo hjemme.




Markedet lige nu