Del : SMS

Danske Bank blacklister fem israelske virksomheder

ISRAEL-PALESTINIAN-CONFLICT-SETTLER-DEMO
Foto:

Danske Bank har ekskluderet Israels største bank samt fire andre selskaber fra sin investeringsliste i protest mod finansiering af de ulovlige israelske bosættelser i Palæstina og produktion af klyngebomber

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad gør Danske Bank og flere store europæiske pensionsfonde for at medvirke til at få afsluttet Israels ulovlige besættelse af Vestbredden og Østjerusalem, når kunderne, investorerne og FN vil have det?

Ja, de boykotter Israels største bank, Hapoalim - på dansk Arbejdernes Bank - og andre israelske selskaber i protest mod deres finansiering og opførelse af jødiske bosættelser og byggerier i de palæstinensiske områder, der er spækket med israelsk militær.

Danske Bank har ekskluderet Bank Hapoalim fra sit såkaldte investeringsunivers og forvalter via Danske Capital formuer for 672 milliarder kroner for virksomheder og andre investorer. Danske Capital er en af Skandinaviens største udbydere af kapitalforvaltning. Investeringen i Hapoalim lå i et globalt indeks for Mellemøsten.

»Der var ikke tale om en voldsom stor investering, men vi HAR investeret i Hapoalim. Vi solgte ud af aktierne over nogle måneder i 2013, indtil vi trak os helt ud,« siger Thomas H. Kjærgaard, chef for ansvarlige investeringer i Danske Capital.

Boykotten af Israels største bank er dog ikke mere vidtrækkende end, at Danske Capital fortsat vil kunne lave en transaktion til Hapoalim på kundernes vegne.

Hapoalim finansierer opførelse af bosættelser, f.eks. ved at tilbyde særlige låneordninger for bosættere. Desuden har banken filialer på i besat område. Danske Banks blacklistning omfatter også to store israelske byggefirmaer, der er involveret i byggeaktiviteter i forbindelse med de ulovlige bosættelser. Det fremgår af Danske Banks boykotliste over 33 internationale selskaber, som for tiden ikke lever op til Danmarks største banks politik for socialt ansvar i forbindelse med investeringer. Årsagen til sortlistningen af Hapoalim er, at banken er involveret i aktiviteter, der ifølge FN og Den Internationale Domstol strider mod international humanitær lov. Israels seneste beslutning om at udvide bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem har fået EU til at gentage sin kritik af den israelske regering, som er ulovlige i henhold til international lov. Ingen EU-støtte må således gå til de besatte områder.

»Når vi investerer for vores kunder, forventer de, at vi investerer i selskaber, der respekterer menneskerettigheder og lever op til internationale principper for samfundsansvar,« siger Thomas H. Kjærgaard.

Investeringsboykotten mod bl.a. Hapoalim, er kontroversiel og i den grad en international politisk sprængfyldt affære, da den af israelske politikere og medier ses som et tegn på en europæisk kampagne mod jøder. Balladen har på det seneste ført til en ophedet debat i Israel.

»Vi forholder os til, at det for os er en investeringsrelateret beslutning. Vi har ingen politiske intentioner, men vi er klar over, at det kan sættes i en politisk kontekst, at vi på nuværende tidspunkt ikke vil investere i Hapoalim,« siger han.

Danske Bank boykotter i forvejen de to store israelske byggevirksomheder Africa Israel Investments og Danya Cebus, som banken har trukket sig ud af som investor, fordi de er involveret i investeringer i byggeaktiviteter de besatte områder i strid med international humanitær lov.

Verdens rigeste pensionfond, den statslige norske oliefond, har af det norske finansministerium fået forbud mod at investere i Africa Israel Investments og Danya Cebus, fordi de er involveret i byggeaktiviteter i Østjerusalem. Hollands næststørste pensionfond, PGGM, har i kølvandet på Danske Banks sortlistning af Hapoalim sortlistet investeringer i fem israelske banker, der støtter bosættelser i de israelsk besatte palæstinensiske områder.

Danske Bank har som nævnt i øjeblikket 33 udenlandske selskaber, der er er fravalgt som steder at investere, da de ikke lever op til bankens politik for social ansvar i forbindelse med investeringer. Heraf er de fem på den sorte liste israelske selskaber. Ud over Bank Hapoalim, Africa Israel Investments og Danya Cebus, er det Aryt Industries og Elbit Systems. Aryt er involveret i produktion af klyngebomber, mens Elbit er involveret i leverancer af elektronisk udstyr. Dermed overtræder de to firmaer, som banken sortlistede i 2010, henholdsvis internationale konventioner og menneskerettigheder.

Grundlaget for en beslutning om at fravælge et selskab sker i samråd med en uafhængig rådgiver, Ethix SRI Advisors. Ethix analyser bliver revurderet og opdateret to gange årligt. Det betyder, at banken har en politik, som skal sikre kunden, at banken ikke investerer kundens penge i selskaber, der overtræder internationalt anerkendte normer.

»Vores politik har siden 2008 været, at de selskaber, vi investerer i, skal lave op til internationale principper for samfundsansvar, herunder FN Global Compact. Selskaber, vi investerer i, skal udvise særlig forsigtighed, når de har aktiviteter i konfliktramte områder f.eks. i Mellemøsten og i afrikanske lande som f.eks. DR Congo og Den Centralafrikanske Republik. Vores udgangspunkt er, at selskaberne f.eks. skal afholde sig fra at deltage i opførelse af bosættelserne og dermed bidrage til overtrædelse af internationale resolutioner,« siger Thomas H. Kjærgaard, chef i Danske Capital for ansvarlige investeringer.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere