Danske Banks ringe regnskab gav kontant afregning på aktiemarkedet, hvor selskabets aktie styrtdykkede med 9,8 procent ved åbningen og trækker Mærsk med i faldet. (Opdateres)
5. februar 2009, 09:01
Finanskrisen har i 2008 ramt Danmarks største bank hårdt, og bankens store tab på især udlånsfronten giver nu kontant og benhård afregning på aktiemarkedet.
Danske Banks aktier startede således dagen med at dykke hele 9,8 procent og er i skrivende stund nede med 7,3 procent.
Det voldsomme fald for Danske Bank-aktien har samtidig trukket Mærsk med i faldet. Danmarks største virksomhed ejer nemlig 22 procent af Danske Bank, og rederiets aktiekurs er faldet med over fire procent her til morgen.






























































