Del : SMS
Berlingske Business

Danske Bank drages ind i realkreditopgør

03BUSFinansraadet.jpg
Nu skal realkreditten og bankerne leve op til en række stramme krav om afdragsfrihed, som debatteres heftigt i sektoren. Danske Bank har prioritetslån for et stort milliardbeløb, som der hersker uklarhed omkring.

Nu skal realkreditten og bankerne leve op til en række stramme krav om afdragsfrihed, som debatteres heftigt i sektoren. Danske Bank har prioritetslån for et stort milliardbeløb, som der hersker uklarhed omkring.

Artiklen fortsætter under annoncen

En stor pulje af lån på cirka 50 milliarder kroner i Danske Bank bliver nu inddraget i årets vigtigste finansopgør om et indgreb mod afdragsfrihed. For selv om en række toneangivende aktører med erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), Nykredit-direktør Michael Rasmussen og Finanstilsynet lover en høj grad af ligestilling mellem bankerne og realkreditten, hersker der uklarhed om, hvordan Danske Banks meget populære prioritetslån bliver omfattet af indgrebet.

Myndighederne mener, at det er af stor vigtighed for den fremtidige styring af finansområdet, at afdragsfriheden nedbringes til nogle nye grænseværdier, som er blevet fremlagt af Henrik Sass Larsen og Finans-tilsynet under navnet »Tilsynsdiamant for realkreditsektoren«. I den forbindelse lover ministeren i forslaget, at man ikke vil tillade, at bankerne blot kan overtage realkredittens populære lån med afdragsfrihed. Det er også det, som CBS-professor Jesper Rangvid har advaret imod.

Men temaet er forbundet med store konflikter internt i finanssektoren, og det kan blive centralt i et møde i bankernes fælles organ, Finansrådet, på et bestyrelsesmøde fredag formiddag.

Men torsdag havde Finanstilsynet ikke mulighed for at svare på, om prioritetslån som Danske Banks også er omfattet af det for realkreditområdet vigtige indgreb. Uklarheden bekræftes fra flere kilder – også hos bankerne selv.

Det vigtige er, om Danske Bank i lighed med realkreditsektoren over tid bliver tvunget til at nedbringe andelen af afdragsfrihed på prioritetslånene. For sker det ikke, er der ikke reel ligestilling mellem banker og realkredit, som myndighederne ellers har lovet, advarer flere kilder.

few

Direktøren for Realkreditrådet Ane Arnth Jensen er overbevist om, at Danske Bank også bliver omfattet af indgrebet – og således skal rette ind efter grænserne for afdragsfrihed:

»Vi læser notatet fra tilsynet som om, bankerne er underlagt en indberetningspligt, som er parallel til realkreditten, og så må vi gå ud fra, at denne indberetningspligt tjener et tilsvarende formål, som er at lægge en ramme for brugen af afdragsfrihed.«

En centralt placeret kilde i banksektoren spekulerer i, om Danske Bank ønsker at udnytte, at der ikke er klarhed om bankens rolle i det højtprofilerede tema:

»Jeg tror, at Danske Bank gør regning uden vært, hvis de forventer, at de blot kan nøjes med at indberette uden at indrette sig efter reglerne for realkredit. Så er det jo helt til grin at lave en indberetning, som de øvrige bliver nødt til at bruge et trecifret millionbeløb på at implementere,« lyder det fra kilden.

I Danske Bank ønsker man ikke at kommentere temaet om bankens prioritetslån med andet end følgende skriftlige kommentar:

sass

»Vi mener slet ikke, at der er et issue i forhold til bankens prioritetslån. Tilsynsdiamanten ændrer ikke på, at prioritetslån vil være godt for nogle typer af kunder, mens realkreditlån fortsat vil være den foretrukne finansieringsform for de fleste. Vi har derfor ingen planer om at flytte større mængder af lån fra RD (Realkredit Danmark, red.) over til bankens balance, og vi vil naturligvis følge de regler, der vil være i Tilsynsdiamanten,« siger vicedirektør Peter Rostrup-Nielsen i en e-mail.

Berlingske Business erfarer desuden, at bankerne er blevet mere enige om et fælles udspil op til det vigtige møde i Finans- rådets bestyrelse fredag.

Klokken 16 torsdag udløb fristen for et udkast til et høringssvar. Er der en rimelig grad af enighed om dette, kan det være, at temaet slet ikke bliver en del af debatten på selve bestyrelsesmødet, hvor Jyske Banks Anders Dam mødes med blandt andre formanden, Danske Banks nummer to, Tonny Thierry Andersen. Nykredit repræsenteres normalt af Nykredit Banks direktør Bjørn Mortensen. Som beskrevet i Berlingske Business torsdag har Nykredit dog brugt sin toplobbyist Jesper Berg til udvalgsmøder direkte i bankernes brancheorganisation.

Boliglån

Ifølge Berlingskes oplysninger var man ved redaktionens deadline klokken cirka 20 torsdag nået frem til, at man i høringssvaret ikke vil acceptere en 100 procent konkurrencemæssig ligestilling mellem banker og realkredit.

Det centrale er her, at en stor gruppe af bankerne vil kræve, at man kun skal indberette om større lån som for eksempel Danske Banks prioritetslån, der er i direkte konkurrence med realkreditten. Man vil altså, som Jyske Bank advarede om i Berlingske Business i sidste uge, forsøge at få undtaget små lån, som bankerne yder med sikkerhed i deres kunders boliger. Det vil simpelthen være et administrativt mareridt for især de mindre banker at indberette disse. På den måde vil man også forsøge at snige sig uden om at overholde Tilsynsdiamanten for mindre boliglån – også det peger i retning af, at man forsøger at bekæmpe en rigid ligestilling mellem banker og realkredit.

Det blev ellers netop understreget af Nykredit-direktør Michael Rasmussen i talen på Realkreditrådets årsmøde i går, at man lægger rigtig meget vægt på en lige konkurrence mellem realkreditten og bankerne.

»Penge har – akkurat som vand og luft – en fantastisk evne til at finde den nemmeste vej. Derfor kan ændringer i konkurrencevilkårene for finansielle virksomheder nemt føre til store forskydninger. Disse forskydninger kan resultere i et dyrere og mere ustabilt system, der ikke løser de problemer, det var målet at løse.«

Hensigten med indgrebet er blandt andet, at man begrænser danskernes hang til de afdragsfrie lån og derfor får nedbragt den høje gældssætning, som danskerne har. Og det vil næppe lykkes, hvis pengene bare søger et andet sted hen:

»Hvis der bliver stillet større krav til afdragsbetalinger eller til andelen af fast forrentede lån udelukkende i realkreditten, vil det medføre, at mange kunder vil vælge banklån eller pantebrevsfinansiering. Det vil imidlertid være til begrænset nytte, hvis bruttogælden flytter til mere ustabile finansieringskilder hos en anden type långivere,« fortsatte Michael Rasmussen i talen.

Ingen straffesag mod Roskilde Bank - arkivfoto - København, Man

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere