10. februar 2009, 06:54

De risikable opkøb er direkte medvirkende til, at banken nu må låne 26 milliarder kroner af de danske skatteydere i bankpakke II, skriver Politiken tirsdag.

Sådan lyder det nu fra flere eksperter, efter at Danske Bank i sidste uge kunne fremlægge et miserabelt årsregnskab for 2008.

Lektor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet Johannes Raaballe har studeret regnskaberne for Danske Banks udenlandske banker.

Hans udregninger viser, at der er faretruende stor forskel på, hvor mange penge de udenlandske afdelinger har lånt ud - og hvor mange, de har stående som indskud fra kunderne.

Banken har gjort sig sårbar
Bankens udenlandske afdelinger har samlet lånt 673 milliarder kroner ud til lånelystne bankkunder, mens der kun er sat 288 milliarder kroner ind som indlån.

Det giver en forskel - også kaldet indlånsunderskud - på 385 milliarder kroner.

»Danske Bank har løbet en for stor risiko i forhold til bankens finansielle styrke og dermed gjort sig sårbar. Det er ikke god ledelse. I en tid, hvor de nervøse finansmarkeder lukker helt ned for banker med store og risikable udlån, er det med til at gøre det ekstremt vanskeligt for banken at låne penge. Det er derfor, Danske Bank har været nødt til at låne 26 milliarder kroner af bankpakke II - og dermed af de danske skatteydere«, siger Johannes Raaballe, der selv er aktionær i Danske Bank, til Politiken.

Han bliver bakket op af professor Anders Grosen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

»Indlånsunderskud er en meget farlig ting. Det er noget, bankerne er begyndt på i løbet af de seneste fire-fem år, og det er et brud med 500 års bankhistorie. Når indlånsunderskuddet er så stort, som det er i tilfældet med Danske Banks udenlandske afdelinger, må man spærre øjnene op. Det er 'risky business', for det gør, at banken står svagere, når den skal forsøge at låne ny kapital på finansmarkederne«, siger Anders Grosen til Politiken.

Hård kamp om kunderne
Hos Danske Bank forklarer chefen for Investor Relations, Martin Gottlob, bankens indlånsunderskud med, at bankerne under de senere års økonomiske optur har kæmpet indædt om kunderne:

»Der har været stor konkurrence om indlånskunder, og bankerne har forsøgt at overgå hinanden med tilbud om konti med høje renter. Mange banker har derfor haft som strategi i stedet at fokusere meget på udlånskunder, fordi det indtil finanskrisens begyndelse ikke var et problem for bankerne at låne penge, som de kunne låne videre ud«, siger han til Politiken.

Martin Gottlob afviser, at indlånsunderskuddet udgør en trussel.

Ritzau